LCHF-lasagne

lchf-lasagne, lasagne, lasagne uden pasta, oksekød, lasange, kål Alle gode gange tre! Jeg snupper lige den sidste lasagne-opskrift her på den sidste dag i måneden, så jeg snart kan præsentere benspændet for næste måned. Jeg kan røbe, at det bliver meget dansk… men det er altså ikke gamle, danske retter, for det har jeg tidligere haft som benspænd 🙂

En af bloggens læsere spurgte, om ikke jeg kunne lave en lasagne uden pasta i denne måned. Det er meget in at skære ned på kulhydraterne i kosten, og her har LCHF-levestilen blandt andet fået vind i sejlene gennem de sidste par år. LCHF står for Low Carb High Fat, og her holder du dig til en kost, der er baserer sig på få kulhydrater og meget fedt. Det betyder blandt andet, at du undgår alle kornprodukter og alt sukker, men siger i stedet ja tak til (fede) mejeriprodukter og kød. Jeg valgte derfor at skrue lidt op for kødet (i forhold til hvad jeg plejer) og brugte flødeost til ostesaucen. Pastapladerne blev udskiftet med hvidkålsblade.

Lasagne uden pasta
2 personer

200 g hakket oksekød
smør
1 stort løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, pressede
250 g hakkede tomater
oregano, basilikum, timian
salt og peber

200 g flødeost (du kan dog nøjes med 100-150 g)
½-1 dl letmælk

hvidkålsblade
friskrevet ost – jeg brugte Maasdamer

Svits løgternene og hvidløgene i smør og tilsæt derefter det hakkede kød. Når det er brunet, tilsætter du tomaterne samt krydderier (dog ikke salt) og lader det simre i mindst et kvarter. Imens finder du hvidkålen frem og ‘skræller’ nogle blade af kålhovedet. Skær den nederste del af hvert blad – den tykkeste del af bladet – og læg derefter bladene i en dyb skål. Overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i mindst fem minutter.

Lige inden, at du vil lægge lasagnen sammen, rører du flødeosten og letmælken sammen til lind sauce. Derefter smager du kødsaucen til med krydderier – også salt – inden du lægger lasagnen sammen. Først lidt ostesauce, dernæst lidt kødsauce og så et lag af hvidkålsblade. Fortsæt dette indtil du slutter af med et lag hvidkålsblade og gerne en smule ostesauce. Drys et godt lag fintrevet ost over og sæt lasagnen i ovnen i 20-30 minutter ved 200 grader.

Note: Det er en lidt federe og sødere lasagne, end jeg plejer, men den smager godt, og den er meget, meget børnevenlig (aka mild og rund i smagen). Dette er i øvrigt også en ‘vinterlasagne’. Om sommeren ville jeg nok lave denne lasagne med squash eller måske tynde aubergineskiver i stedet for hvidkål.

Kyllingelasagne og islasagne

kyllingelasagne, lasagne, kylling, spinat, lasagneplader, fløde, mozzarella, baconI søndags fik vi lasagne to gange i løbet af aftenen – både som hovedret og dessert! Hovedretten bestod af kyllingelasagne med spinat, bacon og mozzarella. Netop kombinationen af kylling og spinat er i lasagne-sammenhæng ret almindeligt, men jeg valgte at bruge det alligevel, eftersom det er alt for sjældent, at vi får spinat, og det er en dejlig let måde at få sneget mere grønt ind i maden.

En af mine læsere – Fru Winther – har tidligere nævnt, at hun tit bruger bacon til at dække lasagnen med, og den idé tog jeg straks til mig!

Kyllingelasagne med spinat
ca. 5 personerkyllingelasagne, lasagne, kylling, spinat, lasagneplader, fløde, mozzarella, bacon

400-500 g kyllingekød skåret i mundrette stykker
1 stort løg skåret i tynde både
olivenolie
1 dåse flåede tomater
basilikum, oregano og timian
salt og peber
450 g hakket spinat (frost)
1 dl vand
2-3 dl piskefløde
2 kugler mozzarella i vand
1 pakke bacon

9 fuldkornspastaplader

Svits løgbådene i olie og tilsæt kyllingekødet. Når det er brunet på alle sider, tilsætter du tomatsaucen og basilikum, oregano og timian (en halv tsk af hver). Lad det simre ved lav varme.

Tag tre pastaplader fra og læg dem i et dybt fad – for eksempel det du skal lave lasagnen i – og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå og trække, mens du laver resten færdig.

Hæld spinaten i en gryde sammen vand og varm det op sammen med fløden. Rør godt rundt, og når det har kogt nogle minutter, tager du gryden af varmen. Smid baconskiverne på en pande og steg dem i kort tid på hver side. De skal ikke færdigsteges – kun gøres klar til, at de skal på lasagnen.

Læg pastapladerne, som du overhældte med kogende vand, på en tallerken. Smør lidt af spinatsaucen i bunden af lasagnefadet og læg så et lag lasagneplader. Fordel halvdelen af kyllingesaucen ud over det, inden du hælder lidt mere af spinatsaucen i fadet. Skær den ene mozzarellakugle i skiver og fordel dem ud over spinatsaucen. Læg et lag lasagneplader, derefter resten af kyllingesaucen og spinatsaucen, inden du skærer den anden mozzarellakugle i skiver og fordeler ud over fyldet. Læg til sidst de pastaplader, der blev overhældt med kogende vand, oven på lasagnen (har du lidt ekstra spinatsauce, som du kan fordele ud over, vil der være perfekt) og fordel så baconen på overfladen.

Sæt lasagnen i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time.

Note: Det er en ret god lasagnevariant, hvor du faktisk får sneget en del grønt ind i retten. Den er ikke særlig køn, når man skærer den i stykker, men den smager heldigvis fremragende. Husk at kombinere den med en frisk salat.

islasagne, dessertlasagne, lasagne, is, vaniljeis, rabarberkompot, vanilje, rabarber, dessertTil dessert fik vi som sagt også lasagne – i dette tilfælde en islasagne, som jeg fandt på. I princippet er det jo bare en kombination af to klassiske desserter – regnbueisen fra 1980’erne og Viennetta-isen fra 1990’erne!

chokoladeklat, mørk chokoladeDu starter med at tage noget god, mørk chokolade (jeg brugte en af Valrhona-varianterne), hakker det grundigt og smelter det over et vandbad.

chokoladeSmør den smeltede chokolade ud på et stykke bagepapir med en paletkniv.

chokoladepladeNår chokoladen er næsten størknet, skærer du den ud med en skarp kniv. Venter du for længe, knækker chokoladen uregelmæssigt.

rabarberkompot, rabarber, kompot, rabarbergrødFind en pose frosne rabarber frem fra fryseren og kog en kompot af det (for eksempel som i denne opskrift). Har du ikke rabarber, kan du i stedet bruge hindbær eller jordbær.

isFind dernæst en eller to gode is-varianter frem. Da jeg ikke har en ismaskine, valgte jeg at købe mig til en god vanilje- og chokoladeis.

Læg nu et tyndt lag flødeis og fordel lidt af rabarberkompotten ud over den. Læg en chokoladeplade oven på, inden du lægger et nyt lag flødeis over. Put atter en omgang kompot ud over isen og slut af med endnu en chokoladeplade. Tryk den forsigtigt ned på isen.

Stil isen i fryseren i mindst en time og husk at tage den ud mindst et kvarter før, at den skal serveres.

islasagne, dessertlasagne, lasagne, is, vaniljeis, rabarberkompot, vanilje, rabarber, dessert

Fødselsdag med et italiensk strejf

appetizers, hapsereI går holdt vi gemalens runde fødselsdag og havde tyve personer til middag. Han havde ønsket italiensk tema i maden, så der var masser af pastaretter og andre sydlandske lækkerier. Menuen bestod af følgende:

Velkomstdrink og minitoast med paté samt oste-vindrue pindemadder ved ankomst

Buffetbord med
Verdens bedste pesto
Kylling stegt med citron
Svinemørbrad fyldt med flødeost, tomat og basilikum
Ciabatta med græskarkerner
Spinatlasagne
Pastasalat med grillede citroner, oliven og rucola
Pastasalat med spinat-valnøddepesto og grillede auberginer
Champignonsalat med tomat og persille

Og den dejligste tiramisu til dessert.

Brødopskriften har jeg fra MissMuffin, mens svinemørbraden fik jeg ideen til, efter at have bladret i Nettokogebogen ‘Italiensk køkken’. Pastasalaten med citroner er inspireret af ‘Flere suveræne salater…’, og spinat-valnøddepestoen minder om en, jeg så i et blad for nylig – kan dog ikke huske hvilket.

Kylling stegt med citron

Kyllingelårcitronkylling, kylling, kyllingelår, citroner, hvidvinseddike
Citronsaft
Økologiske citroner i skiver
Lidt hvidvinseddike
Lidt olivenolie
salt

Kyllingelårene lægges i et fad og dryppes først med citronsaft og dernæst hvidvinseddike og olie. Drys lidt salt på og læg så citronskiverne oven på kyllingen, inden den sættes i ovnen og steger i 45-60 minutter ved 200 grader.

Svinemørbrad med flødeost, tomat og basilikum
20 personerfyldt svinemørbrad, svinemørbrad, svinekød, svinemørbrad, flødeost, tomatkoncentrat, basilikum, serranoskinke

5 svinemørbrad
1 pakke flødeost naturel
1 dåse tomatkoncentrat
½ potte frisk basilikum
salt
3 pakker serranoskinke

Svinemørbrad afpudses, og der skæres en lomme i hver. Flødeost og tomatkoncentrat blandes sammen og indersiden af lommen smøres med massen. Basilikumblade lægges i, og mørbraden omvikles med serranoskinke og lægges på en bageplade med bagepapir på. Drys lidt salt på og steg dem ved 200 grader i 25-30 minutter. Lad dem hvile i fem-ti minutter, inden du skærer dem i tykke skiver.

Note: Fin måde at få mørbrad på, selvom jeg ikke er særlig gode venner med serranoskinke, der falder alt for let fra hinanden. Grrr!

Ciabatta med græskarkerner
8 mindre brødciabatta med græskarkerner, brød, gær, græskarkerner, durummel, hvedemel

100 g gær
14 dl vand
2 spsk groft salt
2 spsk olivenolie
150 g græskarkerner
800 g durummel
900 g hvedemel

Smuldr gæren i det lune vand og bland det godt sammen. Pisk olivenolie, salt og græskarkerner i og bland de to meltyper i – først durummel og så hvedemel. Dejen skal stadig være lidt klistret, når du sætter den til hævning et lunt sted med et viskestykke over.

Når dejen er hævet til dobbelt størrelse, deler du den i fire dele og ælter hver del. De deles i to og formes som aflange brød. Dæk dem med et viskestykke og lad dem hæve i en halv time, inden du bager dem ved 225 grader i 20-25 minutter.

Note: Frisk, blødt og mættende brød. I den oprindelige opskrift bruges der mindre gær, og det koldhæver i køleskabet natten over, men jeg blandede dejen om morgenen og skulle derfor bruge en kortere hævetid.

Spinatlasagne

700 g frossen spinatspinatlasagne, lasagne, spinat, hvidløg, tomater, tomatkoncentrat, cayennepeber, balsamico, pastaplader, mandler, mornaysauce, ost, emmenthaler
2-3 fed hvidløg, finthakkede
lidt rapsolie
2 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatkoncentrat
1 tsk cayennepeber
1 spsk balsamico
salt
pastaplader
75 g hakkede mandler
en brik mornaysauce
2 håndfulde friskrevet emmenthaler

Hæld spinaten i en skål med vand over og lad det tø op. Sørg derefter for at stille det til afdrypning. Svits de hakkede hvidløg i lidt rapsolie og hæld derefter de tre dåser med tomater i. Lad det koge lidt. Smag til med cayennepeber, balsamico og salt. Hæld lidt mornaysauce i et fad, kom et lad tomatsauce på og derpå lidt af de optøede spinatblade. Læg et lag pastaplader. Fortsæt sådan, indtil du i sidste lag drysser de hakkede mandler over. Slut af med et lag pastaplader og det sidste mornaysauce. Drys med emmenthaler og bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Note: Jeg elsker lasagne, og denne version, som jeg fandt på undervejs i køkkenet, kommer helt sikkert til at figurere på listen over yndlingsvariationer. Den var meget lækker og cremet og rimelig mild i smagen, da jeg havde holdt igen med krydderierne, så den smagsmæssigt ikke ville komme for meget i karambolage med de andre retter.

Pastasalat med grillede citroner, oliven og rucola

500 g pastapastasalat, salat, pasta, citroner, oliven, rucola
4 økologiske citroner
ca. 200 g oliven uden sten
150 g rucola
olivenolie
salt

Pastaen koges som anvist. Citronerne skæres i meget tynde skiver og grilles lige under grillelementet i ovnen. Det tager ca. fem minutter og lugter meget underligt, men det skal du ikke lade dig skræmme af. Hak citroner fint og oliven groft og skyl rucolaen godt. Bland pasta, citroner, oliven og rucola i en skål og hæld olivenolie over. Smag til med lidt salt.

Note: Jeg elsker jo citroner, så det her var lige en salat efter min smag. Gemalen var knapt så imponeret over citronstykkerne, men der var i hvert fald god omsætning i den.

Pastasalat med spinat-valnøddepesto og grillede auberginer

500 g frisk pastapastasalat med pesto, pasta, auberginer, pesto, spinat, valnødder, parmesan, hvidløg, olivenolie, citroner
4 auberginer
Pesto:
75 g frisk spinat
50 g valnødder
50 g friskrevet parmesan
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
saft fra en citron
salt

Skær auberginerne i tykke skiver og læg dem på et fad, der er drysset med salt, og drys salt over skiverne. Lad dem trække i mindst en halv time og dup derefter salt og vand af dem. Steg skiverne i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter, eller indtil du synes, de er møre nok og er begyndt at tage farve. Når de er kølet af, skærer du dem i strimler.

Blend alle ingredienser til pestoen og kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl pastaen i koldt vand, lad den dryppe lidt af og bland den så med pestoen og auberginestrimlerne.

Note: Mmm – lækker pastasalat, som går til de fleste andre retter.

Champignonsalat med tomat og persille

500 g champignonschampignonsalat med tomat og persille, salat, champignons, svampe, hvidløg, tomater, bredbladet persille
500 g brune champignons
olie
4 fed hvidløg, pressede
salt
1 dåse hakkede tomater
2 håndfulde bredbladet persille, hakkede

Rens og skær champignons i halve eller kvarte afhængig af, hvor store de er. Steg dem i lidt olie, indtil væden er kogt væk og tilsæt så hvidløgene. Lad det stege med i ca. et minut, inden du tilsætter tomaterne. Det det koge et par minutter, smag til med salt og tag af komfuret. Bland den hakkede persille i salaten lige inden serveringen.

Note: Frisk og lidt rustik salat, hvis man som jeg kun grofthakker persillen.

Sådan så et udvalg af retterne ud på en af gæsternes tallerken…