Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTidligere på ugen spiste gemalen og jeg på Restaurant DITTO. En af mine kolleger havde anbefalet stedet, og udover at blive smittet af hendes begejstring over restauranten, så må jeg også indrømme, at jeg var solgt, da hun sagde, at man kunne få en cocktail-menu på Restaurant DITTO sammen med maden. Det er helt klart et koncept, flere restauranter burde overveje.

Vi valgte begge fireretters-menuen til 395 kr. Gemalen nøjedes med en enkelt cocktail, da han skulle køre bilen, men jeg tog naturligvis cocktailmenuen, der kostede 250 kr oveni. Virkelig billigt når cocktail let koster 100-120 kr stykket i København.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMens vi ventede på maden, fik vi lidt appetizers. En lille kurv med tynde sprødstegte kartoffelstrimler og en lille portion creme til.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg et par meget små laksehapsere.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg fik søreme også en appetizer-cocktail – meget uventet men meget velkommen. Den bestod af hedvinslikør, citron og vermouth og var meget fint balanceret. Lækkert.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer kom også noget kuvertbrød på bordet i form af disse store humpler brød. Det blev serveret sammen med en klat sesamsmør, der var drysset med trøffelpulver.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg nu kom så den første ret på bordet. Det var en meget smuk servering bestående af tynde skiver kammusling toppet med meget tynde æblebåde, små klatter rød æblemos og en sauce på fløde og dildolie. Det smagte mindst lige så godt, som det så ud, hvor man både kunne smage den milde, fine kammusling, de søde æbler, den fede fløde og den friske dild. Meget fin kombination.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSammen med retten fik jeg en flot grøn drink, som dog ser lidt mere gul ud på billedet. Den var – hold nu fast – lavet på kommensnaps, fermenteret æblecider og dildolie! Nu drikker jeg normalt ikke snaps (og slet ikke kommensnaps, da jeg absolut ikke kan fordrage kommen), men den smag var heldigvis ikke dominerende i drinken. Faktisk var det mest æblecideren, man kunne smage. Den var lidt speciel – sådan lidt hengemt, men på en god måde (ja, jeg ved, det lyder meget usandsynligt, men den havde altså intet med de der sukkersøde æblecidere, du kan finde i de danske supermarkeder at gøre). Men ja, endnu en smagskombination, der overraskede – og virkede!

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAnden servering var hvad vi kalder et ‘safe choice’ – et stykke smørstegt torsk serveret på et leje af cremet, smørramt kartoffelmos og pyntet med skoldet eller stegt grønkål. Blød, fed og mild servering, som selv fiskeskeptikere burde kunne spise. Også fin som vinterspise – rent comfortfood.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFiskeretten blev serveret med en longdrink, som jeg nåede at få drukket godt af, inden jeg huskede at tage et billede (ups). Her var kreativiteten også høj, da den var en kombination af pærelikør, vodka, æggehvide og salvie. En drink, der både havde sødme, der passede til den milde ret, men også lidt syre, så det kunne give lidt kant til retten. En meget fin drink.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen tredje ret var lidt julet – og så alligevel ikke. Den bestod af et stykke stegt and (der ser lidt rødere ud på billedet end det var på tallerkenen – bare rolig, den var korrekt tilberedt og var ikke rå indeni), der blev serveret med kål, mos og en tynd sauce. Selvom det var tunge elementer, så virkede retten hverken bastant eller for fed.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil retten fik jeg rødlig drink lavet på blommer, æblecider og rosmarin. Den havde en fin sødme, der spillede godt sammen med anden, men samtidig gav æblesmagen også den friskhed, der sørgede for, at anretningen hverken blev for sød eller for fed. Igen et godt eksempel på, hvor fantastisk matchet mellem mad og cocktails var denne aften.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens sidste servering på Restaurant DITTO var denne fortolkning af risalamande. Den bestod af en tyk kirsebærcreme med ristet knas (jeg kan ikke huske, om det var havregryn eller nødder) og toppet med en fuldfed vaniljeis – pyntet med rød skovsyre. Det var fuldstændig som at spise en meget lækker is-udgave af risalamande – nøj, hvor smagte det godt!

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDessertcocktailen var lavet på vanilje, æggehvide og rå mængder af kanel. Jeg fik desværre ikke fat i, hvilken alkohol der var brugt. Det var en lækker drink, men jeg syntes desværre ikke, at kanelsmagen passede sammen med risalamande-smagen, og det var lidt synd, nu hvor de øvrige matches var spot on.

Alt i alt levede Restaurant DITTO op til forventningerne – og mere til. Maden var velsmagende. Portionerne var ikke voldsomt store, men til gengæld havde de masser af fylde og smag, så de mættede godt, og der var også godt med kuvertbrød til. Det kunne du i øvrigt bestille mere af, hvis du havde lyst, men det havde vi ikke behov for.

Det var dog stedets cocktails, der for alvor slog benene væk under mig (og ikke på grund af alkoholen). Hold da fest hvor var de innovative, gennemtænkte og delikate! Og så var de ikke blot dejlige i sig selv men var nøje udtænkt i forhold til de enkelte retter (undtagen desserten). Absolut i særklasse.

Som sagt var det eneste minus at dessert + dessertdrink ikke var matchet så godt. Betjeningen kunne godt have været lidt mere skarp, men til gengæld var bartenderen god til at svare på vores nysgerrige spørgsmål om stedets cocktails.

Jeg ender på fem stjerner med pil op til Restaurant DITTO.

Restaurant DITTO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København