Restaurant Garum
For nylig var jeg på Restaurant Garum sammen med Onkel Rejsende Mac – en italiensk restaurant, der over for Rådhuspladsen i det nye Industriens Hus. Her kan man enten vælge at sammensætte en tre retters menu til 275 kr (hvis hovedretten er pasta eller pizza) eller 295 kr (hvis hovedretten er fisk eller kød). Vi valgte det første og bestilte derefter forret og hovedret med det samme.
Drikkevarerne fik vi efter lidt tid, og derefter ventede vi blot på forretten. Og ventede… og ventede… og undrede os, for Garum var kun 25% fyldt. Da der var gået 45 minutter, og vi stadig ikke havde fået første ret, fik vi endelig fat i en tjener, som undersøgte sagen og beklemt måtte fortælle os, at køkkenet havde glemt os! Hun undskyldte mange gange og skyndte sig derefter ud til køkkenet. Der gik lidt tid, og så kom hun tilbage med én tallerken, hvor der lå en spøjs blanding af rejespyd, syltet ingefær, store kapers, og toastbrød med noget, der kunne være hummersauce (og vist nok også tangsalat, men den er jeg ikke helt sikker på).
Det viste sig, at køkkenet ikke havde kammuslinger, som vi begge havde bestilt, så de havde åbenbart lavet denne servering i stedet, og så opfordrede tjeneren os til at vælge en forret mere fra kortet som erstatning for den forret, vi ikke kunne få. Vi blev lidt befippede og valgte så en portion charcuterie, men skal jeg være helt ærlig, så havde vi nok sendt ovenstående tallerken retur, hvis vi havde nået at kigge ordentligt på den, da tjeneren kom med den. Det var en virkelig mærkelig sammensætning og ærlig talt ikke en vellykket en af slagsen. Men rejerne smagte fint.
Charcuterie-tallerkenen var udmærket, selvom jeg undrede mig noget over de grønne bønner, der var drysset ud over tallerkenen, som virkede lidt spøjse i den sammenhæng. Jeg syntes ikke helt, de passede ind, men det var da et interessant og anderledes bud på tilbehør til en kødanretning.
Efter den temmelige uheldige start var det rart at nå til hovedretten – i mit tilfælde en pizza med gorgonzola, valnødder og parmaskinke. Pizzaen havde en god sprød bund, og kombinationen af blåskimmelost, skinke og valnødder var ganske fin, selvom flere af nødderne var lige lovlig brankede. Gorgonzolaen måtte også gerne have været tydeligere – det var en ret mild udgave, jeg fik. Det var dog synd, at pizzaen var så stor. Jeg havde heldigvis samlet lidt ekstra appetit på grund af den lange ventetid, men jeg måtte sende flere stykker over til min spisepartner, da jeg slet ikke kunne spise en så stor pizza selv. Her kunne Garum med fordel skele til The Italian (der jo ligger i nærheden), der serverer små pizzaer til deres tre retters menuer.
Jeg var ret mæt på dette tidspunkt, men vi havde jo bestilt en tre retters menu, så der ventede stadig en dessert. Her valgte jeg en cheesecake med skovbær, og her serverede Restaurant Garum heldigvis et kagestykke med normal størrelse. Jeg var dog – desværre – ret mæt på det tidspunkt, så jeg fik spist ca. en tredjedel, inden jeg måtte kapitulere og kunne i stedet pushe noget af kagen til min ven. Det var ellers en ganske glimrende cheesecake og aftenens bedste oplevelse.
På grund af miseren med køkkenet, der glemte os, skulle vi ikke betale for drikkevarerne, hvilket var en fin løsning (vi havde heller ikke så store udgifter i forbindelse med drikkevarerne, da min ven primært drak vand pga. graviditet, og jeg holdt mig til et glas vin og et glas sodavand). Tjeneren sagde også et par gange, at vi heller ikke skulle betale for forretterne, hvilket ikke helt gav mening, da vi jo havde bestilt en menu, og den endte vi da også med at betale for. Det var også helt fint – men lidt underligt, at der var så meget forvirring i forbindelse med, hvordan restauranten skulle takle, at et par gæster var blevet glemt.
Jeg har valgt ikke at give stjerner denne gang, for jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg skal give Restaurant Garum. Jeg var selvfølgelig ikke tilfreds med, at de glemte os – især ikke, når restauranten langt fra var fyldt. Forretterne var ret skuffende, mens hovedretten var udmærket (men alt for stor) og desserten god. Tjenerne var søde men ret forvirrede, og alt i alt var det en ret spøjs oplevelse. Heldigvis var jeg i godt selskab – Onkel Rejsende Mac er en af mine absolutte yndlinge, når det drejer sig om folk, man gerne vil dele en madoplevelse med – og Restaurant Garum var bestemt en oplevelse – men desværre ikke en af de gode.
