Artiskoktærte

artiskoktærte, madtærte, tærte, grahamsmel, hvedemel, smør, sennep, vegetar, dijonsennep, kartofler, grillede artiskokker, artiskokker, æg, creme fraiche, pecorino, ost, parmesan, timian

Da vi i går fik besøg lige efter arbejde, var der brug for hurtig madlavning, så jeg var så forudseende at bage en tærte søndag aften, som vi bare kunne lune. Ideen til tærten fik jeg, da jeg så en opskrift på en tærte med grillede artiskokker og kapers i en kogebog. Den kombination lød ret interessant, så jeg gik i gang med at lave en tærte, tilføjede et par ting, tilføjede flere rester, satte tærten i ovnen – og kom først i tanke om de førnævnte kapers, da tærten var bagt! Men grillede artiskokker kom der da på, og ellers var resten mine egne påfund.

Artiskoktærte
6-8 personer

100 g grahamsmel
100 g hvedemel
100 g smør
1 tsk salt
1 æg

Fyld:
4 tsk semistærk og krydret sennep
ca. 5 mellemstore kartofler
1 glas grillede artiskokker
5 æg
2 dl creme fraiche
salt og peber
2 håndfulde friskrevet hård ost – f.eks. parmesan eller pecorino
1 tsk timian

Bland de to meltyper og smuldr smørret grundigt i det. Ælt derefter salt og æg i, så dejen samles. Fordel dejen i et tærtefad og smør senneppen på. Skrub kartoflerne og skær dem i tynde skiver, som du fordeler ud over tærtens bund. Tag de grillede artiskokker op af glasset og spred dem ud over kartoflerne. Pisk de resterende ingredienser sammen og hæld æggemassen ud over tærten. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Servér den alene, sammen med en salat og/eller lidt kød.

Note: En af de bedste madtærter, jeg har lavet. Den var fyldig, velsmagende og mættende med masser af gode sager – og kan sagtens stå alene, så her behøver du ikke at servere kød til. Kan anbefales!

Auberginegratin med pecorino

auberginegratin, italiensk, aubergine, tomater, pecorino, ost, hvidløg, basilikumNu foretrækker jeg at holde mig til årstidens udvalg af råvarer – af smagsmæssige, miljømæssige og prismæssige årsager – men i går måtte jeg bukke under og lave en gang sommermad! Da jeg i fredags alligevel skulle købe aubergine til en mellemøstlig ret, jeg laver til søndagsfrokosten, så røg der en ekstra med sammen med en lille dusk frisk basilikum. Jeg var kommet i tanke om, at jeg godt ville eksperimentere med en opskrift på auberginegration, jeg havde set i ‘Moderne Mamma’, hvor en række italienske kvinder giver deres bud på yndlingsretter. I den originale auberginegratin bruges der mozzarella, men det havde jeg ikke. Til gengæld havde jeg et lille stykke mild ost tilbage, som jeg brugte, jeg erstattede parmesanen med pecorino, og så fordoblede jeg mængden af hvidløg.

Auberginegratin med pecorino
2-3 personer

1 aubergine
olivenolie
1 dåse flåede, hakkede tomater
150 g mild, revet ost
50 g friskrevet pecorino
2 fed hvidløg, pressede
1 lille bundt basilikum
salt, peber, sukker og chili

Skær auberginen i tynde skiver og steg dem i olivenolie. Svits hvidløg i en gryde i lidt olie og tilsæt tomaterne. Lad det småkoge i et kvarter, og smag den så til med salt, peber, sukker og chili. Læg et lag af aubergineskiver i bunden af et smurt ildfast fad. Fordel et lag af tomatsaucen over og drys dernæst noget af de to ostetyper over. Gentag dette, indtil alle ingredienser er brugt op og slut af med et lag parmesan samt basilikumbladene. Bag retten ved 220 grader i ca. 15 minutter.

Retten blev spist sammen med en god bøf og en fin økologisk hyldeblomstcider i glasset.

Note: At spise denne auberginegratin var næsten som om, det var sommer igen et øjeblik! Både gemalen og jeg svømmede helt hen over at få mad, der smagte så meget af sol og sommer, og det var lige, hvad vi trængte til sådan en kold og våd januaraften. Øj, hvor var det skønt!

Romanesco med citronpesto og frisk pasta

citronpesto, pesto, basilikum, cashewnødder, nødder, citronolie, pecorino, ost
Månedens første benspænds-eksperiment fik vi tirsdag aften, da jeg legede lidt med det flotte romanesco og hurtigt fik fremtryllet en portion aftensmad. Jeg lavede lidt ekstra, så jeg også havde til madpakken.

Citronpesto

1 håndfuld friske basilikumblade
1 håndfuld usaltede cashewnødder
1 dl citronolie
lidt salt
1 dl friskrevet pecorino

Blendes godt og grundigt.

Note: Den friske citronsmag trådte tydeligt igennem, men jeg savnede lidt mere modspil fra nødderne. En anden gang vil jeg nok bruge pinjekerner eller mandler.

300 g kyllingestrimler steges på en pande. 250 g frisk pasta koges, og citronpestoen vendes i. Romanesco deles i små buketter, overhældes med kogende vand og får lov til at trække et par minutter. En kvart saltet citron skæres i meget små stykker og drysses over pastaen. Kyllingestykkerne og romanesco strøes over, og retten serveres.

Note: En fin måde at få kål på, hvor den kommer i lidt uvante omgivelser med det citronvendte pasta. Det giver lidt syrlighed og modspil, som kål godt kan trænge til – alt i alt en vellykket ret.

Osso buco og selleri-kartoffelfad

osso buco, oksekød, simremad, løg, hvidvin, rosmarin, knoldselleri, champignons, svampe
I fredags fik jeg atter leget med osso buco, der denne gang kom i selskab med en omgang selleri-kartoffelfad og kogte bønner. Jeg har virkelig genfundet glæden ved den type kød og håber på at få lavet mere med det de kommende måneder, for det er meget velegnet til simremad, som jeg elsker.

Osso buco
2 personer

2 stk osso buco
en god klat smør
1 løg i smalle både
2 dl hvidvin
en lille håndfuld frisk rosmarin
en håndfuld friskhakket top fra knoldsellerien
200 g champignons, halverede
salt og peber

Skær et par snit i hinden, der er i kanten af kødet. Svits løget i smørret i et minuts tid og brun derefter kødet på begge sider i gryden. Tilsæt hvidvin, rosmarin og knoldselleritop og lad det simre under låg i halvanden times tid, hvor du vender kødet et par gange undervejs. Hæld de halverede champignons i gryden og lad det simre videre en halv times tid.Smag til med lidt salt og peber.

Note: Uhm! Retten blev primært til, fordi jeg havde en række madvarer, der skulle bruges, og den kom da også til at minde lidt om den anden osso buco ret, som jeg lavede for nylig, men det gjorde den absolut ikke dårligere.

Selleri-kartoffelfad
3 personerkartoffelfad, knoldsellerifad, kartofler, knoldselleri, fløde, ost, pecorino

6 kartofler
½ lille knoldselleri
½ l fløde
salt og peber
revet pecorino

Kartofler og knoldselleri skæres i tynde skiver og lægges lagvis i et fad. Hæld fløde på undervejs og slut af med fløde øverst. Drys med salt og peber og fordel revet pecorino over.

Tilberedes i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.

Note: Her har jeg undtagelsesvis skrevet opskriften, som jeg ville have lavet den, men jeg havde ikke nok madfløde og måtte supplere med anden væske – i det her tilfælde blev det hvidvin, fordi jeg havde lyst til at eksperimentere. Jeg vil dog anbefale blot at bruge madfløde.

Gnocchi

gnocchi, italiensk, vegetar, kartofler, æg, hvedemel, tomatsauce, tomater, oregano, hvidløg, hvidvinseddike, flødeost, spinat, ost, pecorinoI onsdags havde jeg Vegetarvennen på besøg, og en af de bedste madkulturer at ty til i det tilfælde er det italienske, hvilket hun heldigvis også holder meget af. Jeg fandt opskriften på gnocchi på italy.dk og legede lidt videre med den ved blandt andet at bruge lidt citronolie, som trådte tydeligt igennem i retten på en god måde, da den gav et frisk pift. Tomatsaucen sjussede jeg mig også frem til.

Gnocchi
3 personer

700 g kartofler
1 spsk citronolie
lidt salt
1 æg
ca. 175 g Tipo 00 hvedemel

Tomatsauce:
1 dåse tomater
100 g tomater
1 tsk oregano
2 fed pressede hvidløg
salt
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk flødeost

Ved servering:
dampede spinatblade
revet pecorino

Kartoflerne koges i usaltet vand og pilles. De pillede kartofler moses godt med en gaffel og røres grundigt med æg og olie. Lidt salt tilsættes og melet tilsættes lidt efter lidt, til du har en blød dej, der ikke klistrer så meget. Rul den til en lang pølse og skær den i 2 cm lange stykker. Lav evt. mønster på dem med en gaffel eller ved at trille dem forsigtigt på et rivejern. Stil dem evt. i køleskab i en time. Sæt tomatsaucen over – flødeosten skal dog først i lige inden servering.

Kog de små dejkugler i vand et par minutter, indtil de stiger op til overfladen, hvor du kan fiske dem op med en hulsi. Når de sidste er kogt, smider du spinatbladene i, så de får 30-60 sekunder i det kogende vand. Fisk spinatbladene op og bland dem i tomatsaucen.

Servér straks gnocchi og tomatsauce sammen med revet pecorino.

Note: Nu har jeg kun fået gnocchi én gang i mit liv, så jeg havde ingen fornemmelse af, hvad jeg lavede under tilberedningen, og følte mig lidt usikker på, om dejen havde den rigtige struktur, men både gemalen og vegetarvennen var ganske tilfredse. Retten smagte ganske fint, men som det jo er med hjemmelavet italiensk mad, så mætter det temmelig godt! En anden gang vil jeg kun bruge en tsk flødeost – synes ikke tomatsaucen behøver mere end det.