Salat med jordbær og hyldeblomst og kartoffelsalat med avokado og asparges

kanin, Bornholm
Der er vilde kaniner på Bornholm, og der er mange af dem!

Søndag aften stod gemalen og jeg for aftensmaden, og mens han grillede nogle kalvekoteletter, der var gnedet i chilisauce, samt nogle gode bornholmske pølser, så lavede jeg et par salater.

jordbær, salat, lollo rossa salat, hjertesalat, græskarkerner, hyldeblomstsaft

Salat med jordbær og hyldeblomst

– jordbær
– lollo rossa salat
– hjertesalat
– ristede og saltede græskarkerner
– koncentreret hyldeblomstsaft

Salaterne skylles og rives i mindre stykker. Jordbærrene renses og skæres i halve eller kvarte afhængig af størrelsen. Alle ingredienserne blandes sammen lige inden servering.

Note: God frisk og lidt sødlig salat. Nødderne gav lidt salt og sprødhed, som passede godt til de søde jordbær.

kartoffelsalat, kartofler, avokado, asparges, pestoKartoffelsalat med avokado og asparges

– kolde kogte kartofler
– avokado
– asparges
– lemonpesto

Kartofler og avokado skæres i tern. Asparges renses og overhældes med kogende vand – lad dem stå nogle minutter, inden du skærer dem i mindre stykker. Alle ingredienser blandes – smag evt. til med lidt salt.

Note: Fyldig og frisk salat. Lemonpestoen fandt jeg i supermarkedet – det er en bornholmsk specialitet fra samme firma, der laver bornholmsk pasta, og den smagte fint, men kan snildt erstattes af citronolivenolie.



8 thoughts on “Salat med jordbær og hyldeblomst og kartoffelsalat med avokado og asparges”

  • Salaten med jordbær lyder virkelig lækker, den tror jeg at jeg snarest skal have afprøvet.

    Dine sidste indlæg har virkelig givet mig en stor lyst til at smutte en tur til Bornholm igen snart. Der er så dejligt derovre.

  • Hvor ser det hele bare skønt ud!
    Jeg er simpelthen så glad for, at du har blogget om din tur.. Ikke kun fordi du har fået noget skøn mad, som altid er dejlig inspiration, men mest fordi jeg selv skal til Bornholm i sommerferien, og jeg har aldrig før været der… 🙂
    Kærligst Lea

  • 2300 Happiiiness – hehe, ja det har været en meget god salgstale for Bornholm – jeg burde næsten få tilskud 😀

    Men det var også en skøn tur, som blev udnyttet til fulde, og det er jo dejligt at holde ferie i Danmark med det vejr, vi har for tiden 🙂

  • NYBH – de var bare så kære! Især de små størrelser som denne her (og det fremgår endda ikke helt tydeligt på billedet, hvor lille den er).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *