Drinks 20 i Göteborg

Gemalen og jeg var et par dage i Göteborg i sidste uge, og her benyttede vi lejligheden til at droppe fordi Drinks 20, inden vi skulle til koncert. Drinks 20 er en lille hyggelig cocktailbar, hvor du kan få et lille men spændende udvalg af drinks samt et par enkelte retter til at stille sulten.

Gemalen kastede sig over ‘Black and Yellow’ – en drink lavet på whisky, gul chartreuse, cynar samt en orange bitter og en lakrids bitter. Så måtte jeg jo vælge noget andet, og jeg besluttede mig for at gå i en helt anden retning, end jeg plejer, og snuppede en ‘Have You Seen My Swizzle Stick?’ – lavet på rom, falernum, mango, lime og te bitter. Min var til den søde side men heldigvis ikke for sød, mens gemalens drink havde en forholdsvis tung og dyb smag uden dog at blive alt for røget eller skarp.

Vi delte et charcuterie- og ostebræt (de fås også i halv størrelse, hvis man bare skal have til én person), og det viste sig at være en overflod af skinke, pølse, tre slags ost, et glas store saftige oliven ved siden af samt knækbrød og hvedebrød. Der var også lidt syltetøj til den stærke ost. Det var et rigtig fint udvalg, og vi kunne sagtens blive mætte. Jeg savnede lidt mere brød i forhold til mængden af kød (vi kunne muligvis godt have fået mere, hvis vi havde spurgt), og så havde det være lækkert med lidt hjemmelavet pesto til at supplere kødmadderne med, men ellers var alt, som det skulle være.

Vi kunne jo ikke nøjes med én drink, når nu den første omgang havde været så god, så snuppede en mere hver, inden vi skulle videre. Gemalen kastede sig ud i at prøve en ‘Hop(s)scotch’ med whisky, drambuie, italicus, citron og hops. Interessant drink! Jeg snuppede til gengæld en ‘Royal Homage’ lavet på whisky, amaro, sherry og citron. En god lidt fyldig drink at slutte af på.

Servicen var rigtig fin hos Drinks 20, og stemningen var meget hyggelig. Der var alle mulige små kroge, man kunne sidde i, og der var ikke for megen støj, selvom stedet ikke var specielt stort. Bestemt et sted, jeg gerne ville kigge forbi igen, hvis det altså lå lidt tættere på.

The a la Menthé

the a la menthe, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Da jeg mødtes med en af mine venner for nylig, havde jeg lokket hende med på The a la Menthé, der ligger tæt på Ørstedsparken i København. Det er en lille marrokansk café, som serverer samoas, kefta, salater og lidt forskelligt tilbehør – kort sagt et fint eksotisk afbræk i den danske vintermad.

Jeg prøvede en alkoholfri øl, som var udmærket. En mild og læskende smag som vil gøre sig særdeles godt til en varm sommerdag (men som også fungerede fint en kold januaraften).

Stedets samosas kom med forskelligt fyld. Jeg valgte en med hakket oksekød, og så fik jeg rødbedesalat, kikærtesalat, cous cous samt tzatziki til. Det smagte glimrende, og jeg kunne godt lide, at der primært var brugt vintergrøntsager og kikærter.

Servicen var rigtig god – smilende og venlig, og vi følte os meget velkomne hos The a la Menthe. Kort sagt – et rigtig hyggeligt sted.

Jeg kunne godt savne et lidt større udvalg mht. maden, men det, vi fik, var som sagt ganske fint og matchede prisniveauet.

Jeg ender på fire stjerner til The a la Menthe.

Restaurant Mondän

Vores første restaurantudflugt i år blev til Restaurant Mondän, som vi spiste på tidligere på måneden. Det var en af mine julegaver til gemalen, for i den mørke kolde januar måned trænger man til noget at glæde sig til.

Vi blev hjertelig modtaget, da vi trådte ind af døren hos Restaurant Mondän og fandt os en lun plads, hvor vi lagde ud med en række snacks samt et glas bobler. Restauranten havde nemlig flyttet os fra den oprindelige dato, vi havde booket, da et stort selskab var kommet i vejen, så de tilbud bobler og snacks på husets regning – god stil!

Første snack bestod af en ultratynd jordskokkechips, der var drysset med letsyrlig kartoffelpulver og lå oven på en jordskokkecreme. En meget sprød og velafbalanceret hapser, som lå i den milde ende af smagsskalaen.

Så var der lidt mere pondus over den næste snack, som var denne friterede kugle kartoffelmos med torsk. Den var ikke nær så fed som den spanske tapas, hvor torsk og sauce bliver friteret, men den lagde en god bund.

Nu kom vi til selve menuen. Her bestod forretten af hummerbisque serveret sammen med jomfruhummer, små æblekugler samt dildolie. En virkelig lækker ret, der havde fedme, som samtidig blev holdt i skak af de friske æbler og den smukke dildolie. Jomfruhummeren var lidt svær at skære over med skeen – her havde det været godt, hvis restauranten havde lavet et par diskrete snit i den inden servering.

Der var naturligvis brød og smør til!

Næste ret var en grov tatar serveret med rødbeder, ristede kerner, gedeost samt svitset grønkål. Jeg kan rigtig godt lide tatar og synes det er fint, hvis konsistensen ikke er alt for blød. Her overraskede den grove tatar positivt ved at være helt perfekt tilberedt. Jeg har ellers prøvet nogle grove udgaver af tatar, som har været lidt seje og senede, da kødet ikke har været ordentligt afpudset, men det var bestemt ikke et problem her. Dejlig ret. 

Selve hovedretten bestod af et stykke unghane, der blev serveret med en jordskokkecreme og en sauce lavet på kimchi. Det sidste havde jeg ikke gættet, hvis ikke tjeneren havde fortalt det, men der var lige et lille diskret hint af det, som passede rigtig godt sammen med de øvrige ingredienser.

Aftenens sidste ret var denne hyggelige vinterdessert, der bestod af en mazarinbund toppet med en kugle kirsebæris, marengsflager med kirsebærstøv og med vaniljecreme til. En forholdsvis enkel og ligetil dessert, der smagte dejligt.

Restaurant Mondän serverede skønne retter med masser af velsmag. Der var en god balance mellem de enkelte smagselementer, men flere af retterne havde dog set lige lovlig megen salt – noget jeg siden har set, at Berlingske madanmelder også oplevede for et år siden.

Servicen var rigtig fin – søde og venlige tjenere, som sørgede for en hyggelig stemning og fik en til at føle sig velkommen. 

Da vi havde forladt restauranten, og jeg kiggede mine billeder igennem, undrede jeg mig over antallet af retter. Vi havde bestilt en fem retters menu hjemmefra (da vi brugte et tilbud fra Tipster), men vi fik ‘kun’ fire. Jeg gætter på, at restauranten i løbet af den seneste måneds tid er gået fra fem til fire retter i den menu, de selv har sammensat, men der har de så glemt det tilbud, de oprindeligt har lavet til Tipsters kunder. Vi savnede ikke en ekstra ret – vi blev fint mætte – men det er selvfølgelig ærgerligt at gå glip af en ekstra smagsoplevelse, når nu man har bestilt det.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Mondän. Virkelig god og nærværende service og dejlige retter. Desværre havde flere af dem set lige lovlig megen salt, og så var der som sagt en ret, der manglede i forhold til det oprindelige tilbud. Men bestemt et sted, jeg gerne besøger igen.

Restaurant VeVe

Omkring starten af december lokkede jeg gemalen med på vegetarrestauranten VeVe, der ligger i København. Restauranten hører til blandt de efterhånden mange restauranter, som Henrik Yde står på, og vi havde kun hørt godt om den, så den havde længe stået på vores ’to-do-liste’.

Nu var flere af vores allerbedste restaurantoplevelser i 2018 faktisk vegetarrestauranter, så mine forventninger var høje – ville det være lige så godt som på TIAN og Moment? Vi valgte deres menu – jeg med vin til og gemalen med alkoholfri drikkevarer.

Vi lagde ud med en drink i sofaloungen og valgte hver vores gin & tonic. Jeg valgte en, der var baseret på en gin, som en af medarbejderne havde lavet, og den var rigtig lækker.

Derefter kom der en lind strøm af små snacks. Det gik ret hurtigt, så jeg fik desværre ikke så mange detaljer med. Først fik vi en frisk drik med mynte og eukalyptus, som fik en til at lukke øjnene og drømme sig tilbage til sol og sommer.

Herefter fulgte næste lille appetizer, der gik under navnet ‘en slurk af Vesterhavet’.

Vi fik også hver en soya marengs – det er den lyse sag til venstre, som ved første øjekast ligner en luftig creme. Den dyppede man så i den hvide creme ved siden af.

Denne appetizer var lavet på kvæder – jeg mener, at de var syltede og lå oven på noget letknasende.

Den smukke enkle servering bestod af revne rødbeder med en frisk creme på toppen.

Der var også en – lidt anonym – ret lavet på kartofler, der var tilberedt på forskellige måneder. Den blev præsenteret som kartoffel bourguignon.

Sidst men ikke mindst denne lille kække servering, der gik under navnet ‘Venus salat’.

Serveringerne kom lige lovlig rapt efter hinanden – vi blev næsten forpustede over tempoet – men så længe det drejede sig om små hapsere, gjorde det ikke noget.

Vi blev vist over til bordet, og her kom der naturligvis brød, olie og smør. Derefter var det tid til menuen.

Den første servering var denne meget flotte og indbydende servering i pangfarver, som lyste op i vintermørket. En sprød salat med appelsin, granatæble og roser. Det smagte fantastisk og bragte smil frem på læberne.

Jeg fik en skøn hvidvin til, men det var gemalens glas, der løb med al opmærksomheden. Han fik nemlig en mocktail (alkoholfri cocktail) med appelsin og roser, som var både yndig og virkelig lækker.

Næste ret bestod af jordskokkesuppe, der blev serveret med jordskokkechips, langtidsbagte jordskokker samt hasselnøddecreme. En lækker, fyldig og let sødmefuld vintersuppe, som var behagelig og let at holde af.

Den efterfølgende ret fik mig til at tænke på vores besøg hos Kiin Kiin for en række år siden, hvilket ikke er så underligt, eftersom VeVe har samme ejer. Denne smukke servering, som i første omgang var frossen, bestod af en salat på æbler, selleri, valnødder samt stedmoderblomster. Et virkeligt smukt syn midt om vinteren.

Og apropos vinter så var næste ret en meget vinterlig sag lavet på saltbagt selleri med misosauce og lidt frisk, finthakket grønt til samt ultratynde flager af selleri. Enkel og alligevel lidt kompliceret på samme tid.

Nu blev det atter lidt skørt… for der kom pludselig en sprøjte på bordet!

Det var så meningen, at man skulle sprøjte indholdet ned i den kraftige svampesuppe, som den blev serveret sammen med. Igen en gimmick vi også så på det føromtalte besøg hos Kiin Kiin. Retten smagte glimrende men virkede mest af alt som en showret.

Den sidste ret, vi fik inden desserten, husker jeg desværre ikke særlig godt. Der var revet en gavmild mængde trøffel over, men mere husker jeg ikke.

Og så var det desserttid. Desserten, der gik under navnet ‘Jul Jul Jul’, blev ledsaget af et lille glas med noget, som vist nok var en fortolkning på gløgg.

… og var en kombination af luftige marengsflager med kanel samt en kugle is.

Det er ikke så tit, at vi vælger at bestille kaffe med petit fours (blandt andet fordi ingen af os er kaffedrikkere, men så kan man heldigvis få te), men da jeg havde set listen over petit fours, som fremgik af menukortet hos VeVe, så kunne jeg ikke modstå – og det valg var jeg godt tilfreds med, for deres petit fours er en sand fornøjelse for et legebarn som jeg. Der var lidt ‘find Holger’ over præsentationen, for ved hver skål/tallerken skulle man gætte, hvad der kunne spises. Første petit four var dette Legobræt, hvor det viste sig, at de mørkerøde klodser var spiselige vingummier.

Den næste var denne skål med flamingo, som skjulte et par hvide skumfiduser.

Popcornene kunne selvfølgelig godt spises, men det var nu dem, der var lavet på hvid chokolade, der var den store attraktion.

Chokolade var også kodeordet i næste skål, hvor et par af chilierne var lavet på hvid chokolade, der var farvet…

… og galskaben fortsatte med disse kanelstænger…

… og en skål med stjerneanis – i begge var der gemt et par chokolader, der var formet som resten af skålens indhold.

Var vi pænt mætte nu? Jeps! Men der var lige plads til den farvel-småkage, som vi fik stukket i hånden, inden vi gik!

Vi havde en rigtig god oplevelse hos Restaurant VeVe. Der var en meget behagelig stemning i restauranten og en god og opmærksom service. Maden var velsmagende, spændende og underfundig, og jeg elskede de legesyge elementer som især kom til udtryk i deres petit fours. Vinmenuen var glimrende, men det var nu – igen – saftmenuen, der løb med ’sejren’, for den var virkelig gennemtænkt og innovativ.

Jeg ender på fem stjerner med pil op til Restaurant VeVe.

Restaurant Bord 13 i Malmø

restaurant Bord 13, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

I december var gemalen og jeg en tur i Malmø for at besøge de svenske julemarkeder, og her spiste vi på restaurant Bord 13 om aftenen. Bord 13 skulle være blandt Malmøs bedste restauranter men dog stadig have et fornuftigt prisniveau, så det passede fint som afslutning på en dag, hvor vi havde travet byen tynd.

Vi bestilte menuen, som restauranten havde sammensat, og jeg valgte den tilhørende vinmenu. Gemalen sagde til tjeneren, at eftersom han skulle køre, ville han nøjes med en enkelt øl, og her opdagede vi så en forskel på danske og svenske restauranter. Tjeneren oplyste nemlig høfligt, at ifølge svensk lovgivning må han ikke udskænke alkohol til en gæst, når han ved, at gæsten skal køre bil senere på aftenen (uagtet at der var adskillelige timer til, at vi skulle køre). Men det var helt fint – så var udfordringen blot at finde noget uden alkohol, og her var udvalget ret ringe hos Bord 13. Tjeneren foreslog en hyldeblomstsaft til gemalen, som svarede, at han var bange for, at det ville være for sødt til hans smag. Tjeneren mente dog, at den fint ville gå an, men da gemalen fik den, viste det sig at være en ret sød sag. Da tjeneren senere spurgte til, hvad vi syntes om drikkevarerne, svarede gemalen ærligt, at den var for sød til hans smag. Tjeneren trak blot på skulderen og spurgte hverken til, om han så skulle finde noget andet til gemalen eller beklagede, at han havde fejlvurderet smagen.

Nå, men nu var det jo mest på grund af maden, at vi var der, så hvad fik vi så? Første ret var en lille men fyldig ret bestående af porre med brunet smør, ristede hasselnødder samt krydderurter. En simpel men alligevel tilpas kompleks ret med masser af smag og en god fylde.

Den næste ret var i en helt anden boldgade. Den bestod af laks med rygeost, rugbrødskrummer samt lakserogn og var dermed en mere frisk ret, der dog fik masser af smag fra rygeosten og rugbrødet. Det var sjovt at smage en ret, der på sin vis også havde en vis fedme – bare på en helt anden måde end den foregående ret.

Så var det tid til lidt kuvertbrød. Der var – lidt overraskende – intet knækbrød i brødkurven, hvilket der ellers har været de andre gange, vi har spist på svenske restauranter, men til gengæld var der lidt ost sammen med smørret! For en osteelsker som jeg er det heeelt i orden!

I den tredje ret var grøntsagerne atter i fokus. Den bestod af et pocheret æg, der var kombineret med findelt blomkål samt frisk kørvel. Ægget var perfekt tilberedt og fik smagsmæssigt et diskret modspil fra den milde men friske blomkål, så retten ikke fik en alt for fed smag.

Den fjerde ret blev serveret kort tid efter, og her begyndte vi for alvor at mærke, at de fyldige retter blev serveret med lige lovlig kort tid imellem. Denne ret bestod af stegt andebryst med grillet endivie. En meget enkel men også ret mættende servering.

Det var dog først den femte ret, der var den egentlige hovedret. Den bestod af et stort stykke lam, der blev serveret med græskarpuré, hakkede kastanjer samt gremolata. En virkelig lækker ret med saft og kraft, men som jeg ikke helt følte, at jeg fik nydt nok, da vi allerede havde fået fire ret fyldige retter på kort tid.

Så kom vi til aftenens første dessert. Den bestod af syltede (?) kvæder, der blev serveret sammen med timianis og mandelcrumble. En frisk og anderledes kombination og heldigvis en lille portion, for vi var som sagt ret mætte på dette tidspunkt – også selvom der var en pause mellem de salte og de søde retter.

Den allersidste ret var supersimpel – nemlig en mediumfast ost med bærsirup og knækbrød til. Fin måde at slutte måltidet af på, selvom jeg nu er vant til, at osten bliver serveret før den søde dessert. Men nu kan jeg godt lide ost, så det gjorde mig ikke noget.

Samlet set var det en ganske fin spiseoplevelse på Bord 13. Det var nogle gode fyldige retter, men af samme grund kunne man godt have skåret lidt ned på portionsstørrelserne, for de mættede ganske meget. Servicen var til gengæld noget svingende. Kokkene, der præsenterede retterne, var venlige og engagerede, mens den førnævnte tjener var ret tillukket og mest af alt tullede rundt i baggrunden. Derudover kom serveringerne lidt for hurtigt, hvilket også var med til at gøre, at man følte sig lidt for mæt.

Vi havde en udmørket oplevelse hos Bord 13. Ikke helt så spændende og hyggelig, som vi havde håbet, men maden var god, og vi ender derfor på fire stjerner til Bord 13.