Forloren hare – dansk farsbrød

forloren hare, farsbrød, hakket svinekød, svinekød, sauce, ribsgelé, drueagurker, brun sovs, æg, rasp, løg, bacon, timianMånedens svinekødstema er selvfølgelig en god anledning til at finde et par af de klassiske, danske retter frem. Udover karbonader/krebinetter har jeg også kastet mig ud i at lave en omgang forloren hare – en ret, jeg har fået mange gange i min barndom.

Forloren hare laves ofte på en blanding af hakket kalv og flæsk eller eventuelt blot på hakket svinekød. Jeg valgte det sidste, nu jeg har svinekødstema.

Jeg fik typisk retten serveret sammen med kartofler, sauce og syltede drueagurker. Det er måske ikke den mest sunde aftensmad, du kan spise, men nu ville jeg for en gangs skyld være traditionel. Jeg ‘skejede’ dog lidt ud og tilsatte timian til farsen. Sådan – living on the edge!

Forloren hare
ca. 6 personer

900 g hakket svinekød
2 æg
1 dl rasp
1½-2 løg, hakkede
salt, peber og timian

bacon – ca. to pakker
4 timiankviste

Rør det hakkede svinekød med de andre ingredienser. Jeg kan godt lide løg, og jeg valgte at hakke det relativt groft, så løgstykkerne kunne være med til at give farsen lidt mere struktur. Du kan selvfølgelig bruge mindre løg og hakke det finere, hvis du synes.

Form farsen til et farsbrød og læg det i et fad.

forloren hare, farsbrød, hakket svinekød, svinekød, sauce, ribsgelé, drueagurker, brun sovs, æg, rasp, løg, bacon, timianDæk farsbrødet med tynde, lange skiver bacon. Sørg for, at stykkerne dækker lidt over hinanden, og at de bliver foldet godt ned under farsbrødet, så de ikke vipper op under bagningen.

Hæld lidt væske i fadet sammen med timiankvistene og sæt det i ovnen ved 200 grader i ca. en time.

forloren hare, farsbrød, hakket svinekød, svinekød, sauce, ribsgelé, drueagurker, brun sovs, æg, rasp, løg, bacon, timianMens kødet tilberedes i ovnen, kan du meget passende koge kartofler. Under dække af, at mange af vitaminerne sidder i skrællen, nøjedes jeg med at skrubbe kartoflerne grundigt, inden de blev kogt. Nej, det er ikke lige så pænt som de fine, hvide kartofler, jeg fik i mit barndomshjem, men det smager godt – og så hader jeg at skrælle kartofler.

Der skal selvfølgelig også en sauce til. Nu laver jeg ofte sauce på slump, men jeg mener, jeg gjorde således, da den forlorne hare var færdigstegt:

Sød ribssauce
2-3 personer

ca. 2 spsk ribsgelé
10 spsk væde fra fadet fra den forlorne hare
½ spsk majsstivelse
salt
lidt sovsekulør

Put ribsgelé og væde i en kasserolle og varm det op. Hæld majsstivelsen i en lille skål og tilsæt en lille smule af væsken fra kasserollen – kun en lille smule, så det er let at røre ud. Hælder du for meget væske i fra start, risikerer du, at det klumper. Du kan altid tilsætte lidt mere væske. Tilsæt den udrørte majsstivelse til kasserollens indhold og rør godt rundt. Lad det simre et par minutter og tilsæt så lidt kulør. Smag til med salt.

Note: Det er en ret sød sauce, men det skal det også være – det skal jo være lidt vildt-inspireret 🙂

Sandwichboller, græsk farsbrød og aubergine-squashfad

Lørdag var en helt og aldeles fremragende dag! Om formiddagen nåede jeg både at bage sandwichboller samt være til release på det nye BodyCombat-program, hvilket altid er underholdende. Gemalen var så venlig at hente mig lige bagefter, så vi kunne suse hjem og ordne de sidste forberedelser, inden vores gæster dukkede op til frokost.

Efter maden stod den ellers på brætspil og hygge resten af dagen – kun afbrudt af kagespisning om eftermiddagen (vi havde fået rester med hjem fra fodboldkagen) samt aftensmad, der havde græsk tema denne gang.

Opskriften på sandwichboller har jeg fra ‘Amos store bagebog 2′, og den levede fint op til forventningerne. Jeg glæder mig allerede, til jeg skal prøve flere opskrifter derfra!

Sandwichboller
12 stk.
sandwichboller, boller, sandwich, hvedemel, fuldkornshvedemel, gær, hørfrø, solsikkekerner, müsli, sirup, havregryn, kokosmel, æg
500 g hvedemel
200 g fuldkornshvedemel
5 dl vand
50 g gær
1 dl hørfrø
1dl solsikkekerner
2dl müsli
½ dl sirup
½ dl olie
2 spsk havregryn
1 dl kokosmel
2 tsk. salt
1 æg til pensling

Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen, til den er elastisk, men stadig lidt klistret. Lad den hæv lunt og tildækket til dobbelt størrelse – det tager ca. en halv time. Slå dejen ned og form den til 12 boller. klap hver bolle flad (ca. 2 cm) og sæt dem på en bageplade. Lad dem hæve i ca. 15 minutter. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem på midterste rille i 20 minutter ved 220 grader.

Note: Vi havde ikke mere müsli i huset, så jeg brugte i stedet 1 dl havregryn og 1 dl hakkede hasselnødder. Jeg kom desuden til at bruge 1 dl sirup i stedet for en halv, hvilket gjorde bollerne mere søde i smagen (uden at det dog smagte dårligere af den grund)

Græsk farsbrød
6-8 personergræsk farsbrød, farsbrød, græsk, hakket kalvekød, hakket svinekød, svinekød, feta, oliven, oregano, basilikum, timian, chilisauce, bacon

1 kg hakket kalv- og svinekød
½ glas feta i krydderolie
1 lille glas sorte oliven
2 tsk oregano
2 tsk basilikum
2 tsk timian
salt
3-4 spsk sød chilisauce
bacon
lidt olie

Oliven hakkes og blandes i det hakkede kød sammen med feta, krydderierne og den søde chilisauce. Kødet formes til et ‘brød’ og dækkes af bacon. Det pensles med lidt olie og drysses med lidt salt, inden ‘brødet lægges i et fad og sættes i ovnen i en time ved 200 grader.

Note: Det er første gang, jeg laver græsk farsbrød, men bestemt ikke sidste gang! Selvom det var ren improvisation, så blev resultatet overraskende godt. Angivelserne af krydderimængden er lidt på slump.

Aubergine-squashfad
4-6 personeraubergine-squashfad, squash, aubergine, tomater, dåsetomater, parmesan, oregano, timian

1 squash
1 aubergine
1 dåse hakkede tomater
50 g friskrevet parmesan
1 tsk oregano
1 tsk timian
lidt salt

Squash og aubergine skæres i skiver. Læg først et lag squash i et lille fad og dernæst et lag aubergine. Hæld halvdelen af dåsens indhold ud over grøntsagerne. Læg derpå endnu et lag af squash og derefter aubergine og slut af med resten af de hakkede tomater. Drys krydderier ud over og slut af med parmesanosten.

Put i ovnen ved 200 grader og giv det ca. en halv time.

Aftensmaden – nydt sammen med kogte ris, ond og doven tzatziki samt et glas ouzo!