Bloom in the Park

Bloom in the Park, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

Jeg kommer normalt ikke særlig tit i Malmø, men tilbage i maj inviterede vi mine svigerforældre en tur til det svenske, og her endte vi med at spise frokost på Bloom in the Park. Jeg har hørt meget godt om restauranten gennem de seneste år, og da en kollega anbefalede den i forbindelse med turen, valgte jeg at kontakte Bloom in the Park et par måneder før for at høre, om vi kunne bestille bord. Jeg blev nemlig lidt forvirret, da jeg tjekkede deres hjemmeside, da det var uklart, om de havde åbent til frokost den pågældende dag. Men det havde de, så vi kiggede forbi.

Starten på besøget var dog mildest talt ikke så heldigt. Først faldt gemalen ned af en meget glat trappe til restauranten og slog ryggen, og da han fortalte tjeneren om episoden, sagde denne tørt, at den plejede de heller ikke selv at bruge. Dernæst var der en ret ærgerlig lugt, lige når man trådte ind. Først spekulerede jeg på, om den urin-agtige lugt kom fra toiletterne, men der var nogle ret store blomstrende liljer i indgangen, som vi endte med at mistænke for lugtgenerne.

Bloom in the Park har et smukt og meget moderne lokale. Nogle af de bløde stole er ret brede, og tjeneren forklarede, at det skyldtes, at så kunne man have sin taske ved siden af sig. Ganske smart – og sjovt – fundet på.

Restauranten har ikke noget menukort, og faktisk holder de menuen helt hemmelig for gæsterne, hvilket jeg selvfølgelig havde glemt alt om, da bordet var booket flere måneder i forvejen. Så da tjeneren spurgte, hvad vi gerne ville have at drikke, og vi derefter svarede, at det kom selvfølgelig an på, hvad vi skulle have at spise, så var der ikke megen hjælp at hente, for det kunne (aka ville) han ikke svare på. Vi fik heller ikke at vide, hvad den kostede, men vi endte med at vælge et glas hvidvin, og her er en klar forskel på Sverige og Danmark. I Sverige er det ikke særlig almindeligt at drikke alkohol til frokost, og hvis du endelig vælger det, så får du naturligvis kun ét glas.

Bloom in the Park, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

Og så kom maden på bordet. Først var der to appetizers. En meget luftig creme på asparges og røget smør med små stykker af jomfruhummer. Så fin og delikat.

Bloom in the Park, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

Og dernæst små sprøde tærteskaller grønne asparges, stenbiderrogn og karse.

Bloom in the Park, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

Efter de små delikate appetizers var det tid til forretten – en enkel aspargessuppe med hvide asparges, ayran (tyrkisk yoghurtdrik), mandelknas og vilde urter. En glimrende suppe uden de store dikkedarer.

Bloom in the Park, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

Tjeneren kom dernæst med et fad med brød, og nu kunne han alligevel ikke nære sig og forklarede, at brødet var lavet på surdej, og der var små skåle med baba ganoush ved siden af. Et lidt pudsigt genreskift i forhold til den enkle aspargessuppe men ikke desto mindre velsmagende.

Bloom in the Park, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

Vi prøvede at lade være med at spise for meget af brødet, for der skulle selvfølgelig også være plads til de næste retter. Hovedretten var dog ikke voldsom stor – til gengæld smagte den fantastisk. Supermørt, mild og perfekt stegt kød med spinat viklet om en krydret pølse (vist nok med jalapenos), radicchio-salat og løg.

Vi var lidt usikre på, hvad det var for noget kød. Det mindede om kalvekød, men smagen var for mild. Da vi havde spist op, spurgte tjeneren os, om vi kunne gætte hvilket dyr, kødet kom fra. Min svigermor gættede på gedekød, og det var rigtigt. Tjeneren fortalte om, hvordan de havde fået gedekødet, og i det hele taget var han pludselig meget snakkesalig, hvilket var utrolig hyggeligt.

Bloom in the Park, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

Nu troede vi, at det var tid til desserten, men der tog vi fejl, for først skulle denne lille hapser serveres – i røg og damp. Festligt så det i hvert fald ud. Den lille bid var en lychee-kaffir limesorbet sat på pind og overtrukket med en glasur lavet på sake og risvinseddike. En frisk og lidt sød is, der fungerede glimrende som mundrenser.

Bloom in the Park, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

Og så var det til desserten – en meget fin anrettet sag med mange smagsnuancer. Det var ret svært at gætte, hvad den præcis indeholdt (udover at den helt klart indeholdt mandaringelé), så da tjeneren bagefter spurgte, om vi kunne gætte indholdet, måtte vi melde pas. Og den indeholdt da også et eldorado af meget forskellige elementer – lige fra søde kartofler og brændt miso til røget hvid chokolade og mandaringelé.

En spændende servering at gå på opdagelse i!

Bloom in the Park, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

Vi blev spurgt, om vi ville have kaffe, og det var der flere i selskabet, der takkede ja til – heldigvis, for det betød, at der også kom et fad med petit fours på bordet. De forskellige smage var praliné, solbær + pandan (skruepalme!), peanutbuttergelé samt sakar para (indisk snack).

Som afslutning kom tjeneren med et lille visitkort til os hver, hvor der var en QR-kode på. Som jeg havde gættet i løbet af måltidet, så ville vi få udleveret menuen, og ganske rigtigt – ved at scanne koden fik vi en hjemmeside frem, hvor menuen var præsenteret.

Levede maden op til forventningerne hos Bloom in the Park? Absolut. Aspargessuppen var lidt anonym, og valget af brød var lidt pudsigt, men resten var spændende, nuanceret og smagte skønt.

Selve starten af besøget var som sagt lidt op ad bakke, men heldigvis tøede tjeneren op undervejs, så der var god stemning til sidst. Vi gik fra Bloom in the Park med smil på læberne og en god oplevelse at tale om.

Jeg ender på fem stjerner til Bloom in the Park.

Barrique i Göteborg

Jeg hopper lige et kort øjeblik tilbage til sidste måned, hvor gemalen jeg spiste hos Barrique, da vi var i Göteborg. Jeg havde læst godt om stedet inden, så jeg sørgede for at bestille bord for at være sikker på at kunne få plads der. Vi kunne kun få bord meget tidligt – dvs. kl. 17.30 og 18.00 eller kl. 20.30 og frem, så hvis vi skulle være sikre på at få kunne nå frem, tog vi den sene tid.

Vi ankom til en næsten fyldt restaurant, hvor støjniveauet var… ret højt. Det var lidt svært at høre hinanden og endnu sværere at høre tjeneren, men det hjalp heldigvis senere på aftenen, da der var færre gæster.

Vi bestilte deres fem retters menu. Man kunne vælge en god vinmenu eller en endnu bedre vinmenu (sådan præsenterede Barrique det selv på kortet). Vi syntes, det kunne være sjovt at smage to forskellige, så vi bad om en af hver. Det kunne dog af ukendte grunde ikke lade sig gøre. Tjeneren prøvede at forklare, at det kunne han ikke finde ud af, og vi blev så paffe over den forklaring, at vi ikke spurgte mere ind til det. Jeg overvejede kort, om jeg skulle nøjes med en drink, men drinkudvalget var ret lille, så jeg endte med også at bestille den ‘bedre’ vinmenu.

Derefter kom der et fint lille udvalg af snacks på bordet.

Jeg fik ikke fat i, hvad alle tingene var, men her var en rygeostcreme med finthakkede purløg og rødløg samt løgrom kombineret med sprøde flager.

Derudover var der en flad, sprød crouton med paté samt små kræmmerhuse.

Det første glas vin var en slags svensk udgave af en sangria – en god og lovende start mht. vinen.

Der var selvfølgelig også lidt forskelligt kuvertbrød. Vi var lidt overraskede over, at der for en gangs skyld ikke var knækbrød iblandt – det plejer der ellers at være på svenske restauranter.

Den første lune ret bestod af laks med en mild hvidløgscreme, blandet grønt samt brændte flager rugbrød. En glimrende ret, hvor tilbehøret ikke overdøvede fisken. Hver tallerken var i øvrigt en deleret, så vi havde små tallerkner ved siden af, som vi fordelte maden på.

Den næste ret blev præsenteret som ‘have tatar’, og jo den kunne da med lidt god vilje ligne tatar. Den bestod af tynde stykker af selleri, æble, cherrytomater, syltede rødløg, løg samt soyamayonnaise. En ret fræk og lækker kombination, hvor man ikke savnede kødet og en ret med masser af smag.

Den næste ret så ret uartig ud med den gavmilde mængde ost, der var drysset ud over den. Den bestod af lange croquetter serveret med trøffelmayo, fintreven pecorino og parmesan samt en smule karse for at give retten bare antydningen af et grønt skær. Det var selvfølgelig en dejlig ret – jeg mener ost og friterede kartofler? Jeg savnede dog et lidt syrligt og frisk pift som modspil til den fede smag.

Den sidste ret undrede jeg mig lidt over, men sådan har jeg det generelt, når jeg ser friske grønne asparges i februar. Det hænger ikke helt sammen, og der var da heller ikke megen smag i dem. Det var der til gengæld i det saftige oksekød, der blev serveret sammen med en klat kartoffelmos vendt med brunet smør samt lidt foie gras mousse og brødkrummer. En udmærket ret men den havde dog ikke helt den pondus, jeg ville forvente af en oksekødsret om vinteren, og det skyldtes især de forvirrende asparges.

Vinmenuen hos Barrique var glimrende men ikke noget særligt. Jeg var lidt irriteret over, at vi ikke kunne få lov til at smage de to forskellige vinmenuer, for jeg kan ikke se det svære i at skænke to forskellige vine op ved et bord – det er trods alt set før på andre restauranter.

Min primære kritik går dog på serviceniveauet. Jeg var ikke specielt imponeret af tjeneren – ikke mindst fordi han konsekvent kun talte til gemalen. Det føltes ærlig talt ret underligt at blive mere eller mindre ignoreret det meste af aftenen. Kombineret med det høje støjniveau og afvisningen i at prøve to forskellige vinmenuer gjorde, at Barrique desværre ikke levede op til forventningerne. En af mine kolleger besøgte dog stedet nogle uger senere og fik en bedre oplevelse, så måske skyldtes det først og fremmest blot, at vi fik den forkerte tjener.

Jeg ender på fire stjerner til Barrique.

Tacos & Tequila i Göteborg

Tacos & Tequila, restaurant, restauranter i Göteborg, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Da vi var i Göteborg for nylig, spiste vi frokost på Tacos & Tequila, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Det er en stemningsfuld mexicansk restaurant, og den slags kan gemalen og jeg jo ikke stå for.

Jeg kunne ikke nære mig og bestilte en god syrlig margherita, mens gemalen prøvede en svensk IPA, som viste sig at være ganske god.

Jeg hungrer efterhånden efter sommergrøntsager, så da jeg så, at der var guacamole på menukortet, bestilte vi det som forret. Den blev serveret med et solidt lag tomattern samt sprøde majschips til. Dejlig start på måltidet.

Gemalen og jeg kan godt lide at dele, så da jeg bestilte en portion tacos, betød det heldigvis, at der kom to stk – saftige, velsmagende og med masser af smag! Nåja, og næsten mulige at spise uden at spilde.

Vi fik en lille skål kålsalat som tilbehør – nok mest til gemalens ret – der var toppet med syltede rødløg og ristede græskarkerner.

Og så var der den krydrede svinekødsret, som gemalen havde valgt, som udover langtidssimret svinekød også bestod af bønnemos, syltede rødløg, tomattern, dressing og majschips. God fyldig ret og især lækkert med bønnemosen, selvom den var noget skjult, da den var lavet på røde bønner og derfor ‘gemte’ sig sammen med kødet.

Tacos & Tequila var en rigtig fin frokostoplevelse. Sød og opmærksom betjening og velsmagende mad. Jeg savnede et lidt større udvalg af drikkevarer samt lidt større spænd i krydringen – det var lige lovlig mildt i forhold til madkulturen.

Tacos & Tequila får 4 stjerner med pil op.

Drinks 20 i Göteborg

Gemalen og jeg var et par dage i Göteborg i sidste uge, og her benyttede vi lejligheden til at droppe fordi Drinks 20, inden vi skulle til koncert. Drinks 20 er en lille hyggelig cocktailbar, hvor du kan få et lille men spændende udvalg af drinks samt et par enkelte retter til at stille sulten.

Gemalen kastede sig over ‘Black and Yellow’ – en drink lavet på whisky, gul chartreuse, cynar samt en orange bitter og en lakrids bitter. Så måtte jeg jo vælge noget andet, og jeg besluttede mig for at gå i en helt anden retning, end jeg plejer, og snuppede en ‘Have You Seen My Swizzle Stick?’ – lavet på rom, falernum, mango, lime og te bitter. Min var til den søde side men heldigvis ikke for sød, mens gemalens drink havde en forholdsvis tung og dyb smag uden dog at blive alt for røget eller skarp.

Vi delte et charcuterie- og ostebræt (de fås også i halv størrelse, hvis man bare skal have til én person), og det viste sig at være en overflod af skinke, pølse, tre slags ost, et glas store saftige oliven ved siden af samt knækbrød og hvedebrød. Der var også lidt syltetøj til den stærke ost. Det var et rigtig fint udvalg, og vi kunne sagtens blive mætte. Jeg savnede lidt mere brød i forhold til mængden af kød (vi kunne muligvis godt have fået mere, hvis vi havde spurgt), og så havde det være lækkert med lidt hjemmelavet pesto til at supplere kødmadderne med, men ellers var alt, som det skulle være.

Vi kunne jo ikke nøjes med én drink, når nu den første omgang havde været så god, så snuppede en mere hver, inden vi skulle videre. Gemalen kastede sig ud i at prøve en ‘Hop(s)scotch’ med whisky, drambuie, italicus, citron og hops. Interessant drink! Jeg snuppede til gengæld en ‘Royal Homage’ lavet på whisky, amaro, sherry og citron. En god lidt fyldig drink at slutte af på.

Servicen var rigtig fin hos Drinks 20, og stemningen var meget hyggelig. Der var alle mulige små kroge, man kunne sidde i, og der var ikke for megen støj, selvom stedet ikke var specielt stort. Bestemt et sted, jeg gerne ville kigge forbi igen, hvis det altså lå lidt tættere på.

Restaurant Bord 13 i Malmø

restaurant Bord 13, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

I december var gemalen og jeg en tur i Malmø for at besøge de svenske julemarkeder, og her spiste vi på restaurant Bord 13 om aftenen. Bord 13 skulle være blandt Malmøs bedste restauranter men dog stadig have et fornuftigt prisniveau, så det passede fint som afslutning på en dag, hvor vi havde travet byen tynd.

Vi bestilte menuen, som restauranten havde sammensat, og jeg valgte den tilhørende vinmenu. Gemalen sagde til tjeneren, at eftersom han skulle køre, ville han nøjes med en enkelt øl, og her opdagede vi så en forskel på danske og svenske restauranter. Tjeneren oplyste nemlig høfligt, at ifølge svensk lovgivning må han ikke udskænke alkohol til en gæst, når han ved, at gæsten skal køre bil senere på aftenen (uagtet at der var adskillelige timer til, at vi skulle køre). Men det var helt fint – så var udfordringen blot at finde noget uden alkohol, og her var udvalget ret ringe hos Bord 13. Tjeneren foreslog en hyldeblomstsaft til gemalen, som svarede, at han var bange for, at det ville være for sødt til hans smag. Tjeneren mente dog, at den fint ville gå an, men da gemalen fik den, viste det sig at være en ret sød sag. Da tjeneren senere spurgte til, hvad vi syntes om drikkevarerne, svarede gemalen ærligt, at den var for sød til hans smag. Tjeneren trak blot på skulderen og spurgte hverken til, om han så skulle finde noget andet til gemalen eller beklagede, at han havde fejlvurderet smagen.

Nå, men nu var det jo mest på grund af maden, at vi var der, så hvad fik vi så? Første ret var en lille men fyldig ret bestående af porre med brunet smør, ristede hasselnødder samt krydderurter. En simpel men alligevel tilpas kompleks ret med masser af smag og en god fylde.

Den næste ret var i en helt anden boldgade. Den bestod af laks med rygeost, rugbrødskrummer samt lakserogn og var dermed en mere frisk ret, der dog fik masser af smag fra rygeosten og rugbrødet. Det var sjovt at smage en ret, der på sin vis også havde en vis fedme – bare på en helt anden måde end den foregående ret.

Så var det tid til lidt kuvertbrød. Der var – lidt overraskende – intet knækbrød i brødkurven, hvilket der ellers har været de andre gange, vi har spist på svenske restauranter, men til gengæld var der lidt ost sammen med smørret! For en osteelsker som jeg er det heeelt i orden!

I den tredje ret var grøntsagerne atter i fokus. Den bestod af et pocheret æg, der var kombineret med findelt blomkål samt frisk kørvel. Ægget var perfekt tilberedt og fik smagsmæssigt et diskret modspil fra den milde men friske blomkål, så retten ikke fik en alt for fed smag.

Den fjerde ret blev serveret kort tid efter, og her begyndte vi for alvor at mærke, at de fyldige retter blev serveret med lige lovlig kort tid imellem. Denne ret bestod af stegt andebryst med grillet endivie. En meget enkel men også ret mættende servering.

Det var dog først den femte ret, der var den egentlige hovedret. Den bestod af et stort stykke lam, der blev serveret med græskarpuré, hakkede kastanjer samt gremolata. En virkelig lækker ret med saft og kraft, men som jeg ikke helt følte, at jeg fik nydt nok, da vi allerede havde fået fire ret fyldige retter på kort tid.

Så kom vi til aftenens første dessert. Den bestod af syltede (?) kvæder, der blev serveret sammen med timianis og mandelcrumble. En frisk og anderledes kombination og heldigvis en lille portion, for vi var som sagt ret mætte på dette tidspunkt – også selvom der var en pause mellem de salte og de søde retter.

Den allersidste ret var supersimpel – nemlig en mediumfast ost med bærsirup og knækbrød til. Fin måde at slutte måltidet af på, selvom jeg nu er vant til, at osten bliver serveret før den søde dessert. Men nu kan jeg godt lide ost, så det gjorde mig ikke noget.

Samlet set var det en ganske fin spiseoplevelse på Bord 13. Det var nogle gode fyldige retter, men af samme grund kunne man godt have skåret lidt ned på portionsstørrelserne, for de mættede ganske meget. Servicen var til gengæld noget svingende. Kokkene, der præsenterede retterne, var venlige og engagerede, mens den førnævnte tjener var ret tillukket og mest af alt tullede rundt i baggrunden. Derudover kom serveringerne lidt for hurtigt, hvilket også var med til at gøre, at man følte sig lidt for mæt.

Vi havde en udmørket oplevelse hos Bord 13. Ikke helt så spændende og hyggelig, som vi havde håbet, men maden var god, og vi ender derfor på fire stjerner til Bord 13.