Sorte Hest

Jeg har tidligere nævnt, at vi har et vennepar, som vi tager på restaurant med en gang om måneden. I går havde vi så udvalgt os Sorte Hest på Vesterbrogade. Det er et lillebitte spisested med en kok, der tidligere har arbejdet på flere michelinstjernede restauranter, så vi havde selvfølgelig forventninger om, at her ville være god mad. Jeg blev dog lidt urolig, da vi ankom, for ejeren hævdede, at de ikke havde registreret, at vi havde bestilt bord (selvom jeg havde mailet dem en uge i forvejen OG fået en bekræftelse tilbage fra dem – en anden gang printer jeg sådan en besked). Det var dog heldigvis ikke et problem, for de havde plads.

Sorte Hest, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSpisekortet har et lille udvalg af retter, og så har man også mulighed for at tage en femretters-menu, hvor kokken bestemmer. Det er nu ikke fordi, der bliver skejet mere ud af den grund – man får blot mulighed for at smage de fleste retter på menukortet i lidt mindre portioner, og det endte vi alle med at tage.

Den første forret var en ‘deleforret’ – dvs. den kom på et fad, som så gik bordet rundt. Jeg kan desværre ikke give alle detaljer ved retterne, eftersom restauranten ikke har menukortet liggende på deres hjemmeside, og jeg syntes, det var lidt for meget at sidde og lave noter undervejs, men denne bestod af serranoskinke, mandler, oliven og små lækre svampe – og så var der selvfølgelig hjemmebagt brød til. Fint, enkelt og delikat.

Sorte Hest, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste forret kom på en meget smuk tallerken og bestod af hvide asparges, en creme af hvide asparges, en ristet kammusling og en lille smule sauce, som jeg ikke husker navnet på. Jeg får meget sjældent hvide asparges, så det var dejligt, og kammuslingen var helt perfekt stegt.

Sorte Hest, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTredje ret var en tvangssalat, som kokken kaldte det – et koncept, som restauranten åbenbart har. Det var sådan set fint med en salat, men den var ret uinteressant og var ikke nogen videre kulinarisk oplevelse. Vi overvejede, om den skulle følge med hovedretten, men endte med at spise salaten med det samme, og eftersom der også gik lidt tid, inden næste ret kom på bordet, så må det simpelthen blot være en ‘mens-vi-venter’-ret.

Sorte Hest, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten kom på bordet – gris fra Grambogård, løg, grønne asparges, ramsløg og rødvinspuré. Veltilberedt og ikke alt for tungt. På det tidspunkt havde vi også fået en del grøntsager, så det var ok, at der ikke var så meget tilbehør til kødet – noget der ellers normalt ærgrer mig, hvis jeg oplever det på en restaurant.

Sorte Hest, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Som næstsidste ret kom osten – der var tre forskellige slags ost på et fad, og her er jeg lidt lost mht. hvad de hed. Den forreste på billedet var en lidt kraftig emmenthaler, den midsterste en skimmelost med lidt trøfler i, og den bagerste tror jeg var vendt i en form for spiritus – men navnene på ostene? Der må jeg melde pas! Der fulgte syltede frugter med, og eftersom det kun var halvdelen af selskabet, der kunne lide ost, så troede vi, at vi kunne få dem for os selv – men nænej! De to kræsenpinde ville gerne smage dem! Nå… men hvis det betyder, at de gerne vil spise ost en anden gang, så gør det nok ikke så meget – der var i hvert fald rigelig med ost til os alle 🙂

Sorte Hest, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSom rosinen i pølseenden (det er altså et dumt udtryk) kom desserten, der bestod af rabarberkompot, rabarbersorbet og en estragonsauce drysset med lakrids. Ret funky sammensætning, som var ganske interessant – men ikke specielt forførende. En anderledes måde at få rabarber på. Til desserten fulgte også en dessertvin, som var virkelig velsmagende (tror den hed Bibet) og supplerede retten rigtig godt.

Alt i alt var vi fint tilfredse med oplevelsen. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg vil give stedet fire eller fem stjerner. Overordnet set var maden god og betjeningen fin (bortset fra at de havde glemt vores bordbestilling), men omvendt var et par af retterne lige lovlig ordinære. Hvis jeg skal sammenligne det med vores oplevelse på Bottega, som jeg endte med at give fire stjerner, så vil jeg nok ende med at fremhæve Bottegas fire stjerner som små – og så give Sorte Hest fire store stjerner med pil opad. Havde de husket vores bordbestilling, havde de nok fået fem af mig. Aahhh, hvor er det dejligt at være læreragtig ind imellem! 😉

8 thoughts on “Sorte Hest

  1. Det var meget spændende at læse, og den dessert lyder godt nok sjov i sin sammensætning! Jeg må lokke husbond med derind – for dine fire stjerner med pil opad røg lige ind på min lystavle :O)

  2. Jeg eeeeelsker når du laver vurdernger af restauranterne – jeg forsår bare ikke lige, hvad tvangssalat går ud på?
    Det lyder som en sjov sammensætning af estragon, lakrids og rabarber – jeg tror aldrig jeg har hørt om en dessert med estragon i før.

  3. Interessant anmeldelse, – det med tvangssalat, lyder i mine øre som pjat, men ok, ikke alt skal være alvorligt, estragon og rababer, det kunne jeg godt finde på at prøve, for at finde ud af om hvordan det fungerer.
    Knus
    Vibeke

  4. Madame – min interesse for desserten blev også straks vakt, da jeg så sammensætningen – jeg elsker at prøve noget nyt 🙂

    Jeg har grublet videre over karakteren, og jeg tror, jeg holder fast i de fire store stjerner – også selv hvis restauranten havde husket vores bordreservering. Maden var godt tilberedt, varieret, portionerne var ikke alt for store (så det faktisk var muligt at spise fem retter), og det var et fint twist, at kokken selv præsenterede maden. Omvendt manglede der lige dét ekstra, så den ryger op på fem stjerner.

  5. Huset i Hou – hov, måske kan jeg bruge det som argument for at lokke gemalen med på flere restauranter? “Ej, jeg bliver altså nødt til at blogge om det!” 😀

    Hvis det ikke var fordi, at jeg er så glad for at lave mad, så tror jeg også, at vi ville spise ude noget oftere.

    Tvangssalat gik ud på, at man fik en lille salat som en ‘tvungen’ ret i løbet af middagen (den indgik ikke på menukortet). Konceptet er sådan set ok for mit vedkommende (man kan jo bare lade være med at spise den), men omvendt var denne her ret kedelig, og så går det sjove jo af det.

  6. Vibeke – jeg syntes, det fungerede ok, men det var det fine lakridspulver, der lige gav det en ekstra krølle rent smagsmæssigt. Desserten lænede sig dog en del op af dessertvinen. Den var lidt spøjst uden vinen til, men nippede man til vinen undervejs, så klædte de to ting hinanden rigtig godt!

  7. Klidmoster – den femretters menu inkl. dessertvin ligger på 380 kr. Alt i alt er det en ganske rimelig pris for traktementet, synes jeg 🙂

    Samlet set blev det så lidt dyrere, end vi plejer, eftersom vi ofte vælger spisesteder, hvor maden ligger i prisklassen 200-300 kr, og så drak vi også mere vin ved siden af denne gang. Men der skal også være plads til at skeje lidt ud ind imellem, for vi er nogle madører 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *