Jordbær-rabarbertærte

jordbærtærte, rabarbertærte, tærte, desserttærte, jordbær, rabarber, dessert, kage, marcipan, tærtedej, smør, flormelis, æg, rørsukker, smør, æg, hvedemel, citroner, kardemomme, abrikosmarmeladeI anledning af Bedstevennens besøg i går havde jeg fisket gode sager ud af fryseren, og det blev både til en lækker jordbær-rabarbertærte samt et par glas hyldeblomstsaft med jordbær og danskvand. Total sommerglæde! Vil du se et par close-ups, kan du kigge på min Facebookside.

Opskriften på denne jordbær-rabarbertærte fandt jeg i ‘Tænd på tærter…’, hvor jeg måtte justere nogle ting – blandt andet fandt jeg undervejs ud af, at jeg nok havde valgt et fad, der var for lavt i forhold til opskriften, og selvom jeg brugte færre bær, end opskriften lagde op til, så skvulpede tærten lidt over under bagningen. Samtidig fik min jordbær-rabarbertærte også længere tid i ovnen, jeg brugte mindre smør, mere kardemomme samt brugte en mindre sød marcipan, som jeg købte i Frankrig i sommers. Du kan også bruge hasselnødder oven på kagen, men det udelod jeg.

Jordbær-rabarbertærte

Dej:
150 g mel
100 g smør
75 g flormelis
1 æg

150 g marcipan
150 g rørsukker
150 g blødt smør
3 æg
5 spsk mel
revet skal af en ½ økocitron
1 tsk kardemomme

ca. 500 g optøede rabarber og jordbær
evt. tynd abrikosmarmelade (uden frugtstykker)

Bland dejen først ved at smuldre smørret grundigt i melet, blande flormelis i og derefter ælte ægget i, til dejen har samlet sig. Lad den stå i køleskabet i mindst en halv time.

Riv marcipanen og bland den først med rørsukker og dernæst med smør. Bland skiftevis æg og mel i og tilsæt derefter citronskal og kardemomme. Fordel dejen i et tærtefad drysset med lidt mel og hæld marcipanmassen i tærtefadet. Fordel bærrene oven på massen og bag tærten ved 190 grader i 40-50 minutter. Jeg endte dog med at give den et sted mellem 60 og 70 minutter, så sørg for at holde godt øje med tærten og tag den først ud, når den ikke længere er ‘bløbbet’ i midten.

Du kan evt. pensle din jordbær-rabarbertærte med abrikosmarmelade, når du har taget den ud af ovnen – det giver tærten en flot glaseret overflade.

Servér gerne tærten lun og med vaniljeflødeskum (flødeskum pisket med vaniljesukker og vendt med lidt flormelis), vaniljeis eller creme fraiche.

Note: Denne jordbær-rabarbertærte er absolut værdig til titlen ‘lækker sommerkage’! Meget lækker og sød kage med masser af bærsmag, selvom jeg brugte færre, end der foreslås i opskriften.

Peanut butter jelly time!

peanut butter and jam sandwich, sandwich, peanut butter, marmelade, abrikosmarmelade, toastbrød, morgenmadHer til morgen smurte jeg et par peanut butter & jam sandwiches, som jeg delte med gemalen. Jeg havde researchet lidt og opdaget, at det er ret forskelligt hvilken type marmelade eller syltetøj, som amerikanerne foretrækker at smøre på. Det mest almindelige er jordbær, men den sidste rest, vi havde, var blevet dårlig, så jeg måtte i vikturalierummet og lede. Nu spiser jeg ikke syltetøj så tit, og hvis jeg endelig gør, er det sjældent de ‘mest normale’ udgaver, så jeg havde ikke så meget, som jeg fandt passende. Jeg havde dog det abrikosmarmelade, jeg lavede for nylig, samt en rest lemon curd, så de to versioner prøvede jeg.

Til en peanut butter & jam sandwich skal du bruge:

2 stykker toastbrød
1 spsk peanut butter
1 spsk syltetøj

Smør peanut butter på det ene stykke toastbrød og syltetøj på det andet stykke, smæk de to stykker sammen, så smørelsen klasker mod hinanden og æd!

Note: Det smagte bedre, end jeg huskede, og jeg tror især, at det skyldes den lækre peanut butter, jeg tidligere har omtalt. Jeg tror dog stadig, at det vil passe med en syltetøj med røde bær i, så det kan være, jeg skal prøve det igen, når jeg har lavet noget solbærsyltetøj.

Den store påskefrokost – del 2

Efter en lille pause i påskefrokosten, hvor jeg kunne forberede de næste par retter, og hvor gæsterne hjalp med lidt opvask, tog vi hul på anden del af middagen. Her blev der serveret gammeldags frikadeller, leverpostej, hønsesalat, stegt lammekølle med abrikoser samt en grøn salat.

Det var faktisk lidt sjovt at lave frikadeller, for det har jeg godt nok lavet en del gange før, men det er nok et par år siden, jeg sidst har lavet ‘rigtige frikadeller’ – jeg har altid en uvane med at putte alle mulige krydderier i. Denne gang skulle det altså være frikadeller, som min far laver dem, så det forsøgte jeg at gøre. Dog tilføjede jeg lidt rasp, for det har jeg før læst, at andre gør, og så brugte jeg ikke nær så meget mel, som han plejer. Og smagen – ja, de blev, som frikadeller nu skal være – mmm!

Hønsesalaten fandt jeg inspiration til i Camilla Plums bog ‘Mormors mad. Jeg skulle dog nok have brugt en større kylling end den, jeg brugte i retten, og så glemte jeg at putte kapers i.

Gammeldags frikadeller
24-30 stk.
frikadeller, svinekød, hakket kalve- og flæskesmåkød, løg, æg, rasp, hvedemel, mælk
1 kg hakket kalve- og flæskesmåkød
2 store løg, finthakket
3-4 æg
2 håndfulde rasp
3 spsk hvedemel
1 dl letmælk
1-1½ tsk salt
peber

Bland farsen grundigt i den rækkefølge, de er nævnt. Lad den hvile i køleskab i en halv time, inden du former frikadeller af farsen og steger dem i riiiiigeligt smør! Og ja, det skal være smør, ellers er det jo ikke gammeldags frikadeller.

Note: De smagte helt, som de skulle – i hvert fald ud fra, hvordan frikadeller smagte i min barndom!

Stegt lammekølle med abrikoser

1 lammekøllelammekølle, lammekød, abrikoser, abrikosmarmelade, rosmarin, æblecider
1 håndfuld abrikoser
2 spsk abrikosmarmelade
et par kviste friske rosmarin
et par skvæt æblecider og æbleaperitif
salt

Stik små lommer i lammekøllen med en skarp kniv. Skær abrikoserne i strimler og stik dem ned i lommerne. Smør overfladen med abrikosmarmelade, drys frisk rosmarin over og læg lammekøllen i et fad. Hæld lidt æblecider i bunden af fadet og stil det ind i ovnen ved 150 grader. Steg det et par timer – denne her skulle have 2½ time – indtil kødets temperatur er på 70 grader (måles med et stegetermometer). Sørg for at hælde lidt æblecider og/eller æbleaperitif over stegen en til to gange i timen. Lad stegen hvile en halv time inden servering og husk at krydre med lidt salt.

Note: Jeg elsker at stege lammekød i længere tid, for det gør det ekstra mørt og saftigt. Lammekøllen kom ikke helt til sin ret, da den blev serveret til sidst sammen med salaten, men til gengæld er der rester af den, og dem skal der trylles med i morgen! Salaten har jeg ikke billede af, men den bestod af to forskellige salathoveder, friske asparges, ristede pinjekerner, finthakket snackpeber og citronolie.

Hønsesalat

150 g knoldsellerihønsesalat, kylling, svinekød, knoldselleri, bacon, creme fraiche, dild, persille, æggeblommer, æg, dijonsennep, sennep, hvidvinseddike, rapsolie, citroner
lidt hvidvinseddike
50 g bacon i skiver, ristet og hakket i små tern
kødet fra en halv kylling, kogt
2 spsk creme fraiche
2 bundter hakkede, friske krydderurter – jeg brugte dild og persille

Mayonnaise:
1 æggeblomme
1 spsk dijonsennep
2 spsk hvidvinseddike
1 tsk salt
2 dl rapsolie
1 spsk revet citronskal

Skræl sellerien og skær den i tern, der koges møre i vand. Vend dem i lidt hvidvinseddike bagefter. Findel kyllingekødet. Rør æggeblomme, hvidvinseddike, citronskal, dijonsennep og salt sammen med en håndmikser – vær meget opmærksom på, at æggeblommen skal have samme temperatur som den olie, du skal blande i – ellers skiller mayonnaisen. Tilsæt olien lidt efter lidt, mens du pisker hurtigt. Vend selleritern, kylling, creme fraiche, mayonaise og de hakkede urter sammen og tilsæt baconen til sidst. Smag til med salt og evt. lidt eddike.

Note: Fin salat, som passer sig rigtig godt til en påskefrokost. Det bliver dog ikke en af mine yndlingsretter, da den smagsmæssigt ikke lige er mig, men det var spændende at prøve at lave.