Schwarzes Café, café, restaurant, restauranter i Berlin, Berlin, madanmeldelse, restaurantanmeldelseDet gjorde lidt ondt at forlade Gendarmenmarkt, men da jeg havde fået gemalen til at love, at vi skulle tilbage dertil om lørdagen, tog vi af sted for at få aftensmad. På min liste over anbefalede spisesteder stod Schwarzes Café, så der begav vi os hen – men på vejen så vi endnu et julemarked! Og selvom jeg allerede har lagt en masse billeder ind, så slipper I ikke for at se dette:
Men det var som sagt Schwarzes Café, vi var på vej til, og selvom selve cafeen ikke imponerede udseendesmæssigt, så blev det et meget vellykket besøg. Menukortet havde et bredt og meget fristende udbud, og det var svært at vælge. Jeg endte med steak, flødekartofler/kartoffellasagne og ovnbagte tomater i en yderst delikat pebersauce. Retten kostede omkring 14 euro, og det var den dyreste på kortet – gemalen fik en lækker lamme-/karryret til omkring 8 euro, og begge retter var virkelig gode til de penge.
Jeg havde læst i en guidebog, at en af de ting, man skulle prøve at smage i Tyskland, var en Berliner Weisse – en lys øl blandet med enten hindbær- eller ‘grønplante’-sirup Schwarzes Café, café, restaurant, restauranter i Berlin, Berlin, madanmeldelse, restaurantanmeldelse(sidstnævnte er jeg lidt usikker på, men den hedder woodruff på engelsk). Så jeg bestilte den grønne udgave – og det var et fantastisk syn! Smagen var dog udmærket – en mild øl med sødme – lidt grenadineagtig uden at være særlig kraftig. Den gik fint til maden. Har jeg nævnt, at maden var utrolig lækker? Ok? Ja, men det var den altså også! Desværre mættede den så meget, at vi droppede at tage en drink bagefter – cafeen havde ellers et meget tillokkende og stort drinkskort, men så må vi jo tage forbi igen på et tidspunkt.

Schwarzes Café, café, restaurant, restauranter i Berlin, Berlin, madanmeldelse, restaurantanmeldelseI øvrigt stod der i guidebogen, at alene toiletterne var besøget værd, så jeg tog kameraet med ud på toilettet, inden vi gik (og det plejer jeg altså ikke – jeg sværger!!!). Til gengæld var det godt, jeg var så forudseende, for jeg har da aldrig set mage…! Special for you:
Og efter den vellykkede og begivenhedsrige dage trissede vi hjem i de juleoplyste gader – mætte og tilfredse…