Nordisk julefrokost

nordisk julefrokost, julefrokost, nordiske retter, flæskesteg, ribbenssteg, svinesteg, juleretterI lørdags holdt vi julefrokost, og da det var ret begrænset, hvor meget jeg var hjemme i dagene op til arrangementet, købte jeg de fleste af fiskeretterne og koncentrerede mig i stedet om de varme retter samt desserterne (!).

Nu er danskerne ikke alene om at have et veldækket julebord – både svenskerne og nordmændene kan også være med her, og derfor var det oplagt at lave en nordisk julefrokost. Der er selvfølgelig en del gengangere blandt retterne hos de tre lande, men jeg fandt dog en række svenske og norske retter, som jeg syntes kunne være sjove at indlemme i den ellers ærkedanske julefrokost.

Fra Sverige serverede jeg Janssons fristelse – en ret enkel ret, der er baseret på kartofler, løg, ansjosfileter og fløde. Jeg var dog – oh ve oh skam – løbet tør for fløde, så jeg brugte letmælk i stedet, og det fungerede fint, men fløde vil selvfølgelig gøre det endnu bedre. Jeg har set flere forskellige udgaver af retten – både hvor kartoflerne er i skiver eller lavet til mos – og jeg valgte at lave skive-udgaven.

Janssons fristelse, kartofler, løg, ansjoser, flødeJanssons fristelse

1 kg kartofler
2 mindre løg
130-150 g ansjosfileter
2-3 dl fløde
peber
evt. salt

Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver. Pil løgene og riv dem på et rivejern eller hak dem meget, meget fint. Læg kartofler, løg og ansjosfileter i lag i et fad ligesom i en lasagne og drys lidt peber over til sidst. Hæld fløden over og bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. en time.

Note: Det her er en ret, jeg har undret mig over flere gange, og det var rart endelig at få prøvet den, så konceptet blev ‘afmystificeret’. I bund og grund er det en omgang flødekartofler med ekstra salt i form af ansjoser, men den er alligevel anderledes. Jeg var positivt overrasket over, at ansjoserne ikke var så dominerende, men jeg må nu indrømme, at min hofret bliver det nok ikke.

En anden klassisk svensk juleklassiker er juleskinken, som også passer godt ind på det danske julefrokostbord. Hvor mange danskere spiser and juleaften, så er det juleskinken, der står på svenskernes juleborde den 24. december.

juleskinke, skinke, sennep, mørk farin, svensk juleskinkeJuleskinke

1 røget og saltet skinke på ca. 1 kg
4 spsk dijonsennep
2 spsk brun farin

Kog skinken i en gryde, indtil den når ca. 70-73 grader. Tag skinken op af vandet og læg den i et fad sammen med lidt af væden. Puds skinken af for fedt, og bland derefter sennep og farin og smør det ud over skinken. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader og lad den brune i 15-20 minutter.

Note: Nu er glaseret skinke en dejlig enkel ret, der både fungerer fint som aftensmad eller til frokost, og denne ret fik da også en del ros.

Norge blev også repræsenteret til julefrokosten. Nu indgår der desværre en del specialvarer i flere af de norske juleretter, men da jeg faldt over medisterkaker på en norsk hjemmeside, blev jeg nødt til at lave dem. I princippet er det frikadeller, der er lidt mere krydrede og friske i smagen. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og justerede mængderne og sammensætningen lidt.

medisterkaker, frikadeller, hakket svinekød, hakket kalvekød, æg, svinekød, kalvekød, løg, mælk, kartoffelmelMedisterkaker

900 g hakket svine- og kalvekød
4 æg
2 løg, finthakket eller revet
2½-3 dl letmælk
3 tsk salt
5 spsk kartoffelmel
½ tsk peber
½ tsk stødt muskat
½ tsk stødt ingefær

Rør en fars af det hakkede kød, løgene, æggene, lidt af mælken samt kartoffelmelet. Tilsæt lidt mere af mælken og rør det godt ind i farsen, indtil du tilsætter mere. Bliv ved, indtil al mælken er optaget i farsen. Tilsæt krydderierne og rør dem godt ind i farsen.

Smelt en god klat smør på en pande og form ‘frikadeller’ af farsen med en spiseske. Steg dem gyldne på hver side og servér dem lune.

Note: Medisterkakerne blev stegt i rigeligt smør, hvilket måske er lidt utroværdigt set i lyset af smørmanglen i Norge. Men bortset fra det var de norske dunser ganske gode. Jeg kunne godt lide den friskhed, som ingefæren tilførte smagen, og de blev da også spist op.

Udover de svenske og norske indslag var der også følgende til vores julefrokost: karrysild, svenske kryddersild, gravet laks med hjemmelavet rævesovs (dog kun med halvt så meget sennep som i den oprindelige opskrift), æbleflæsk (dog med bacon i stedet for flæsk, da det var et spontant indslag) og en ribbenssteg, der først var marineret i saften og den revne skal fra to øko-appelsiner i 3-4 timer, dernæst ‘piercet’ med en masse nelliker, drysset med salt og derefter stegt i ovnen. Meget lækker udgave hvor appelsinen tog lidt af den fede svinesmag og i stedet gjorde stegen mere julet og frisk. Mmm!

Der var også et par salater – en rødkålssalat, der bestod af fintsnittet rødkål, tørrede tranebær, smeltet ribsgelé, hindbæreddike og hakkede valnødder – og nedenstående enkle salat, der bestod af fintsnittet radicchio-salat, sharonfrugter i tern samt lidt hindbæreddike.

Jeg nævnte i starten af dette blogindlæg, at jeg også lavede desserter til vores julefrokost – dem blogger jeg om i morgen!

Luciaboller – lussekatte

luciaboller, lussekatte, luciabrød, svensk, jul, boller, gær, mælk, smør, hvedemel, rørsukker, safran, æg, rosiner, korenderDen 13. december er det Luciadag, og selvom det også fejres i Danmark, så er det en tradition, der er langt mere udbredt i Sverige. Det er også svenskerne, der begyndte at bage luciaboller/lusseboller/lussekatte tilbage i 1600-1700-tallet, men dengang var bollerne ikke knyttet til Lucia-traditionen, som først dukkede op i Sverige i 1920’erne. I 1600-1700-tallet var tiden stadig præget af folketroen, og her blev den 13. december betragtet som den mørkeste nat, hvor selveste Djævlen kom sammen med sin sorte kat. Lussekattenes snoede form skal minde om en kattehale, og ‘lusse’ er sandsynligvis en afledning af Lucifer (dvs. Djævlen).

Jeg har snydt lidt og bagte luciaboller allerede her i weekenden, så jeg kunne blogge om dem her til aften. Jeg tog udgangspunkt i en udgave på luciaboller, som Camilla Plum har vist i en af sine tv-programmer, men brugte lidt mere æg og lidt mere gær. Jeg har dog skruet lidt ned for gæren i den viste opskrift herunder, da jeg syntes, at bollerne hævede ret meget, selv da de var kommet i ovnen (ingen morsomme kommentarer fra evt. svenske læsere, som synes, at disse luciaboller ser lige lovlig buttede ud!).

Lussekatte/Luciaboller
9 stk.

15 g gær
2 dl lunken letmælk
50 g smeltet smør
1 æg
ca. 350-400 g hvedemel
½ dl rørsukker
½ tsk salt
½ tsk hel safran

æg til pensling
rosiner/korender

Rør gæren ud i den håndvarme mælk og tilsæt resten af ingredienserne – dog melet til sidst og lidt ad gangen, så du kan føle dig frem til, om dejen har fået nok. Dejen skal være lidt klistret og fugtig, så pas på, du ikke bruger for meget mel.

Sæt dejen til hævning med et fugtigt klæde over og vent, indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Form snoede luciaboller af dem og lav gerne bollerne lidt små, da dejen hæver meget. Pensl bollerne med sammenpisket æg og tryk en rosin i hver ‘ende’ af bollen. Lad dem hæve i 15-30 minutter og bag dine luciaboller i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter.

Flækkes og spises med lidt smør.

Note: Dejlige luftige luciaboller, som havde en flot gylden farve. Hvis du ikke har safran og ikke kan skaffe det, så kan du snyde og bruge gurkemeje i stedet (men sig det ikke til svensken, tystys!).

Og hos os har vi jo sorte katte hver dag, men djævelske er de nu ikke… selvom Luna da ser en anelse bims ud på det her billede…

Italiensk julemad: andepaté og svampestuvning

Spiser italienerne andepaté og svampestuvning til jul?!

En af de ting, der overraskede mig, da jeg for nylig researchede til december måneds benspænd, var da jeg fandt ud af, at Italien og Spanien ikke rigtig gør sig i julemad. Bevares – begge lande har skam flere søde sager, der primært spises ved juletid, men de har ikke samme traditioner mht. at spise bestemte retter i december måned. I Spanien køber befolkningen delikatesser – det bedste kød/fisk/skaldyr, som de kan skaffe, og så er det op til den enkelte kok at lave et dejligt måltid til familien.

Men hvad er italiensk julemad så? I Italien spiser de primært hverdagsmad, for det, der er godt nok til italienerne i hverdagen, er også godt nok i julen! Og nu er italienerne jo (med rette) temmelig stolte af deres egen madkultur, så det er såmænd ikke, fordi de er så beskedne endda. Til gengæld er julemaden mere regionsbestemt.

Da jeg researchede, faldt jeg over et bud på hvad italiensk julemad kan være, da jeg fandt en julemenu hos italy.dk. Her kiggede jeg særligt på den 25. december, hvor der spises mere overdådigt i Italien end den 24. december. I mange lande er det jo den 25. december, der er den største festdag og ikke den 24. december som her i Danmark. Ud fra det oplæg lavede jeg en italiensk andepaté og en svampestuvning, som gæsterne i søndags blev udsat for, inden middagen sluttede af med et stykke panettone.

andepaté, paté, and, italiensk, kastanjer, rørsukker, hokkaido græskar, cognacSød italiensk andepaté
Nok til mindst 10 personer

300 g andepaté
250 g hele kastanjer på dåse
1 dl rørsukker
100 g hokkaido græskar
smør
et skvæt cognac
salt og peber

Hæld kastanjerne i en gryde sammen med sukkeret og tilføj så meget vand, at kastanjerne er næsten dækket. Lad de småkoge, indtil kastanjerne er godt møre, og sukkeret er kogt ind til brun karamelmasse.

Skær græskarret i små tern og steg dem ved middelvarme i en klat smør, indtil de er møre. Krydr dem med salt og peber. Blend kastanjer, græskar og andepaté sammen et skvæt cognac, og put derefter den lune andepaté i en skål eller fad, som du sætter i køleskabet i mindst fire timer, inden den serveres sammen med ristet grovbrød – eller i dette tilfælde med tynde knækbrød.

Note: Italiensk andepaté er en ret sød udgave af den andepaté, man typisk kan købe i større supermarkeder, og derfor mætter den meget smagsmæssigt, men den smagte nu ganske fint. Da den er ret sød og tung i smagen, er den også ret drøj og bør spises i mindre mængder.

flødestuvede Karl Johan svampe, svampe, Karl Johan svampe, Karl Johan svampe, salvie, fløde, pecorino, ostFlødestuvede Karl Johan-svampe

300 g udblødte Karl Johan svampe
smør
ca. 15 friske salvieblade
3-4 dl piskefløde
3-4 spsk revet pecorino
salt og peber

Tørrede Carl Johan-svampe udblødes i rigeligt vand. Vandet hældes fra svampene, og de ristes kort på en pande sammen med en klat smør. Salviebladene tilsættes og dernæst hældes fløde og pecorino i, og så står det og simrer et par minutter, inden retten smages til med salt og peber. Serveres med friskkogt pasta.

Note: Nu kan mad med fløde jo dårligt gå galt, og dette blev da også rigtig kræs.

stegt and, stegt juleand, juleandStegt and med salvie og æbler

Samme fremgangsmåde som juleanden her – dog var fyldet denne gang æbletern, masser af frisk salvie samt lidt timian, lidt salt og en sjat pæresirup.

Anden serveres sammen med en af de mest klassiske salater i Italien – nemlig en fennikel-æblesalat. Denne æbler, fennikel, salather indeholder – foruden fennikel skåret i meget tynde skiver og slanke æblebåde – også en smule olivenolie og lidt friskpresset citron.

Salaten blev pyntet med et lille stykke af fenikkeltoppen.

Italiensk panettone

panettone, italiensk, brød, kage, dessert, mælk, gær, rosiner, appelsiner, flormelis, citroner, rørsukker, æggeblommer, æg, hvedemel, smørMånedens benspænd starter i Italien, hvor en af de mest berømte julekager er panettone – den kokkehueformede brødkage, som findes i temmelig mange udgaver, men som plejer at indeholde rosiner og en eller anden form for kandiserede frugter. Nu er italienernes forhold til jul ellers noget mere afslappet end danskernes, men på den søde front har de flere lækre kager, som også har vundet indpas i Danmark.

Panettone er som sagt en brødkage, og denne version indeholder ikke så mange rosiner og kandiserede frugter, da jeg bor sammen med et væsen, der hader rosiner (suk!). Der knytter sig flere sjove historier til kagen – både at den blev opfundet, da en bager kom til at bruge for megen gær i brødet, og at panettone blev opfundet, da en bager kom til at hælde rosiner i en brøddej. Om der er noget om snakken ved jeg ikke, men jeg går bestemt ind for eksperimenter i køkkenet – især når det fører til sådan en fin og enkel kage som denne.

Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift på panettone, jeg så i ‘Gyldendals bagebog’, menjeg  brugte lyse rosiner (og øgede mængden trods rosinskeptikeren i huset), og så brugte jeg almindelig kandiseret appelsinskal frem for pomerans.

Panettone

4 dl letmælk
75 g smør
50 g gær
75 g rosiner – jeg brugte lyse
50 g finthakket kandiseret appelsinskal
125 g flormelis
revet skal af en øko-citron
lidt salt
2 spsk rørsukker
6 æggeblommer
800 g hvedemel
25 g koldt smør

Varm mælk og smør op, så smørret smelter, og væsken er lun, og hæld det over i en stor skål. Når væsken er håndvarm, røres gæren ud i. Hæld resten af ingredienserne i skålen – undtagen det kolde smør – og rør dejen grundigt igennem. Lav en 6 cm bred ‘krave’ af stanniol, som du sætter uden på en springform – jeg brugte en form på ca. 24 cm. Kraven skal sørge for, at kagen kan hæve ud over kanterne, uden at kagen ender i bunden af ovnen. Pensl formen og stanniolkraven med smeltet smør og hæld så dejen i formen. Lad kagen hæve et lunt sted – helst forsigtigt overdækket med et viskestykke – i 1½-2 timer.

Pensl forsigtigt kagen med sammenpisket æg og skær et kryds oven på kagen med en skarp kniv. Skær smørret i skiver og stik dem ned i korset. Sæt kagen i en forvarmet ovn på 200 grader på den nederste rille i ovnen og lad den bage i ca. 40-45 minutter.

Note: Panettone er som sagt en ret simpel brødkage, som ikke desto mindre smager ganske godt. Smørret oven på kagen snød mig lidt, så den kunne godt have tålt mere end de 40 minutter, jeg gav den, så hold øje med, om området lige ved smørret er bagt nok. Ellers kan du være hurtig og lige give kagen et par minutter mere.

I Italien spises panettone flere steder sammen med en mascarponecreme, men jeg havde desværre ikke mascarpone i køleskabet, så det fik vi ikke afprøvet. Den smager nu også fint uden creme og kan holde sig frisk og blød i flere dage.