Det Sunde Køkken


I går var vi til vinsmagning om eftermiddagen – mere om dette senere i dag – og på vej hjem talte gemalen og jeg om, hvad aftensmaden skulle bestå af. Da vi nåede til Roskilde Station, havde vi et kvarters ventetid, og pludselig stod vi og kiggede på salater hos Det Sunde Køkken. Stedet er forholdsvist nyt her i byen, men jeg har flere gange tænkt på at prøve det, og efter en pludselig indskydelse valgte vi at købe en halv kylling samt tre salater til deling. Salaterne blev i højere grad taget ud fra, hvad vi havde lyst til at prøve, frem for at de skulle matche hinanden 100%, men det kom vi nu ikke til at fortryde. Kyllingen var fint stegt med rimeligt saftigt kød, og der var kød nok til to personer. Salaterne var spændende, friske og lækre – jeg kunne snildt forestille mig bare at købe en bakke med salat en anden gang, for der var et så bredt udvalg, at jeg sagtens kunne undvære kød i sådan et måltid.

Vi spiste os mætte for 84 kr i alt – det er, hvad en halv kylling og tre gange salat koster – og det måltid var rigtig godt til de penge. Nu er jeg ikke særlig imponeret over fastfood-udvalget her i byen, da det primært består af pizzeriaer og sushisteder (og sidstnævnte er så dyrt, at jeg ikke opfatter det som hverdags-fastfood), men det her sted kunne jeg godt finde på at ty til en anden gang. Det var godt, billigt, forholdsvist sundt (der var også sundere salater end lige dem, vi valgte), og så ligger det lige ved siden af busholdepladserne ved stationen, så det er oplagt at smutte forbi på vej hjem.

Efter aftensmaden lånte vi et par film via filmstriben.dk. Det blev til 3:10 til Yuma – en western, som bød på positive overraskelser og twists, varme, ærlighed og grådighed. Bestemt en af de bedre westerns, jeg har set. Vi så også The Host, som var en sydkoreansk horrorfilm. Desværre hakkede den en del, og det kan skyldes, at udbyderens server var overbelastet, så den var lidt træg at komme igennem, men det var sjovt og interessant at se en horrorfilm, som havde en anden spændingskurve end traditionelle Hollywoodfilm. Det er ikke en film, jeg vil anbefale på grund af horror-delen, men jeg må indrømme, at jeg var lidt fascineret af den anderledes stil. Det ville nu have klædt filmen, hvis den var en halv time kortere, da den blev lidt lang i spyttet til sidst.

Rødbede- og pæresalat

Efter morgenens træning fik jeg Ninjaen på besøg ved frokosttid, og vi spiste en omgang rester fra i går suppleret med en fin salat, som jeg vender tilbage til om lidt. I går lavede jeg som sagt pulled pork men på en anden måde end sidst. Jeg valgte at stikke lommer i kødet inden marinering og putte hvidløgsfed i – tror jeg brugte 7-8 fed – og så smurte jeg kødet ind i chipotle sauce og lod den ligge i en pose i køleskabet et døgns tid, inden den blev stegt ved 120 grader i 16-17 timer i et overdækket fad – i selskab med en pilsner. Jeg havde nok forventet, at kødet tog mere smag af hvidløg og chipotle, men der blev jeg noget skuffet, så næste gang vender jeg tilbage til barbequesacuen. Til gengæld passede rouillen godt til, da den så kunne sparke mere smag i kødet.

Salaten havde jeg fundet inspiration til i ‘Jamies Kogebog’, men justerede mængderne noget og udelod mynteblade og solsikkekerner.

Rødbede- og pæresalat
ca. tre personer

2 rødbeder, mellemstørrelse
1 pære, fast og ikke for moden
blød og mild feta
lidt citronolivenolie
lidt salt og peber

Skræl rødbederne og snit dem samt pæren i tændstiktynde stænger. Vend dem i citronolivenolien samt salt og peber og smuldr derefter fetaen ud over. Vend forsigtigt salatenen gang mere inden servering.

Ninjaen og jeg havde igen en aftale om at pløkke nogle zombier, og efter aftensmaden sluttede vi dagen af med at se Dawn of the Living Dead– og hold op hvor var den kedelig! Det er altså meget pudsigt at se ældre film, for dengang var action bestemt noget helt andet, end det er i dag…

Bananboller og grove chilibrød

Så er vi gået i gang med endnu en weekend, hvor der både er tid til afslapning og vennebesøg – herligt! Her til aften har vi set Trophic Thunder, og den var sjovere, end jeg havde forventet. Jeg var især positivt overrasket over Tom Cruise i filmen, som var sminket til ukendelighed og opførte sig temmelig outreret og slet ikke så cool, som han plejer – I loved it!

I løbet af filmen fik jeg også bagt nogle chilibrød, som jeg dog først får smagt til frokost i morgen. Bananbollerne bagte jeg for et par dage siden, og de egner sig bedre til morgenmad eller som eftermiddagsbid.

Bananboller
12. stk. 

25 g gær
4 dl vand
2 bananer
½ tsk vaniljeekstrakt
2 spsk acaciehonning
en knivspids salt
1 dl havregryn
2 dl ølandshvedemel
1 håndfuld hasselnødder, hakkede
hvedemel for resten

Opløs gæren i vandet. Mos bananerne grundigt med en gaffel og bland det i væsken. Tilsæt de resterende ingredienser i den nævnte rækkefølge, så du til sidst har en god og smidig dej. Dæk den til med et viskestykke og lad den hæve i en skål på køkkenbordet i et par timer. Form forsigtigt boller af dejen og lad dem efterhæve i 15-30 minutter, inden du bager dem ved 200 grader i 15-20 minutter.

Note: Lette og luftige til trods for de mere mættende elementer (nødder og bananer) og med fin banansmag. Nu kan jeg godt lide, at der er lidt bid i bollerne (!), men oprindeligt havde jeg tænkt på at lave dem uden nødder, da jeg tror, at de også er ganske fine uden.

Grove chilibrød
8 stk. 

25 g gær
4 dl lunkent vand
2 dl grahamsmel
2 dl rugmel

2 dl solsikkekerner
1 spsk mørk sirup
½ tsk salt
1 tsk chilipulver
emmermel for resten
1 tsk chilipulver

Opløs gæren i vandet. Tilsæt de resterende ingredienser i den nævnte rækkefølge (dog ikke den sidste tsk chilipulver), så du til sidst har en solid og fugtig dej. Dæk den til med et viskestykke og lad den hæve i en skål på køkkenbordet i et par timer. Form forsigtigt boller af dejen og lad dem efterhæve i 30 minutter, inden du drysser dem med den sidste tsk chilipulver og evt. lidt salt på og bager dem ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.