Restaurant Mondän

Vores første restaurantudflugt i år blev til Restaurant Mondän, som vi spiste på tidligere på måneden. Det var en af mine julegaver til gemalen, for i den mørke kolde januar måned trænger man til noget at glæde sig til.

Vi blev hjertelig modtaget, da vi trådte ind af døren hos Restaurant Mondän og fandt os en lun plads, hvor vi lagde ud med en række snacks samt et glas bobler. Restauranten havde nemlig flyttet os fra den oprindelige dato, vi havde booket, da et stort selskab var kommet i vejen, så de tilbud bobler og snacks på husets regning – god stil!

Første snack bestod af en ultratynd jordskokkechips, der var drysset med letsyrlig kartoffelpulver og lå oven på en jordskokkecreme. En meget sprød og velafbalanceret hapser, som lå i den milde ende af smagsskalaen.

Så var der lidt mere pondus over den næste snack, som var denne friterede kugle kartoffelmos med torsk. Den var ikke nær så fed som den spanske tapas, hvor torsk og sauce bliver friteret, men den lagde en god bund.

Nu kom vi til selve menuen. Her bestod forretten af hummerbisque serveret sammen med jomfruhummer, små æblekugler samt dildolie. En virkelig lækker ret, der havde fedme, som samtidig blev holdt i skak af de friske æbler og den smukke dildolie. Jomfruhummeren var lidt svær at skære over med skeen – her havde det været godt, hvis restauranten havde lavet et par diskrete snit i den inden servering.

Der var naturligvis brød og smør til!

Næste ret var en grov tatar serveret med rødbeder, ristede kerner, gedeost samt svitset grønkål. Jeg kan rigtig godt lide tatar og synes det er fint, hvis konsistensen ikke er alt for blød. Her overraskede den grove tatar positivt ved at være helt perfekt tilberedt. Jeg har ellers prøvet nogle grove udgaver af tatar, som har været lidt seje og senede, da kødet ikke har været ordentligt afpudset, men det var bestemt ikke et problem her. Dejlig ret. 

Selve hovedretten bestod af et stykke unghane, der blev serveret med en jordskokkecreme og en sauce lavet på kimchi. Det sidste havde jeg ikke gættet, hvis ikke tjeneren havde fortalt det, men der var lige et lille diskret hint af det, som passede rigtig godt sammen med de øvrige ingredienser.

Aftenens sidste ret var denne hyggelige vinterdessert, der bestod af en mazarinbund toppet med en kugle kirsebæris, marengsflager med kirsebærstøv og med vaniljecreme til. En forholdsvis enkel og ligetil dessert, der smagte dejligt.

Restaurant Mondän serverede skønne retter med masser af velsmag. Der var en god balance mellem de enkelte smagselementer, men flere af retterne havde dog set lige lovlig megen salt – noget jeg siden har set, at Berlingske madanmelder også oplevede for et år siden.

Servicen var rigtig fin – søde og venlige tjenere, som sørgede for en hyggelig stemning og fik en til at føle sig velkommen. 

Da vi havde forladt restauranten, og jeg kiggede mine billeder igennem, undrede jeg mig over antallet af retter. Vi havde bestilt en fem retters menu hjemmefra (da vi brugte et tilbud fra Tipster), men vi fik ‘kun’ fire. Jeg gætter på, at restauranten i løbet af den seneste måneds tid er gået fra fem til fire retter i den menu, de selv har sammensat, men der har de så glemt det tilbud, de oprindeligt har lavet til Tipsters kunder. Vi savnede ikke en ekstra ret – vi blev fint mætte – men det er selvfølgelig ærgerligt at gå glip af en ekstra smagsoplevelse, når nu man har bestilt det.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Mondän. Virkelig god og nærværende service og dejlige retter. Desværre havde flere af dem set lige lovlig megen salt, og så var der som sagt en ret, der manglede i forhold til det oprindelige tilbud. Men bestemt et sted, jeg gerne besøger igen.

Restaurant VeVe

Omkring starten af december lokkede jeg gemalen med på vegetarrestauranten VeVe, der ligger i København. Restauranten hører til blandt de efterhånden mange restauranter, som Henrik Yde står på, og vi havde kun hørt godt om den, så den havde længe stået på vores ’to-do-liste’.

Nu var flere af vores allerbedste restaurantoplevelser i 2018 faktisk vegetarrestauranter, så mine forventninger var høje – ville det være lige så godt som på TIAN og Moment? Vi valgte deres menu – jeg med vin til og gemalen med alkoholfri drikkevarer.

Vi lagde ud med en drink i sofaloungen og valgte hver vores gin & tonic. Jeg valgte en, der var baseret på en gin, som en af medarbejderne havde lavet, og den var rigtig lækker.

Derefter kom der en lind strøm af små snacks. Det gik ret hurtigt, så jeg fik desværre ikke så mange detaljer med. Først fik vi en frisk drik med mynte og eukalyptus, som fik en til at lukke øjnene og drømme sig tilbage til sol og sommer.

Herefter fulgte næste lille appetizer, der gik under navnet ‘en slurk af Vesterhavet’.

Vi fik også hver en soya marengs – det er den lyse sag til venstre, som ved første øjekast ligner en luftig creme. Den dyppede man så i den hvide creme ved siden af.

Denne appetizer var lavet på kvæder – jeg mener, at de var syltede og lå oven på noget letknasende.

Den smukke enkle servering bestod af revne rødbeder med en frisk creme på toppen.

Der var også en – lidt anonym – ret lavet på kartofler, der var tilberedt på forskellige måneder. Den blev præsenteret som kartoffel bourguignon.

Sidst men ikke mindst denne lille kække servering, der gik under navnet ‘Venus salat’.

Serveringerne kom lige lovlig rapt efter hinanden – vi blev næsten forpustede over tempoet – men så længe det drejede sig om små hapsere, gjorde det ikke noget.

Vi blev vist over til bordet, og her kom der naturligvis brød, olie og smør. Derefter var det tid til menuen.

Den første servering var denne meget flotte og indbydende servering i pangfarver, som lyste op i vintermørket. En sprød salat med appelsin, granatæble og roser. Det smagte fantastisk og bragte smil frem på læberne.

Jeg fik en skøn hvidvin til, men det var gemalens glas, der løb med al opmærksomheden. Han fik nemlig en mocktail (alkoholfri cocktail) med appelsin og roser, som var både yndig og virkelig lækker.

Næste ret bestod af jordskokkesuppe, der blev serveret med jordskokkechips, langtidsbagte jordskokker samt hasselnøddecreme. En lækker, fyldig og let sødmefuld vintersuppe, som var behagelig og let at holde af.

Den efterfølgende ret fik mig til at tænke på vores besøg hos Kiin Kiin for en række år siden, hvilket ikke er så underligt, eftersom VeVe har samme ejer. Denne smukke servering, som i første omgang var frossen, bestod af en salat på æbler, selleri, valnødder samt stedmoderblomster. Et virkeligt smukt syn midt om vinteren.

Og apropos vinter så var næste ret en meget vinterlig sag lavet på saltbagt selleri med misosauce og lidt frisk, finthakket grønt til samt ultratynde flager af selleri. Enkel og alligevel lidt kompliceret på samme tid.

Nu blev det atter lidt skørt… for der kom pludselig en sprøjte på bordet!

Det var så meningen, at man skulle sprøjte indholdet ned i den kraftige svampesuppe, som den blev serveret sammen med. Igen en gimmick vi også så på det føromtalte besøg hos Kiin Kiin. Retten smagte glimrende men virkede mest af alt som en showret.

Den sidste ret, vi fik inden desserten, husker jeg desværre ikke særlig godt. Der var revet en gavmild mængde trøffel over, men mere husker jeg ikke.

Og så var det desserttid. Desserten, der gik under navnet ‘Jul Jul Jul’, blev ledsaget af et lille glas med noget, som vist nok var en fortolkning på gløgg.

… og var en kombination af luftige marengsflager med kanel samt en kugle is.

Det er ikke så tit, at vi vælger at bestille kaffe med petit fours (blandt andet fordi ingen af os er kaffedrikkere, men så kan man heldigvis få te), men da jeg havde set listen over petit fours, som fremgik af menukortet hos VeVe, så kunne jeg ikke modstå – og det valg var jeg godt tilfreds med, for deres petit fours er en sand fornøjelse for et legebarn som jeg. Der var lidt ‘find Holger’ over præsentationen, for ved hver skål/tallerken skulle man gætte, hvad der kunne spises. Første petit four var dette Legobræt, hvor det viste sig, at de mørkerøde klodser var spiselige vingummier.

Den næste var denne skål med flamingo, som skjulte et par hvide skumfiduser.

Popcornene kunne selvfølgelig godt spises, men det var nu dem, der var lavet på hvid chokolade, der var den store attraktion.

Chokolade var også kodeordet i næste skål, hvor et par af chilierne var lavet på hvid chokolade, der var farvet…

… og galskaben fortsatte med disse kanelstænger…

… og en skål med stjerneanis – i begge var der gemt et par chokolader, der var formet som resten af skålens indhold.

Var vi pænt mætte nu? Jeps! Men der var lige plads til den farvel-småkage, som vi fik stukket i hånden, inden vi gik!

Vi havde en rigtig god oplevelse hos Restaurant VeVe. Der var en meget behagelig stemning i restauranten og en god og opmærksom service. Maden var velsmagende, spændende og underfundig, og jeg elskede de legesyge elementer som især kom til udtryk i deres petit fours. Vinmenuen var glimrende, men det var nu – igen – saftmenuen, der løb med ’sejren’, for den var virkelig gennemtænkt og innovativ.

Jeg ender på fem stjerner med pil op til Restaurant VeVe.

Restaurant Bord 13 i Malmø

restaurant Bord 13, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

I december var gemalen og jeg en tur i Malmø for at besøge de svenske julemarkeder, og her spiste vi på restaurant Bord 13 om aftenen. Bord 13 skulle være blandt Malmøs bedste restauranter men dog stadig have et fornuftigt prisniveau, så det passede fint som afslutning på en dag, hvor vi havde travet byen tynd.

Vi bestilte menuen, som restauranten havde sammensat, og jeg valgte den tilhørende vinmenu. Gemalen sagde til tjeneren, at eftersom han skulle køre, ville han nøjes med en enkelt øl, og her opdagede vi så en forskel på danske og svenske restauranter. Tjeneren oplyste nemlig høfligt, at ifølge svensk lovgivning må han ikke udskænke alkohol til en gæst, når han ved, at gæsten skal køre bil senere på aftenen (uagtet at der var adskillelige timer til, at vi skulle køre). Men det var helt fint – så var udfordringen blot at finde noget uden alkohol, og her var udvalget ret ringe hos Bord 13. Tjeneren foreslog en hyldeblomstsaft til gemalen, som svarede, at han var bange for, at det ville være for sødt til hans smag. Tjeneren mente dog, at den fint ville gå an, men da gemalen fik den, viste det sig at være en ret sød sag. Da tjeneren senere spurgte til, hvad vi syntes om drikkevarerne, svarede gemalen ærligt, at den var for sød til hans smag. Tjeneren trak blot på skulderen og spurgte hverken til, om han så skulle finde noget andet til gemalen eller beklagede, at han havde fejlvurderet smagen.

Nå, men nu var det jo mest på grund af maden, at vi var der, så hvad fik vi så? Første ret var en lille men fyldig ret bestående af porre med brunet smør, ristede hasselnødder samt krydderurter. En simpel men alligevel tilpas kompleks ret med masser af smag og en god fylde.

Den næste ret var i en helt anden boldgade. Den bestod af laks med rygeost, rugbrødskrummer samt lakserogn og var dermed en mere frisk ret, der dog fik masser af smag fra rygeosten og rugbrødet. Det var sjovt at smage en ret, der på sin vis også havde en vis fedme – bare på en helt anden måde end den foregående ret.

Så var det tid til lidt kuvertbrød. Der var – lidt overraskende – intet knækbrød i brødkurven, hvilket der ellers har været de andre gange, vi har spist på svenske restauranter, men til gengæld var der lidt ost sammen med smørret! For en osteelsker som jeg er det heeelt i orden!

I den tredje ret var grøntsagerne atter i fokus. Den bestod af et pocheret æg, der var kombineret med findelt blomkål samt frisk kørvel. Ægget var perfekt tilberedt og fik smagsmæssigt et diskret modspil fra den milde men friske blomkål, så retten ikke fik en alt for fed smag.

Den fjerde ret blev serveret kort tid efter, og her begyndte vi for alvor at mærke, at de fyldige retter blev serveret med lige lovlig kort tid imellem. Denne ret bestod af stegt andebryst med grillet endivie. En meget enkel men også ret mættende servering.

Det var dog først den femte ret, der var den egentlige hovedret. Den bestod af et stort stykke lam, der blev serveret med græskarpuré, hakkede kastanjer samt gremolata. En virkelig lækker ret med saft og kraft, men som jeg ikke helt følte, at jeg fik nydt nok, da vi allerede havde fået fire ret fyldige retter på kort tid.

Så kom vi til aftenens første dessert. Den bestod af syltede (?) kvæder, der blev serveret sammen med timianis og mandelcrumble. En frisk og anderledes kombination og heldigvis en lille portion, for vi var som sagt ret mætte på dette tidspunkt – også selvom der var en pause mellem de salte og de søde retter.

Den allersidste ret var supersimpel – nemlig en mediumfast ost med bærsirup og knækbrød til. Fin måde at slutte måltidet af på, selvom jeg nu er vant til, at osten bliver serveret før den søde dessert. Men nu kan jeg godt lide ost, så det gjorde mig ikke noget.

Samlet set var det en ganske fin spiseoplevelse på Bord 13. Det var nogle gode fyldige retter, men af samme grund kunne man godt have skåret lidt ned på portionsstørrelserne, for de mættede ganske meget. Servicen var til gengæld noget svingende. Kokkene, der præsenterede retterne, var venlige og engagerede, mens den førnævnte tjener var ret tillukket og mest af alt tullede rundt i baggrunden. Derudover kom serveringerne lidt for hurtigt, hvilket også var med til at gøre, at man følte sig lidt for mæt.

Vi havde en udmørket oplevelse hos Bord 13. Ikke helt så spændende og hyggelig, som vi havde håbet, men maden var god, og vi ender derfor på fire stjerner til Bord 13. 

Restaurant Poké Poké i Malmø

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøI weekenden var vi på juletur til Malmø, og her spiste vi frokost hos Poké Poké. Her serveres der poke bowls, som er en hawaiiansk opfindelse – en slags sushisalat, hvor du kombinerer en masse friske grøntsager med fisk og dressing. Jeg prøvede selv at lave en sushi bowl tidligere i år, og det er et koncept, der tiltaler mig.

Der var tre forskellige poke bowls, der var en fast del af menuen, samt månedens ’gæste bowl’, som selvfølgelig var inspireret af julen. Vi holdt os dog til den faste menu, hvor gemalen snuppede en portion med tun, mens jeg tog med laks.

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøMens vi ventede på maden, nippede vi til vores drikkevarer, som var to forskellige slags kombucha – min med ingefær og hans med ananas og ingefær. Meget lette og forfriskende.

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøDet var nogle velvoksne portioner, Poké Poké serverede – vi var i hvert fald lidt overraskede over portionernes størrelse, men da det så lækkert ud, gjorde det jo ingenting. Og det var heldigvis lækkert – masser af smagsnuancer i den friske salat, som bestod af laks, ris, grønkål, agurk, syltede rødløg, avokado, edemamebønner samt wasabi-mayo. Måske var de lige vel gavmilde med dressingen, men omvendt smagte det jo godt, så…

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøHer kommer også lige et billede af gemalens poke bowl – med ristede løg på toppen! Meget spøjst, men det smagte fint.

Betjeningen hos Poké Poké var meget venlig og positiv, og det var i det hele taget en hyggelig stemning i den lille restaurant. Jeg kan dog godt forestille mig, at der kan blive noget støjende, hvis man er der en dag, hvor der er helt fyldt op.

Alt i alt en meget positiv oplevelse og en dejlig afveksling her i julemåneden, hvor julemaden ellers ofte dominerer billedet.

Jeg ender på fem stjerner til Poké Poké og en klar anbefaling herfra.

Restaurant Mielcke & Hurtigkarl

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMielcke & Hurtigkarl er en af madanmeldernes absolutte yndlinge. Hvert år, når Michelinstjernerne uddeles, kan man være sikker på to ting – for det første at Mielcke & Hurtigkarl igen bliver forbigået, og for det andet at samtlige danske madanmeldere klager højlydt over det. Jeg har af samme grund længe ønsket at spise på restauranten, og der var en fin lejlighed til det for et stykke tid siden, da gemalen og jeg havde bryllupsdag.

Mielcke & Hurtigkarl ligger ved Frederiksberg Have i et smukt lyst lokale, hvor planter udgør en vigtig del af indretningen. Det føles meget frodigt, uden at man nødvendigvis bliver kildet af en bregne, mens man spiser.

Vi valgte den store menu, og så kastede jeg mig over vinmenuen, mens gemalen prøvede stedets saftmenu.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMiddagen blev indledt med en lille skål skaldyrsbouillon med kaffir lime og thaibasilikum. En lille intens mundfuld til at varme smagsløgene op med.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste appetizer var disse yndige små serveringer. På bunden af den sprøde skal var der makrel, der var toppet med olivenoliecreme og tørrede kornblomster. En spændende hapser med en forholdsvis fed smag.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen blev fulgt af disse ‘friterede svinetrøfler’, der bestod af svinekød, der var rørt med blandt andet løvstikke og derefter friteret, inden de blev toppet med friskrevet trøffel. Igen en lille hapser med stor smag.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næstsidste appetizer var denne meget farverige servering. Den bestod af t lille stykke taskekrabbe, der var toppet med tynde gulerodsskiver i forskellige farver samt havtornssauce og tangolie. Alene synet af den gør jo en i godt humør – elsker farvespillet i retten.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg den sidste appetizer var denne diskrete østers, hvor skallen kunne spises! Det var nemlig en form for puffet flage med østers, citron og dildsne. Meget, meget fin anretning.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer kom naturligvis også kuvertbrød på bordet – nogle dejlige hjemmebagte humpler, der blev serveret sammen med kryddersmør.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu kom vi til forretterne – eller det vil sige, den næste ret var faktisk mere en appetizer. Den bestod af puffet torskeskind og så ikke ud af meget…

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… indtil man så vendte den om, og så var der nærmest ‘tegnet’ på bagsiden. Jeg mener, at der blandt andet var rørt torskerogn og æblestykker, men jeg er ikke sikker.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi blev i torsketemaet, for næste ret bestod af et stykke torsk serveret med tynde ruller af butternut squash. En mild og rar servering men en smule anonym i forhold til de øvrige, der blev serveret denne aften. 

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSå var der mere spræl over den næste ret, hvor der igen var skruet op for farveudvalget. Her var et stykke hummer kombineret med en rabarber vinaigrette, blandet grønt samt en creme, som jeg mindes bestod af blandt andet tomat og hasselnødder. God fyldig smag og skøn at se på.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste ret var nu også et imponerende syn. Her var der kalvebrisler på bunden af en skål omgivet af ponzu sauce og en creme lavet på brændte auberginer, og så var kødet toppet med rød nælde. Det var næsten som at træde ind i en regnskov, så kraftige var farverne. Smagen fejlede bestemt heller ikke noget.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste ret – eller rettere sagt mellemret – var denne lillebitte sag. Den bestod af saltede æggeblommer, der var dækket af et lag af tørret, sort trompetsvamp. En god lille mundfuld, hvor æg og svamp matchede hinanden godt.  Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var vi nået til aftenens hovedret. Det var ikke en særlig stor ret, hvilket dog ikke gjorde noget, da vi allerede havde været igennem en del retter på dette tidspunkt. Retten bestod af et stykke meget mørt lammekød, der blev serveret sammen med misosauce og en lille buket krydderurter. Der var også en lille klat creme, som vist nok var lavet på fedtegrever og nødder.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu nåede vi til osteserveringen. Her slipper mange restauranter afsted med at anrette 3-4 stykker ost på en tallerken og servere det sammen med lidt forskellige kiks/brød samt lidt sødt til. Sådan spillede klaveret heldigvis ikke hos Mielcke & Hurtigkarl. Her gik de all in, så osteretten bestod af tre ret forskellige serveringer. Først var der denne simple grønne salat med picorinoskiver. Fin men ikke så overraskende.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDernæst fulgte denne kvark-is med revet trøffel. En ret interessant ret med det kolde og letsyrlige kombineret med den fede trøffel. Spændende valg.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSidst men ikke mindst bestod osteserveringen af et stort stykke mille feuille med svensk komælksost, trøffelflager samt æblegelé. Jeg var glad for, at vi var to personer om at dele stykket, for det var rimelig heftigt – jeg tør ikke tænke på, hvor mange kalorier der var i den skive! Men smagen var helt i top – så rig på smag. Guilty pleasure når det er bedst. Vi endte med at levne lidt, for vi ville være sikre på at have appetit til desserterne.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var det tid til desserterne. Den første var dog en pudseløjerlig sag, der var lidt svær at genkende som dessert. Den bestod af en form for pistaciecreme, der var toppet med tørret artiskok! Den smagte glimrende, men det var en speciel servering.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste servering lignede til gengæld en klassisk dessert. Den bestod af mælkechokoladecreme med vild peber og en tynd karamel tuille drysset med solbærpulver. Smuk, indbydende og meget lækker.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen søde tand blev dog atter udfordret, da næste servering kom på bordet. Den bestod nemlig af små surdejsdougnuts med fyld af sourcream is. Smagen var både interessant, skøn, forvirrende og sjov på samme tid.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var vi nået til den aller-allersidste ret. Denne smukke kringle med pistacie-marcipan var toppet med macha tea og citronverbena. Alene synet af den er jo til at blive helt glad af – så flot med de knaldgrønne farver.

Maden var så vellavet, spændende og nuanceret hos Mielcke & Hurtigkarl. Der var kælet for alle detaljerne, og mange af retterne var så smukke. Der var både retter, som ‘bare’ var skønne og dejlige, og så var der også retter, som lige havde fået et twist eller to, som vi ikke havde set før.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVinene var absolut i topklasse. Restaurantens sommelier forstod i den grad at sammensætte en fantastisk vinmenu til maden, og vi huskede da også at sige, at det var den bedste vinmenu, vi havde prøvet i år. Gemalens saftmenu var udmærket, men det var næsten tarveligt at sammenligne den med de andre saftmenuer, vi har prøvet i år, for her er det helt umuligt at slå Restaurant Moment. De første 2-3 glas saft var ret søde – sammenlignet med maden, de blev serveret til – og det var lidt synd, for det var saft, som havde gjort sig fortrinlig en lun sommerdag, men som ikke nødvendigvis passede så godt til retterne. 

Servicen var også virkelig god hos Mielcke & Hurtigkarl. Tjenerne var meget forskellige men alle sammen meget behagelige og dygtige, og vi følte i den grad, at vi var i gode hænder.

Mielcke & Hurtigkarl har bestemt fortjent den plads, som restauranten har i mange anmelderes hjerter. Det er en smuk restaurant med et innovativt køkken, fantastisk vinudvalg og professionel og hjertelig service. Det eneste minus ved oplevelsen var saftmenuen, som vi ikke var helt oppe at ringe over, men som dog var ganske glimrende.

Jeg ender på 6 stjerner til Mielcke & Hurtigkarl og en varm anbefaling herfra.