Indisk-inspireret kyllingeret

indisk kyllingeret, indisk, kylling, kyllingefileter, karry, salvie, squash, kokosmelI tirsdags fik jeg tryllet lidt hurtig mad på bordet. Retten var lidt en undskyldning for at få spist noget bananchutney, som jeg mente ville passe godt til karryretter, og det fik jeg heldigvis ret i.

Indisk-inspireret kyllingeret
3 personer

400 g kyllingefilet
lidt olie
et par tsk karry
5 store salvieblade
1 squash skåret i tynde skiver og halverede
lidt vand
salt

kokosmel til at drysse på

Svits karry i varm olie. Skær kyllingefileterne i tern og steg dem i karryen. Tilfør lidt vand undervejs. Skyl salviebladene grundigt og skær dem i strimler. Drys dem i retten og lad det hele simre nogle minutter – hæld evt. mere vand i. Put squashen i, hæld lidt mere vand i, så den bliver næsten dækket, og lad det småsimre, indtil squashen er mør. Smag til med salt og evt. lidt mere karry.

Servér retten med kokosmel, kogte vilde ris samt bananchutney.

Note: Jeg elsker karryretter, og den sødlige krydrede chutney passede rigtig godt til. Salvien fik retten til at dufte ret voldsomt under tilberedningen, men den passede fint ind i retten.

Barbiedrink, soyamarinerede champignons, kyllingefileter med sennep, salvie og bacon, kartoffelsalat med spinat og græskarkerner

barbiedrink, drink, rabarberdrink, rabarbersaft, rabarber, hvid romBåde i går og i dag har vi haft gang i grillen, og det er nok meget godt, når man ser vejrudsigten for næste uge! I går havde vi svigerforældrene på besøg, og selvom jeg ikke brugte særlig lang tid i køkkenet eller havde planer om noget vildt og voldsomt, så endte det med at blive en ret spændende menu alligevel.

Vi startede med en hjemmekomponeret drink, som jeg helt sikkert skal have en anden gang, for den var ret lækker. I det hele taget var maden kraftigt inspireret af, hvad jeg lige syntes, der skulle pilles af i krydderurtebedet, men det er bestemt ikke et dårligt udgangspunkt med det lille fine udvalg, vi har. Som forhapser fik vi nogle små kiks med anderilette og friske merianblade på, som jeg havde fra en venlig sjæl, og det er vist første gang, jeg smager det. Meget fin og spændende smag, men sikke det dog mætter! Vi har stadig noget tilbage i dåsen, så den slags er drøjt i brug. Jeg må altså huske at prøve at lave rilette en gang til efteråret eller vinter, for det er en interessant spise.

Barbiedrink

– et skvæt hvid rom
– hjemmelavet rabarbersaft
– knuste isterninger
– lidt vand

Hæld først et skvæt hvid rom i et glas med knust is. Hæld rabarbersaft i, rør rundt og smag den så til ved at tilsætte koldt vand.

Note: Klart blandt mine yndlingsdrinks. Og selvom jeg normalt ikke er til lyserød, så har den en pivflot farve!

Til forret fik vi lidt pil-selv-rejer, som havde marineret i 15-30 minutter i lidt hvidvin og knust ingefær. Så fik de en kort tur på en pande på grillen, inden de blev serveret med en lille kiks, citronbåd samt lidt mayonnaise rørt med citronsaft og salt. Fin lille hyggespise.

Soyamarinerede champignons
soyamarinerede champignons, champignons, svampe, grill, merian, soya, sirup4 personer

4 store champignons
4 kviste frisk merian
4 spsk soya
2-3 spsk sirup
lidt salt

Vask champignons grundigt og stik et lidt bredt hul igennem hver – for eksempel på et træspyd. Træk en meriankvist igennem Læg svampene i en skål og overhæld dem først med soya og så med sirup. Drys lidt salt over. Træk en pose over skålen og lad dem marinere mindst en halv time i køleskab, inden de steges kort på grillen.

Note: Soyaen giver faktisk en del smag til svampen, uden at champignonsmagen af den grund forsvinder. En fin ny måde at få champignons på har set lyset i vores hjem!

Kyllingefileter med sennep, salve og bacon
4 personer

4 kyllingefileter, ikke for tykke
2-3 spsk dijonsennep
8 store friske salvieblade
2 pakker bacon i skiver

Kyllingefileter smøres på hver side med sennep og et salvieblad lægges på hver side. Bacon snøres omkring. Kyllingerne dækkes til og marinerer i køleskabet, inden de steges på grillen – sørg for at skære en af den over undervejs for at tjekke, om kødet har fået nok.

Note: Jeg afholder mig normalt fra at grille kylling, da jeg er lidt hys mht. om det bliver gennemstegt, men disse her blev helt perfekte (tak til gemalen for at være god til at grille), ligesom sennepsmarinaden var med til at gøre kødet utrolig mørt og saftigt – meget, meget lækkert!
kyllingefileter, kylling, grill, dijonsennep, salvie, baconAftensmaden – med en salat af små nye kartofler, spinatblade, græskarkerner og en olivenolie med basilikum i – og en dressing med alt muligt i.

Kyllingefileter med basilikum og flødeost

I søndags havde vi gæster om eftermiddagen, og vi fik hygget os med en omgang brætspil. Det betød også, at aftensmaden skulle være let og hurtig samt noget, der var let at gå til og fra. Ud fra de kriterier lavede jeg fyldte kyllingefileter i italian style med frisk pasta til og en græskinspireret salat. Nejnej, jeg trænger ikke til en ferie sydpå… overhovedet…

Kyllingefileter med basilikum og flødeost
6 personerkyllingefileter med fyld, kyllingefileter, kylling, flødeost, basilikum, skinke, hvidvin, fløde, rosmarin

6 kyllingefileter
1 pakke flødeost
1 håndfuld frisk basilikum
lidt salt
6 stykker lufttørret skinke
1-1½ dl hvidvin
2½ dl fløde
1 tsk rosmarin

Skær et dybt snit i kyllingefileterne, så der kommer en lomme i kødet. Hak basilikum godt og bland den i flødeosten sammen med lidt salt. Smør en god klat i hver kyllingelomme – men ikke for meget, da den stadig skal kunne lukkes. Vikl et stykke lufttørret skinke omkring hver kyllingefilet og sæt det evt. fast med en tandstik eller to. Læg kyllingefileterne i et fad og overhæld dem med hvidvin og fløde. Drys lidt rosmarin over og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i omkring en halv time.

Græskinspireret salat

– blandet salat
– hakkede oliven
– blød feta
– peberfrugt i tern
– avokado i tern
– hakkede rødløg
– god olivenolie
– citronsaft

Note: Retten er ret hurtig og let at lave. I princippet kan du lave kyllingefileterne klar lidt tidligere på dagen og have dem stående overdækket i køleskabet, så du blot skal lægge dem i fad og tilføje væde og krydderi, inden de steger. Og så smagte det tilmed ganske godt.