I forbindelse med madpakke-benspændet har jeg tænkt på, at det burde være muligt at lave en suppe, man kan tage med på arbejde eller studie og som ikke kræver opvarmning – og pludselig kom jeg i tanke om den spanske klassiker, gazpacho. Det er en kold tomatsuppe, som ikke blot egner sig fint til madpakken (så længe du har adgang til et køleskab), men som også er dejlig frisk og læskende her om sommeren. Jeg har før brugt den som frokostret og som forret.
Gazpacho bliver selvfølgelig bedst med supermodne hjemmeplukkede tomater, men da vores tomatplanter endnu nægter at diske op med tomater (de lader mig sikkert vente helt til august, som de plejer), så brugte jeg økologiske tomater i stedet. Jeg ‘snød’ og blendede nogle af tomaterne (deraf skummet på billedet), men skal du følge den oprindelige måde at lave gazpacho på, så maser/moser du tomaterne i en stor morter. I den traditionelle gazpacho putter du som regel også revet, daggammelt brød i suppen, men det undlod jeg.
Gazpacho 1 person – eller som forret til 2 personer
300 g friske modne tomater
1-2 skalotteløg, skåret i meget små tern
1-2 fed hvidløg, pressede
1-2 spsk olivenolie
1 dl rød peberfrugt skåret i små tern
salt
evt. hvidvinseddike
Topping:
agurk skåret i små tern
Skær tomaterne i små tern og mos halvdelen af dem til en lind mos (eller blend dem kortvarigt). Bland tomater, løg, hvidløg, olienolie og peberfrugter i en skål. Stil skålen i køleskabet i mindst fire timer eller evt. natten over. Smag din gazpacho til med salt og hvidvinseddike inden servering. Top suppen med agurketern. Du kan evt. kombinere din gazpacho med brød – for eksempel pestosnegle eller et stykke olivenbrød.
Kan den spises med én hånd? – Ja, men husk en ske! Skal den opbevares på køl? – Ja. Kan den laves dagen før? – Ja.
Jeg håber, du har haft en dejlig nytårsaften. Vi fejrede aftenen sammen med en række venner, og her var madlavningstjansen vanen tro uddelegeret til flere, så vi havde til opgave at medbringe en forret. Jeg havde forelsket mig i en opskrift på rejeroulade, men den var forsvundet i juleferien, da jeg ryddede ud i en bunke opskrifter, så jeg måtte på nettet for at hente inspiration. Jeg faldt over en lækker rejeroulade-opskrift hos Alletiders Kogebog, som jeg pimpede ved at bruge ekstra fløde, rejer og spinat. Resultatet blev en velsmagende og mild forret, der var en nytårsaften værdig.
Rejeroulade ca. 8 personer
50 g smør
1 dl hvedemel
3 dl fløde
1 dl mælk
150 g spinat, frossen
1 tsk salt
½ tsk bagepulver
3 æg
1 dl god mayonnaise – f.eks. Hellmann’s
1 dl creme fraiche 18%
½ bundt dild
½ bundt purløg
salt og peber
300 g kogte, pillede rejer
Pynt:
½ bundt dild
2-3 avokadoer
rejer
citroner
friskkværnet peber
Tø spinaten op og pres den for væde. Del æggene i hhv. æggeblommer og æggehvider og hæld dem i hver sin skål. Varm smør og mel op i en gryde under omrøring og tilsæt løbende fløde og mælk, indtil du har en tyktflydende dej. Lad den simre et par minutter – husk at røre grundigt og tag så gryden af varmen. Hak spinaten og rør den i dejen sammen med æggeblommer, salt og bagepulver. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Put bagepapir på en bageplade og smør papiret grundigt med rapsolie. Fordel dejen ud over bradepanden og bag den ved 200 grader i 20-25 minutter. Lad den derefter køle helt af.
Rør mayonnaise og cremefraiche sammen og fordel det på den bagte bund. Drys med finthakket dild og purløg. Tag en håndfuld af rejerne fra, så du kan bruge dem til at pynte med senere, og fordel resten af rejerne i et jævnt lag oven på. Rul forsigtigt rejerouladen sammen på den lange led – det kan være en fordel at bruge bagepapiret til at rulle rouladen sammen med – pak rouladen godt ind i husholdningsfilm eller stanniol og læg den i køleskabet i minimum tre timer, så den har tid til at sætte sig.
Rouladen skæres i skiver og anrettes sammen med dild, avokadotern, citronbåde og lidt peber.
Note: Mild, lækker og festlig forret. Den kan evt. serveres sammen med en lille skive flute, men jeg synes egentlig ikke, at den behøver det.
I går aftes havde vi svigerforældrene på besøg, og jeg benyttede anledningen til at lave en treretters menu – primært kinesisk, men desserten var nærmere thailandsk/vietnamesisk. Jeg hentede inspiration i kogebøgerne ‘Det kinesiske køkken’ og ‘THAI køkkenet’, men da der var flere specialvarer, jeg ikke kunne få fat på lavede jeg mine egne tilpasninger. Bortset fra blommesaucen, der bruges til forretten, og de dejplader, der bruges til wontons, så skulle resten af ingredienserne være ret lette at få fat på. Jeg tillod mig dog at tilføje lidt rejepasta til forretten, for det skal jeg snart have brugt op.
Rejetoasts 4 personer
6 små skiver toastbrød
100 g pillede rejer
1 forårsløg
½ æg
1 spsk koldt vand
½ tsk rejepasta
2 dl sesamfrø
rapsolie
Blend de pillede rejer sammen med forårsløg, æg og vand, til det bliver en glat masse. Skær kanten af toastbrødet og smør rejemassen på skiverne, inden de vendes i sesamfrø. Steg brødene i 1 cm dybt olielag på en pande – vær opmærksom på, at olien skal være glohed, når du putter brødskiverne på. Steg dem gyldne på begge sider og lad dem afdryppe. Servér dem varme med blommesauce – eller alternativt sur-sød sauce.
Note: De ser mest elegante ud, hvis de er skåret i mindre trekanter, men jeg tillod mig at servere ‘første omgang’ som et helt stykke toast til hver, og så kunne man skære sig en halv mere, hvis man havde lyst. De smagte bedre, end jeg havde forventet – jeg var lidt skeptisk inden – og mætter ret godt, så brug ikke større portion end den, jeg har angivet.
Dampede wontons 3-4 personer
ca. en tredjedel pakke wonton-plader
250 g hakket svine- og kalvekød
1 forårsløg, finthakket
1 spsk finthakket koriander
1 spsk soyasauce
lidt æggehvide
Rør det hakkede kød, forårsløg, koriander og soyasauce godt sammen. Læg en tsk af farsen på hver wontonplade og pensl to tilstødende kanter på pladen med æggehvide. Fold den anden halvdel af pladen over, så det danner en trekant omkring fyldet, og tryk kanten sammen med en gaffel.
Damp dem i ca. 5 minutter – jeg har en smart lille si, jeg kan putte ned i en gryde med lidt vand på bunden, som jeg lagde dem oven på, inden jeg lagde låg på gryden. Serveres varme – gerne med soyasauce til.
Note: Jeg bandede lidt undervejs, for de kunne godt finde på at sidde lidt fast, når de blev dampet, men jeg lærte hurtigt at lirke dem fri, uden at de gik i stykker. De smager dejlig friske – mest af alt på grund af korianderen, så den kan du ikke undvære i denne ret.
Honningglaseret kylling 4-5 personer
500 g kyllingefileter
2½ dl majsmel
½ tsk bagepulver
2½ æggehvider
koldt vand
ca 2 dl ekstra majsmel
fritureolie
2 dl klar honning
1½ tsk sød chilisauce
Skær kyllingekødet i mindre, mundrette stykker. Lav en cremet dej af majsmel, bagepulver, piskede æggehvider og koldt vand. Vend kyllingestykkerne i majsmel og dyp dem i dejen. Frituresteg dem i den glohede olie i et par minutter, til de er sprøde og gyldne. Læg dem i et fad. Smelt honning og chilisauce i en gryde og hæld det over de friturestegte kyllingestykker. Servér med det samme.
Note: Ret spændende med den søde sauce ud over, men jeg syntes, at selve kødet blev lidt kedeligt. Ærgerligt, for de så meget lækre ud, da de kom på bordet.
Wokstegte grøntsager 4 personer
½ blomkål
3 gulerødder, skrællede
1 bakke friske bønnespirer
lidt soyasauce
lidt honning
salt
Skær blomkålen i mindre buketter og skær gulerødderne i tændstiktynde strimler. Svits blomkål i en wok med lidt olie – jeg brugte valnøddeolie – og tilsæt derefter gulerødderne. Giv dem et par minutter – evt. sammen med en sjat vand – inden du tilsætter bønnespirerne. Vend grøntsagerne godt på wokken og hæld derefter lidt soyasauce og honning over samt smag til med salt. Servér straks.
Note: Den pludselige indskydelse med at hælde soyasauce og honning over viste sig at være ret god, for det gav lidt kant til smagen og gjorde grøntsagerne ekstra spændende og velsmagende.
Kokosbudding 5 personer
1½ dl rørsukker
1 dåse kokosmælk
6 æg
30 g smør
Varm kokosmælk og sukker forsigtigt op i en gryde, så sukkeret smelter. Pisk æggene og hæld dem gennem en fintmasket si og ned i kokosmælken. Varm blandingen langsomt op, indtil cremen er blevet tyk nok til at dække bagsiden af en ske. Smør fem små forme – for eksempel ramekiner – og fordel kokosmælken i dem. Sæt skålene i en bradepande i ovnen og hæld varmt vand i bradepanden, så det når halvvejs op ad skålene. Bag dem ved 180 grader i ca. 35 minutter. Brun evt. overfladen et øjeblik under grillen til sidst.
Kan serveres varme eller kolde med lidt flødeskum, frisk frugt eller is til.
Note: Desserten var lidt for ‘bløbbet’ til mig, og jeg tror blandt andet, at det skyldtes, at den blev serveret varm. Vi har en enkelt stående til i dag, som skal prøves i kold tilstand, så der vil jeg melde tilbage, om den bliver bedre af det. De andre syntes dog godt om den varme udgave, og jeg serverede den sammen med lidt bananyoghurtis samt ananas-basilikumis.
Og I skal da ikke snydes for, hvad der var i lykkekagen: Walk straight ahead and buy lottery coupon
Jeg vågnede lidt tidligere her til morgen, så nu når jeg at blogge lidt, inden det står på hygge-med-gæster resten af weekenden. Jeg har bevæbnet mig med Hexokain til at slå det sidste halskriller ned. Nu plejer jeg ikke at være syg, og jeg undgår så vidt muligt piller, så jeg opdagede først i går, at vi havde en pakke liggende.
I torsdags fik vi en treretters menu, hvor jeg havde fundet inspiration til forretten i Nettokogebogen ‘Forretter, forretter, forretter’. Her brugte jeg mere avokado og mindre æggehvide, end der stod i opskriften. Desserten var fra ‘Suverænt sundt’ (hvor der er et lille afsnit med desserter), og her var det mere fremgangsmåden, jeg pillede lidt ved et par steder – ligesom jeg udelod flormelis i flødeskummet. Hovedretten improviserede jeg lidt hen ad vejen.
Avokadogranita med stenbiderrogn og rødløg 4 personer
½ finthakket rødløg
200 g stenbiderrogn
ca. 200 g creme fraiche 9%
Mos avokadoerne med en gaffel og tilsæt salt. Rør blandingen godt igennem med oliven og peber. Dæk det til og sæt det i fryseren i en time. Pisk æggehviderne helt stive og vend avokadomassen i den. Anret det i nogle forme, dæk dem med stanniol og sæt dem i fryseren i to timer.
Tag avokadogranitaen ud lidt tid før, at den skal serveres. Anret den på en tallerken med lidt rødløg, stenbiderrogn og creme fraiche.
Note: Ideen var meget god, men jeg syntes, at den smagte for lidt af avokado og for meget af oliven – og så blev portionen for stor. Det ville have passet bedre med halv portion af granitaen til hver person – det her blev for overvældende.
Intervalstegt culotte med røgsalt og øl
– okseculotte
– et par spsk røgsalt
½ GB Bock2 øl
– friske salvieblade
– lidt smør
Ved intervalstegning skal kødet gerne stå og pønse lidt i noget rub/marinade et døgns tid inden, men det havde jeg ikke planlagt, så i stedet gnubbede jeg stegen med røgsaltet og smeltede smørret på en stor pande. Herefter grofthakkede jeg salviebladene og smed dem på panden, inden jeg lagde fedtsiden af stegen på og lod den stege et par minutter. Derefter blev den vendt og fik også et par minutter på den anden.
Stegen blev lagt i et fad sammen med salviebladene, og en halv øl blev hældt over. Stegen fik derefter 20 minutter ved 175 grader, hvilede i en halv time på køkkenbordet under stanniol, fik 20 minutter igen ved 175 grader, hvilede yderligere en halv time under stanniol og stegte derpå ved 160 grader, indtil kernetemperaturen kom op på 66 grader.
Note: Jeg må helt sikkert eksperimentere videre med at intervalstege igen på et tidspunkt, for det var ret spændende at lege med, og da jeg også skulle bage nogle småkager, så passede det fint med, at noget af ‘hviletidsvarmen’ blev udnyttet. Smagsmæssigt blev det ret spændende og anderledes med røgsaltet og øllet – det gav en helt anden – både mørkere og dybere – smag til kødet, men jeg prøvede også at opnå en efterårsagtig smag – det skulle jo passe til vejret…
Champignonsauce
– champignons
– væden fra bunden af stegefadet
– fløde
– smages til med salt, peber samt tranebærgelé
Jeg havde tænkt mig at lave en salat til, men jeg gad faktisk ikke, da det kom til stykket, så for en gangs skyld blev det et måltid kun med kød, sauce og kartofler.
Hæld abrikoser og juice i en gryde sammen med vanillestangen, som du har flækket og skrabet kornene ud af – både korn og stang skal ned i gryden. Lad det koge en halv times tid. Køl det lidt f, inden du blender det til en suppe – pas lidt på, da abrikoserne godt kan indeholde sten. Smag til med lidt sukker og lad suppen køle af til stuetemperatur.
Rist mandlerne på en pande – egentlig bør du smutte dem først, men det gad jeg ikke – og hak dem. Pisk fløden til skum og vend likøren i. Servér suppen med en god klat flødeskum oven på og drysset med hakkede mandler.
Note: Meget tung og vinteragtig dessert – fuld af smag. Den mætter ret godt, så du skal ikke lave en større portion end vist her, men den smagte ganske godt.
Det er jo meget passende at hive første fiske/skaldyrs-ret hjem på en forret til sådan en lille fødselsdagsmiddag, som jeg holdt her til aften, hvor mine forældre var på besøg. Jeg blev i øvrigt forkælet med flere gode ting – heriblandt to mindre tagines, som min mor havde besluttet sig for var noget, jeg kunne bruge. Den havde hun regnet meget godt ud – jeg glæder mig rigtig meget til at afprøve dem!
Nu har jeg mange gange siddet og læst om Zettes ølbraisserede svinekæber og fantaseret om, hvor godt det måtte smage, så nu – NU – skulle det være! Jeg ringede til slagteren for flere dage siden for at være sikker på, at de havde det på lager, når jeg kiggede forbi i dag, og det føltes rigtig dekadent at smutte forbi byens bedste slagter og vimse af sted med sådan en godtepose. Meget overskudsagtigt.
Opskriften til forretten havde jeg set i et lille gammelt hæfte med opskrifter, som jeg har fra et supermarked, mens kartoffelrouladen er fra NYBH – med meget få ændringer. Jeg brugte mere olie, mindre smør og brugte den sidste sjat piskefløde i stedet for mælk.
Rejemousse 4 personer
200 g rejer – ikke alt for store
5 spsk creme fraiche 9%
4 blade husblas
saften fra ½ citron
1 tsk karry
½ dl fløde
Pynt:
et par rejer
lidt grøn salat
en smal citronbåd
Bland rejer, creme fraiche og karry. Læg husblasen i blød i koldt vand i fem minutter og smelt den ved mellemvarme i en mikrobølgeovn eller over vandbad sammen med saften af en citron. Vend den i rejeblandingen. Pisk fløden stiv og vend den i. Moussen portionanrettes eller fordeles i en form og stilles koldt i mindst fire timer. Pynt den inden servering og servér med mere grønt til eller lidt brød.
Note: Moussen var lidt mere kompakt, end jeg havde forventet, men oprindeligt skal man også putte lidt kaviar i, hvilket jeg havde undladt. Karrysmagen var ret tydelig, så den kan du skrue lidt ned for, hvis du ikke er så vild med det. Men en fin forret.
Svinekæber i påskebryg 4-5 personer
700 g svinekæber, rensede
lidt smør
½ l Ørbæk påskebryg
3 porrer
3 håndfulde knoldselleri skåret i tern
salt og peber
2 spsk mørk sirup
1 spsk balsamico
saften fra ½ citron
kulør og maizena til at jævne med
Svinekæberne brunes i smør på en pande og lægges derefter i et fad. Porrer og selleritern svitses kort på panden og overhældes så med påskebryg. Lad det stå og koge lidt, mens du sniger dig til at hælde en tør øl i et glas for at teste, at den ikke bliver dårlig af at stå uden prop på. Efter nogle minutter hælder du grøntsagsblandingen over svinekæberne. Drys salt og peber på. Hæld resten af øllen på panden og kog det op med citronsaft, sirup og balsamico. Smag til med sirup og salt. Efter et par minutter hælder du også denne blanding over svinekæberne, og dernæst lægger du et låg af stanniol på fadet, inden du sætter det i ovnen ved 160 grader. Lad det stå og skumle i et par timer.
Inden serveringen kan du hælde væden over i en gryde og jævne det med maizena, putte lidt kulør i samt smage det til. Det bliver en god, tung og smagsmæssigt mørk sauce.
Note: Mmm! Se, nu er jeg glad for, at den ivrige slagter solgte mig for meget kød, så jeg måtte putte noget af det i fryseren, da jeg kom hjem, for det var meget lækkert og mørt! Jeg kan godt forstå, at svinekæber er blevet populært de seneste år, for det kan du snildt få en skøn ret ud af.
Kartoffelroulade 6 personer
1 kg kartofler, skrællet og groftrevet
2 æg
1 dl fløde
salt og peber
Pesto:
2 håndfulde bredbladet persille, hakket
2 fed hvidløg
1 dl olivenolie
salt og peber
Kartoffelmos:
½ kg. kartofler, skrællet og skåret i mindre stykker
25 g smør
ca. ½ dl fløde
salt og peber
Pisk æg, fløde, salt og friskkværnet peber sammen. Vend de revne kartofler grundigt i og fordel massen ud på bagepapirsbeklædt bageplade. Sørg for, at den har en jævn tykkelse på ca. ½ cm og tryk den let sammen. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Jeg kom til at give den lidt mere, og det tog den heldigvis ikke skade af. Når den er bagt og har stået på køkkenbordet og kølet lidt af, vender du den om på et stykke bagepapir, så den glatte flade vender opad.
Kom alle ingredienserne i en blender eller minihakker og gør det til en glat masse. Kog kartoflerne til de er godt møre. Put IKKE salt i undervejs! Mos dem grundigt og rør dem sammen med smør, fløde og pesto. Smag den til og vær opmærksom på, at den ikke bliver alt for flydende. Smør mosen på kartoffelbunden og glat den ud, så den er lige høj over det hele. Rul den nu forsigtigt sammen som en roulade. Pak bagepapir eller film stramt om rouladen, så den holder formen, og lad den hvile på køl.
Inden servering skærer du den i tykke skiver, lægger dem på en bageplade med bagepapir og varmer dem i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter, til de er gennemvarme.
Note: Skøn variation over tilbehør og meget smuk at anrette. Jeg kan godt lide, at det er muligt at lave denne her dagen før, den skal bruges. Ikke at jeg selv fik udnyttet det denne gang, men det er bestemt en god og anderledes måde at få kartofler på. En anden gang vil jeg eksperimentere med at bruge en anden krydderurt.
Spinat-valnøddesalat med pærer og chokolade 4 personer
et par håndfulde friske spinatblade
en håndfuld salat
2 pærer – helst lidt hårde
en håndfuld valnødder, hakkede
10-15 g meget mørk chokolade, finthakket
lidt god olivenolie
lille smule citronsaft
Spinatblade og salat skylles grundigt og hakkes eventuelt lidt, så salaten ikke bliver for rustik. Fjern kernehuset i pærerne og skær dem i tynde både. Bland dem sammen med chokoladen og valnødderne i salaten. Dryp lidt god olivenolie samt citronsaft over salaten.
Note: Pærerne gjorde salaten rimelig frisk og en smule sød på samme tid, mens chokoladen gav et par mørke nuancer, der passede godt med svinekæberne. Jeg synes selv, at det var en meget passende salat til de to andre retter på bordet.
Til dessert fik vi Løgismoses vinteris med karamelliserede mandler, nougat og orangechokolade, hvor jeg havde skåret en skive appelsin fra appelsinlikøren til og dryppet appelsinlikør over. Yumyum!!
I forbindelse med madpakke-benspændet har jeg tænkt på, at det burde være muligt at lave en suppe, man kan tage med på arbejde eller studie og som ikke kræver opvarmning – og pludselig kom jeg i tanke om den spanske klassiker, gazpacho. Det er en kold tomatsuppe, som ikke blot egner sig fint til madpakken (så længe du har adgang til et køleskab), men som også er dejlig frisk og læskende her om sommeren. Jeg har før brugt den som frokostret og som forret.
