Græskarlasagne med spinat

græskarlasagne, lasagne, vegetarlasagne, vegetar, græskar, hokkaido græskar, spinat, løg, salvie, muskatnød, mælk, smør, hvedemel, parmesan, ost, cheddarNu vender jeg tilbage til månedens benspænd. Denne gang gik det ud over et hokkaido græskar, som nok er det græskar, der er lettest at bruge i madlavningen. Det har en smuk, knaldorange farve og en fin mild sødme, som er rigtig spændende at eksperimentere med.

Jeg fik lyst til at lave en græskarlasagne, og nu jeg var i gang, kunne jeg lige så godt lave retten til en ren vegetarret. Jeg brugte tørrede lasagneplader, men du kan også bruge en halv portion frisk pasta, og så lavede jeg en halv portion ostesauce.

Græskarlasagne
2 personer

500 g hokkaido græskar – svarer til ca. ½ stort græskar
olivenolie
1 løg, hakket
150 g frossen spinat
½ dl vand
salt og peber

½ portion ostesauce
ca. 6 lasagneplader
100 g friskrevet mild ost – f.eks. cheddar eller gouda
2 spsk friske salvieblade

Hvis du bruger tørrede lasagneplader, så start med at lægge dem i blød i koldt vand. Vask græskarret og skær det i tern, som du koger møre. Hæld det meste af vandet fra og blend græskarternene til puré.

Hæld lidt olivenolie på en pande og steg det hakkede løg mørt. Tilsæt spinat og vand og lad det simre, indtil spinaten er gennemvarmet, og vandet er næsten forsvundet. Smag til med salt og peber.

Lav ostesaucen.

Smør et lille fad med lidt olivenolie. Nu skal din græskarlasagne lægges sammen. Start med en smule ostesauce. Fordel dernæst et lag græskarpuré og et lag spinat, inden du lægger lasagneplader over. Start forfra med ostesauce og fortsæt sådan, indtil du slutter af med lasagneplader og ostesauce. Drys revet ost over og bag din græskarlasagne i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Men din græskarlasagne er i ovnen, hælder du en gavmild sjat olivenolie på en lille pande. Varm det godt op og svits salviebladene i olien, indtil de er sprøde.

Når din græskarlasagne er gylden, tager du den ud af ovnen og lader den hvile i fem minutter, inden du fordeler salviebladene over den. Spis din græskarlasagne, som den er – evt. kombineret med en grøn salat.

Note: Græskarlasagne er en dejlig efterårsudgave af en vegetarlasagne. De sprøde salvieblade passer rigtig godt sammen med det søde græskarkød, og spinaten er også med til at sørge for, at lasagnen ikke bliver for sød eller for blød.

græskarlasagne, lasagne, vegetarlasagne, vegetar, græskar, hokkaido græskar, spinat, løg, salvie, muskatnød, mælk, smør, hvedemel, parmesan, ost, cheddar, pasta, lasagneplader

Peinirli – græsk pizza

peinirili, græsk pizza, pizza, ost, cheddar, peberfrugt, skinke, olivenolie, hvedemel, mælk, gærDa jeg bloggede om kartoffelpizza for et par uger siden, viste jeg også et bud på en græsk pizza – eller i hvert fald en pizza med græsk-inspireret topping. Grækerne har dog også en pizza – peinirli – som er et bådformet brød med fyld. Sådan nogle skulle jeg selvfølgelig prøve at lave i anledning af det græske benspænd.

Jeg kiggede på en opskrift på græsk pizza hos My Greek Dish, men udskiftede smør med olie, tørgær med gær samt justerede på nogle mål.

Peinirli – græsk pizza
3 stk.

Pizzadej:
1,25 dl mælk
15 g gær
3 dl hvedemel – måske lidt mere
1 tsk rørsukker
1 tsk salt
½ dl olivenolie

Fyld:
200 g friskrevet cheddar
ca. 75 g tyndt skåret lufttørret skinke (evt. lidt god bacon)
strimler af rød peberfrugt

Varm mælken op, så den er håndvarm. Rør gæren ud i den og tilsæt derefter salt, sukker og olie. Rør godt rundt og pisk derefter hvedemelet ind i dejen. Ælt den til en smidig klump dej – du skal måske bruge lidt ekstra mel. Læg pizzadejen i en skål og dæk den til med et fugtigt viskestykke. Lad det hæve til dobbelt størrelse. Del dejen i tre lige store stykker og rul hvert stykke ud til et ovalt stykke. Fordel osten ud over pizzadejene – sørg for, at det ikke når helt ud til kanten og top derefter osten med skinke og peberfrugt. Fold de lange kanter på pizzaerne ind mod midten, fold enderne lidt skråt og fold til sidst den nederste del af pizzaenderne ind mod midten (forklaringen er lidt kryptisk på skrift – det er lettest at se på billederne). Bag pizzaerne i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter.

Græsk pizza kan selvfølgelig spises, som den er, men jeg anbefaler, at du laver en frisk grøn salat til.

Note: Græsk pizza har en sjov form – den kunne jeg selvfølgelig ikke stå for – og smagen er udmærket, selvom det nu er en ret mild og kalorieholdig udgave af pizza. Personligt er nok mere til en klassisk italiensk pizza på grillen, men den græske udgave har nu også sin charme, og hvis man nu laver en knapt så fed udgave, kan den bruges som madpakkeløsning.

peinirili, græsk pizza, pizza, ost, cheddar, peberfrugt, skinke, olivenolie, hvedemel, mælk, gær

King Ranch Casserole – texansk lasagne

King Ranch Casserole, texansk lasagne, lasagne, kylling, tortillas, peberfrugt, løg, chili, hønsebouillon, bouillon, smør, hvidløg, ancho chili, arbol chili, tomater, cheddar, ostDet er ret svært at give slip på det texanske benspænd, men nu er jeg faktisk nået til den sidste ret, jeg nåede at lave i august måned. Det har været en forrygende måned, og jeg er bestemt ikke færdig med det texanske køkken – det vender jeg tilbage til på et senere tidspunkt.

King Ranch Casserole er en ret, der stammer fra det sydlige Texas, og det er ret tydeligt, at den er inspireret af det mexicanske køkken, selvom retten dog er ret mild (det kan du selvfølgelig selv ændre på ved at smide mere chili i). Jeg skelede til en opskrift på King Ranch Casserole fra ‘Texas Favorites’, men undlod selleri og poblano chilier samt skar ned på mængden af ost. Jeg brugte i stedet tørret ancho chili og arbol chili, som jeg er ret glad for.

King Ranch Casserole
4 personer

4 kyllingeoverlår
5-6 dl hønsebouillon
4 spsk smør
3 spsk hvedemel
et stort løg, hakket
4 fed hvidløg, finthakkede
2 snackpebre
1 spsk ancho chili
½ spsk arbol chili
3 tomater, skåret i tern
2-3 hvedetortillas – helst hjemmelavede
200-250 friskrevet cheddar
salt og peber

Hæld bouillonen i en gryde og bring det i kog. Put kyllingeoverlårene i gryden og lad det koge i ca. 20 minutter. Tag kyllingestykkerne op og gem bouillonen. Fjern skind og fedt fra kyllingestykkerne og træk kyllingekødet af benene. Skær kyllingekødet i mundrette stykker og stil det til side.

Smelt tre spsk smør på en pande og rør melet i – gerne med et fladt piskeris. Bliv ved med et piske, indtil blandingen begynder at blive gylden. Tag panden af varmen og lad blandingen køle af. Rør det derefter i hønsebouillonen og bring atter gryden med bouillon i kog. Når saucen begynder at tykne, tager du atter gryden af varmen.

Find en pande frem og smelt en spsk smør på den. Svits løg, hvidløg, ancho chili, arbol chili og snackpebre på panden. Når de er møre, hælder du dem i gryden med sauce sammen med tomater. Rør godt rundt og smag til med salt og peber.

King Ranch Casserole, texansk lasagne, lasagne, kylling, tortillas, peberfrugt, løg, chili, hønsebouillon, bouillon, smør, hvidløg, ancho chili, arbol chili, tomater, cheddar, ostSmør et lille fad med rapsolie og flå derefter tortillaerne i mindre stykker – på størrelse med tortillachips. Nu skal King Ranch Casserole samles. Læg tortillastykkerne så de danner et lag på bunden af fadet og hæld derefter en tredjedel af saucen ud over. Fordel en tredjedel af kyllingekødet ud over saucen og top det med en tredjedel af den revne ost. Fortsæt med at lægge disse lag (ligesom du ville lægge en lasagne sammen) og sørg for, at det sidste lag, du lægger, er revet ost.

Stil fadet i ovnen og lad din King Ranch Casserole bage i 30 minutter ved 175 grader.

Note: King Ranch Casserole er en skøn ret – ren comfort food! Jeg kan varmt anbefale at bruge hjemmelavede tortillas til retten, for de suger en del af saucen og bliver dejlig saftige. Kan du lide lasagne, vil jeg vove at påstå, at du også kan lide denne ret – men om texanerne selv opfatter denne ret som en funky udgave af lasagne, skal jeg ikke kunne sige.

King Ranch Casserole, texansk lasagne, lasagne, kylling, tortillas, peberfrugt, løg, chili, hønsebouillon, bouillon, smør, hvidløg, ancho chili, arbol chili, tomater, cheddar, ostGemalen og jeg delte en øl til vores King Ranch Casserole – selvfølgelig igen en amerikansk øl. Det var denne Extra Pale Ale med tydelig smag af mandariner – en virkelig anderledes øl og alt for meget pale ale-stil til mig (ja, faktisk også til gemalen, som ellers er ret glad for pale ale).

pale ale

7 Layered Dip – texansk partysnack

7 layered dip, dip, appetizer, snack, partyservering, partysnack, refried beans, baked beans, limabønner, bønner, røde bønner, bønnemos, smør, paprika, chili, chilipulver, creme fraiche, ost, cheddar, oksekød, hakket oksekød, hvidløg, tomater, forårsløg, rødløg, løgDa jeg så denne ret i kogebogen ‘Texas Favorites’, hvor den var beskrevet som en meget udbredt partysnack til fester i Texas, vidste jeg, at den ville jeg prøve! Den kom på bordet i går, da vi havde gæster, og da der var små børn til stede, sørgede jeg for, at retten var mildt krydret.

Jeg har set en lang række udgaver af denne servering, der består af syv lag af forskellige ingredienser – deraf navnet 7 Layered Dip. Retten består som regel af en bund af refried beans (krydret bønnemos), som er toppet med creme fraiche, revet ost og forskellige slags hakkede grøntsager. I den texanske udgave af denne partysnack er der – selvfølgelig – et lag med hakket oksekød. Er du vegetar, kan du dog udskifte dette lag med grøntsager.

I opskriften, jeg brugte som udgangspunkt til denne partysnack, var der brugt guacamole som et af lagene. Det måtte jeg dog udelade, da jeg ikke havde avokadoer på lager, så i stedet lavede jeg et lag med rødløg og gjorde samtidig laget med forårsløg ret tyndt, så løgsmagen ikke blev for voldsom.

Refried beans bliver ofte lavet på pintobønner, men du kan sagtens bruge andre typer bønner. Du kan enten opbløde bønner i vand og derefter koge dem, eller du kan vælge den lette løsning, jeg brugte – nemlig at finde to dåser kogte bønner frem fra gemmerne. Jeg brugte en med baked beans og en med limabønner.

7 Layered Dip – texansk partysnack
8-12 personer

Bønnemos:
2 dåser kogte bønner – jeg brugte en dåse limabønner og dåse baked beans*
en god klat smør
2 tsk paprika
1 tsk chilipulver fra supermarkedet
salt

Kødsauce:
400 g hakket oksekød
smør til stegning
1 spsk frisk timian
2 tsk sød paprika
1 tsk cayennepeber
2 spsk tomatkoncentrat
salt

400 g creme fraiche 18%
150 g friskrevet cheddar
3-4 tomater, skåret i tern
1 medium rødløg, skåret i små tern
2-3 forårsløg, skåret i tynde skiver

Start med at lave bønnemosen. Dræn bønnerne for vand og skyl dem kort (det behøver du ikke at gøre med baked beans). Hæld bønnerne i en blender og blend dem til en jævn mos – tilsæt evt. ½-1 dl vand for at gøre mosen mere lind. Smelt en god klat smør på en pande og hæld bønnemassen ud på panden. Tilsæt krydderierne og steg bønnemassen i fem minutter, mens du rører i den med jævne mellemrum. Tag panden af komfuret og fordel bønnemassen på serveringsfadet. Lad den køle af, mens du laver kødsaucen.

Kødsaucen laver du på helt almindelig vis. Smelt en klat smør i en gryde og tilsæt derefter paprika og cayennepeber. Lad det stege i 20-30 sekunder, inden du tilsætter kødet. Brun det hakkede oksekød, inden du tilsætter timian og tomatkoncentrat. Lad det simre i fem til ti minutter og smag så til med salt. Brug gerne flere krydderier, hvis retten kun er til voksne. Tag gryden af varmen og lad den køle af, mens du hakker grøntsagerne.

Fordel kødsaucen jævnt ud over bønnemosen. Top derefter din partysnack med creme fraiche og derefter med revet ost, tomattern, rødløgstern og hakkede forårsløg.

Servér din 7 Layered Dip med tortilla chips – du skal bruge 1½-2 poser til ovenstående portion.

7 layered dip, dip, appetizer, snack, partyservering, refried beans, baked beans, limabønner, bønner, røde bønner, bønnemos, smør, paprika, chili, chilipulver, creme fraiche, ost, cheddar, oksekød, hakket oksekød, hvidløg, tomater, forårsløg, rødløg, løgSæt din texanske partysnack på bordet, og derefter snupper gæsterne blot en tortilla chip og ‘graver’ i kanten af dippen, så man får lidt af alle lagene på chippen, inden den spises.

amerikanske sodavandOg hvad drak vi så til? Vi drak sodavand – deriblandt ovenstående, som jeg havde fundet i Superbest. I USA er der mange sære sodavand, som jeg også har skrevet om før, og det er da skægt at prøve disse versioner, men nøj hvor er de også hvinende søde – og mærkelige!

Tomattærte med basilikum-hvidløgscreme

tomattærte, madtærte, tærte, tomater, hvedemel, ost, cheddar, æg, smør, flødeost, creme fraiche, basilikum, hvidløgJeg har lige været på forlænget weekend i sommerhus med svigerfamilien, og kunne man ønske sig bedre vejr til det, end det skønne sommervejr vi har lige nu?

Til frokosten den første dag medbragte vi en række retter – blandt andet denne tomattærte med friske tomater og basilikum-hvidløgscreme. Denne tomattærte er nærmest en krydsning mellem en tærte og en pizza, for bunden er helt flad og lægges ikke i et tærtefad men blot på en bradepande, når den bages. I modsætning til traditionelle madtærter bages fyldet til denne tomattærte ikke, men lægges oven på tærtebunden, når den er bagt og afkølet. Det gør tærten ekstra frisk og lækker her i sommervarmen.

Jeg fik inspirationen til denne tomattærte fra en opskrift i et gammelt nummer af Spis Bedre. Jeg ændrede dog lidt på dejen, ligesom jeg lavede en helt anden creme til tærten.

Tomattærte med basilikum-hvidløgstærte

6-8 personer

Tærtedej:
5 dl hvedemel
150 g koldt smør
100 g friskrevet ost – gerne cheddar
½ tsk salt
2 æg

Basilikum-hvidløgscreme:
200 g flødeost naturel
1 dl creme fraiche
2 fed hvidløg, pressede
2 spsk friskhakkede basilikumblade

Topping:
500-600 g friske tomater – gerne i forskellige farver
friske basilikumblade
lidt salt

Rør mel, salt og revet ost sammen i en skål. Skær det kolde smør i tern og vend det i melet, inden du gnider smørret ind i melet, indtil du har en grynet masse. Tilsæt æggene og saml hurtigt dejen. Sæt den i køleskabet en halv times tid. Drys mel på et bord og rul dejen ud. Læg den på en bagepapirbeklædt bageplade og bag den midt i ovnen ved 175 grade ri ca. 25 minutter. Lad tærtebunden afkøle helt.

Rør cremen sammen og fordel den ud over tærtebunden. Skær tomaterne i skiver og pynt din tomattærte med dem. Drys friske basilikumblade over og evt. lidt salt.

Note: Denne tomattærte er en frisk og dejlig madtærte, hvor du rigtig kan smage de saftige, skønne tomater, som kan købes netop nu (eller fanges i haven/drivhuset, hvis du selv dyrker tomater).

tomattærte, madtærte, tærte, tomater, hvedemel, ost, cheddar, æg, smør, flødeost, creme fraiche, basilikum, hvidløg