Hytteost-pandekager – LCHF-style

hytteostpandekager, hytteost, pandekager, vegetar, lchf, æg, fiberhusk, usaltede peanutsDA jeg havde LCHF-benspænd i juni, nåede jeg desværre ikke at lave hytteostpandekager – noget der tilsyneladende er ret populært i LCHF-kredse. Jeg så en morgenmadsversion hos Hejdis Low Carb Verden, som jeg fik lyst til at lave en frokostversion af – dvs. væk med kanel, sukrin og lignende sager, der er med til at give en sød smag. I stedet fandt jeg usaltede peanuts frem og kværnede dem til nøddemel, så de kunne være med til at give noget struktur og fylde til pandekagerne.

Hytteost-pandekager
10-12 stk.

450 g hytteost – jeg brugte en 1,5% version
6 æg
1 dl usaltede peanuts
2 spsk fiberHUSK
lidt salt

smør

Blend hytteost og æg til en ensartet masse. Kværn peanuts til nøddemel i en minihakker eller lignende. Rør nøddemelet, fiberHUSK og lidt salt i hytteostmassen og lad derefter dejen hvile i 5-10 minutter, så fiberHUSK kan suge væde til sig.

Smelt smør på en stor pande og hæld fire klatter dej på panden – sørg for, at de ikke er for tæt på hinanden, da de flyder lidt ud. Steg dem som almindelige pandekager og spis dem varme.

Jeg serverede mine sammen med tomater, stegt bacon og friske basilikumblade.

Note: En af de største positive overraskelser, jeg har haft ifm. LCHF-mad. Hytteostpandekager fungerer 110%! De er SÅ gode! Saftige, bløde og velsmagende. Jeg gemte et par stykker til næste dag og prøvede at spise dem kolde med marmelade på (jaja, det er ikke LCHF) – og pandekagerne fungerer også glimrende som morgenmadspandekager. Du behøver ikke at være på LCHF for at elske disse pandekager.

Kernebrød med sesam og hørfrø – LCHF-style

kernebrød, sesambrød, hørfrøbrød, brød, lchf, sesamfrø, hørfrø, æg, olivenolie, skyr, solsikkekerner, Fiberhusk, bagepulverVi lever skam af andet end is i disse dage – selvom det ikke er så tydeligt på bloggen 🙂

Da jeg havde LCHF-benspænd, faldt jeg over en masse spændende opskrifter, og det var langt fra alle, jeg fik prøvet, så jeg har fortsat lidt på sidelinjen i denne måned. Tidligere på ugen fik jeg således bagt dette lette og hurtige kernebrød, som ikke indeholder mel og derfor egner sig fint til LCHF-kost. Opskriften på kernebrød så jeg hos Rawfood, men jeg valgte at erstatte creme fraiche med skyr og ændrede lidt på frø- og kernemængderne.

Kernebrød med sesam og hørfrø

4 æg
½ dl olivenolie
100 g skyr
150 g kværnet sesamfrø
50 g kværnet hørfrø
2 spsk g hele hørfrø
5 spsk solsikkekerner
2 spsk Fiberhusk
1 tsk groft havsalt
2 tsk bagepulver

Pisk æg og skyr grundigt sammen og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Pisk det forsigtigt sammen til en ensartet masse. Hæld dejen i en lille smørsmurt brødform – eller i mit tilfælde – et smørsmurt ildfast fad – og bag brødet ved 175 grader i 40-45 minutter. Vip dit kernebrød ud af formen og lad det køle af på en rist.

Note: Let og forholdsvist saftigt kernebrød, som du kan lave på under en time. Det er et glimrende alternativ til almindeligt brød og minder mest om en blanding af hvedebrød og rugbrød. Jeg tror dog, at jeg vil skære lidt ned på mængden af sesambrød næste gang og skrue op for hørfrøene, for de giver en bedre smag – synes jeg.

kernebrød, sesambrød, hørfrøbrød, brød, lchf, sesamfrø, hørfrø, æg, olivenolie, skyr, solsikkekerner, Fiberhusk, bagepulver

Kernebrød med solsikkekerner og græskarkerner – LCHF-style

kernebrød med solsikkekerner, lchf-brød, brød, rugbrød, græskarkerner, solsikkekerner, solsikkebrød, græskarbrød, brød uden gluten, hørfrø, æg, græsk yoghurt, emmenthaler, ost, bagepulver, fiberHUSKBrød er bandlyst, hvis du følger LCHF-principperne, men som dansker er det svært at undvære rugbrød. Bare tænk på alle de dejlige stykker smørrebrød, du går glip af, hvor besværlige jule- og påskefrokoster vil være, samt de udfordringer det giver på madpakkefronten.

Løsningen er selvfølgelig at bage brød UDEN mel. Det er ikke en gang besværligt, så selv hvis du ikke er med på LCHF-bølgen, så prøv alligevel dette brød, for det er faktisk ret godt! Inspirationen til dette kernebrød med solsikkekerner har jeg fra Ravfood, men jeg valgte at erstatte mayonnaise med olivenolie samt sesamfrø med hørfrø.

kernebrød med solsikkekerner, lchf-brød, brød, rugbrød, græskarkerner, solsikkekerner, solsikkebrød, græskarbrød, brød uden gluten, hørfrø, æg, græsk yoghurt, emmenthaler, ost, bagepulver, fiberHUSKKernebrød med solsikkekerner og græskarkerner – LCHF-style

3 æg
3 spsk græsk yoghurt 2%
2 spsk olivenolie
3 dl friskrevet emmenthaler
1 tsk salt
1½ tsk bagepulver
1 spsk fiberHUSK
2 dl græskarkerner
2 dl solsikkekerner
2 dl hørfrø

Rør æg, græsk yoghurt, olivenolie og ost godt sammen i en skål. Tilsæt de resterende ingredienser og rør det sammen til en ensartet masse. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og fordel dejen ud over papiret, så dejen er max 1 cm høj. Jeg vil anbefale, at du starter i det ene hjørne af pladen, for der er ikke helt dej nok til at fylde hele pladen ud. Bag dit kernebrød med solsikkekerner i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.

kernebrød med solsikkekerner, lchf-brød, brød, rugbrød, græskarkerner, solsikkekerner, solsikkebrød, græskarbrød, brød uden gluten, hørfrø, æg, græsk yoghurt, emmenthaler, ost, bagepulver, fiberHUSKNår brødet er kølet af, kan det skæres i stykker på størrelse med normale rugbrødsskiver og derefter spises med pålæg. Gemalen har brugt det til madpakken flere dage i træk, mens jeg har smidt noget blåskimmelost på og spist det til morgenmad – det passer perfekt til begge dele.

Note: Brødet dufter rigtig dejligt under bagningen, og det smager heldigvis også sådan. De mange kerner er med til at gøre brødet MEGET mættende, så vær lidt tilbageholdende den første dag, du tager det med på madpakken, for du kommer let til at overvurdere hvor meget, du kan spise.

Jeg skal helt sikkert bage dette kernebrød med solsikkekerner igen!

kernebrød med solsikkekerner, lchf-brød, brød, rugbrød, græskarkerner, solsikkekerner, solsikkebrød, græskarbrød, brød uden gluten, hørfrø, æg, græsk yoghurt, emmenthaler, ost, bagepulver, fiberHUSK