La Taberna del Sacristán i Frigiliana

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaPå ferien i Spanien kom vi blandt andet forbi den lille by Frigiliana, hvor vi faldt over restauranten La Taberna del Sacristán. Vi nød først lidt koldt at drikke ved bordene foran terrassen, men da vi gerne ville spise frokost der, foreslog tjeneren, at vi flyttede om på deres overdækkede terrasse, hvor temperaturen var lidt lavere – og det kunne vi naturligvis ikke sige nej til.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaDe andre kastede sig over rosé, men jeg valgte – igen – et glas sangria. Det er nu en dejlig drink, selvom de udgaver, jeg fik i Spanien, var noget mildere end dem, jeg selv ville blande.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaEn af de andre foreslog, at vi delte nogle fyldte peberfrugter, så vi bestilte et par tallerkner, så hver person kunne få 1-2 peberfrugter. De var fyldt med en creme lavet på fisk og skaldyr og blev serveret sammen med krydrede kogte ris og en sødmefuld sauce. En overraskende lækker servering, som jeg bestemt var fan af.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaDe andre kastede sig ud i forskellige kødretter, men jeg havde forelsket mig i en tropisk rejecocktail. Man kunne få den som forret eller som hovedret, og jeg valgte det sidste. Jeg havde dog ikke forventet, at den var SÅ festlig at se på, men det klagede jeg bestemt ikke over. Jeg studsede dog lidt over den store mængde frugt – der var både appelsin, ananas, jordbær og kiwi – og var også lidt skeptisk inden. Men frugtstykkerne passede godt sammen med rejerne, den friske salat samt den letsødlige sauce. Jordbærrene ville jeg nok have udeladt selv, men både ananas og kiwi fungerede overraskende godt til retten. Spændende!

Vi fik en rigtig god betjening på La Taberna del Sacristán – tjenerne var søde og opmærksomme, priserne var ganske rimelige og udsigten var fantastisk. Alt i alt en rigtig dejlig oplevelse og bestemt værd at prøve.

La Taberna del Sacristán får 5 solbeskinnede stjerner herfra.

Zum Leupold i Wien

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienSå blev det tid til endnu en restaurantanmeldelse fra Wien – denne gang Zum Leupold, der ligger i centrum af Wien. Den havde en af vores østrigske bekendte fundet frem til, så her spiste vi frokost en af dagene.

Zum Leupold er en klassisk kro, der serverer en række af de traditionelle østrigske retter. Der var selvfølgelig mulighed for at få wienerschnitzel, hvilket flere i selskabet også straks valgte, men da jeg faldt over Tafelspitz på menukortet, blev jeg straks nysgerrig. Det er nemlig den østrigske nationalret, og jeg tænkte, at det derfor kunne være sjovt at prøve (… og så vidste jeg også på det tidspunkt, at jeg nok ville få wienerschnitzel en anden dag). Der skulle naturligvis øl til, men her var udvalget noget beskedent. Jeg endte med en pilsner, som desværre ikke lige var mig – men nu er jeg ikke så god til pilsnere i det hele taget, så det var ikke så overraskende.

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienTafelspitz består af kogt oksekød, der er skåret i skiver og serveret sammen med kogte grøntsager, æblemos med peberrod samt purløgscreme. Jeg er normalt ikke så vildt med kogt oksekød (medmindre vi taler om en fyldig simreret), men kombinationen af det møre kød, grøntsagerne og de to saucer fungerede ganske godt. Peberrodssmagen måtte godt have været lidt tydeligere, men ellers var både kød og grøntsager kogt, så de var møre uden at være kedelige.

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienOg lige et billede af de to saucer…

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienRetten kom sammen med en knödel – lavet på groftrevne kartofler. En bastant sag, der gav mere fylde til retten, og så var den god til at suge sauce op med.Smagsmæssigt dog ikke så interessant.

Restaurant Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienVi var egentlig ganske mætte på det tidspunkt, men østrigeren i selskabet mente, at vi også skulle nå at prøve en anden østrigsk specialitet – nemlig pandekager med abrikosmarmelade. Det kunne vi ikke sige nej til, så der kom også pandekager på bordet – ultratynde og bløde pandekager med et tyndt lag abrikosmarmelade. Meget fin og enkel dessert. 

Zum Leupold serverer glimrende ukompliceret mad. Det er ikke stor kogekunst, men det er solid, traditionel kromad, som er godt at prøve for at få et indtryk af det traditionelle østrigske køkken. Servicen var i øvrigt udmærket – især i betragtning af, at Østrig har et ret dårligt ry hvad angår service på restauranter.

Jeg ender på fire stjerner til Zum Leupold.

The Bank Brasserie & Bar i Wien

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDa vi var i Wien i sidste måned, spiste vi en aften på The Bank Brasserie & Bar. Restauranten ligger i det centrale Wien og er meget smukt – nærmest dekadent – indrettet med højt til loftet og pompøse dekorationer. Og ja, lokalet har tidligere været brugt som bank.

The Bank Brasserie har et bredt udvalg af retter, hvor der er en vis overvægt af fiske- og skaldyrsretter. Det er dog også muligt at få retter med forskellig slags kød. Prisniveauet svinger en del, hvilket især skyldes skaldyrsretterne, hvor du kan slå dig løs med blandt andet østers og hummer. Du kan dog også få et par retter til den samlede pris af 300-350 kr.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienMens vi ventede på første ret, kom der brød og smør på bordet, og det smagte ganske glimrende.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDerefter var det tid til forretten. Jeg havde valgt en krabbebisque, der var lavet på snekrabbe, safran og mindst én sjat fløde. Den blev serveret sammen med små sprøde hvidløgscroutoner. Krabbebisque er ikke nær så sød og syndig som en hummerbisque, men den har nu en dejlig fyldig smag, og de sprøde croutoner gjorde sig fint sammen med suppen.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDe andre ved bordet kastede sig over stedets wienerschnitzel, men da jeg allerede på det tidspunkt vidste, at jeg ville gå efter at få wienerschnitzel hos Figlmüller senere på ugen, så tog jeg i stedet en fiskeret – nærmere bestemt en stegt ørred med ørredrogn, cremet kartoffelmos samt stegt aubergine. En god og velsmagende ret, men jeg savnede noget frisk og sprødt – for eksempel lidt fintsnittet kål eller andet grønt. Retten var ikke voldsom stor, hvilket bestemt ikke gjorde mig noget, for jeg havde planer om at smage en af restaurantens desserter.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienMin dessertplan var dog nær gået i vasken, da mine medspisere havde forspist sig i wienerschnitzel! Gemalen blev dog lokket til at dele en dessert med mig, som bestod af en chokolademoussekage pyntet med bladguld, der var kombineret med banan vendt i karamel og sukrede nødder samt en lille cremekage, hvis indhold jeg er lidt i tvivl om. En lækker, cremet dessert, som udgjorde en fin afslutning på måltidet.

Under hele middagen havde vi en fin udsigt til det åbne køkken, og det var hyggeligt at følge med i, hvordan kokkene trissede rundt for at tilberede maden i ro og mag.

Det er helt bestemt en oplevelse at spise hos The Bank Brasserie & Bar – ikke mindst på grund af de overdådige lokaler. Man føler sig nærmest som grever og grevinder, når man sidder der. Maden er også vellavet, men jeg savnede lidt den ekstra detalje, som gør, at man bliver blæst helt omkuld.

Servicen var udmærket, og vi havde en rigtig hyggelig aften på restauranten. Bar-delen nåede vi ikke forbi, men vi kunne da både se og høre, at der blev shaket en del drinks, mens vi spiste.

The Bank Brasserie & Bar får fire stjerner med pil op.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Wien

Figlmüller i Wien

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienTidligere på måneden var vi i Wien i nogle dage, og her skulle vi naturligvis spise hos Figlmüller, der er berømte for deres wienerschnitzler. Og ja, man skal da prøve wienerschnitzler i Wien! Figlmüller har flere restauranter under sig, og vi endte med at spise på Figlmüller Bäckerstrasse, hvor der – selvom der er over 300 pladser – stadig var kø helt ud til gaden ved frokosttid! Jeg vil derfor anbefale dig at bestille bord, hvis du ved, du vil besøge stedet. Vi skulle dog heldigvis kun vente et kvarters tid, inden der blev et ledigt bord.

Restauranten har en ret kort menu med fokus på wienerschnitzer og svinekødsretter, hvor man kan vælge forskelligt slags tilbehør. Derudover er der et lille udvalg af vin og øl – lidt for lille til min smag, for udvalget af øl var ret ringe, så jeg endte med at drikke vand i stedet. Men er du til pilsner, kan du sagtens få en øl til maden på Figlmüller.

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Wien Vi kunne se, at der blev serveret ret store portioner på Figlmüller, så gemalen og jeg valgte at dele en wienerschnitzel samt to slags tilbehør. Wienerschnitzlen var der også større end en stor middagstallerken (!), så det viste sig at være et klogt valg. I øvrigt en ganske god schnitzel – kødet var stadig tilpas saftigt trods paneringen, og paneringslaget havde den helt rigtige tykkelse – ikke for tyndt, ikke for tykt. 

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienPaneret mad har brug for syrligt modspil, så vi tog en frisk og lækker agurkesalat til. Jeg elsker meget syrlige agurkesalater, så for min skyld måtte den gerne have været endnu kraftigere, men dog en ganske fin udgave med lidt bid i.

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienVi fik også en cremet kartoffelsalat til, hvor der til min glæde var tilføjet grøn salat med lidt balsamicoeddike over. En meget fin og lækker udgave af kartoffelsalaten i forhold til de andre udgaver, jeg så i løbet af vores Wien-besøg.

Betjeningen var effektiv og munter. Der er ingen tvivl om, at restauranten har mange gæster hver dag, og at tjenerne er meget erfarne, men selvom de havde travlt, var der stadig plads til en kæk bemærkning.

Jeg er glad for, at vi nåede en wienerschnitzel hos Figlmüller, for det var bestemt besøget værd. Prisen er også ganske overkommelig – især når man som vi deler én portion. Min største anke er udvalget af øl, som jeg ærlig talt fandt noget skuffende. Jeg kunne selvfølgelig have valgt et glas vin i stedet, for de østrigske vine er jo ganske dejlige, men jeg syntes ikke, at det ville passe så godt med denne ret.

Jeg ender på fem stjerner til Figlmüller.

Sketch i London

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTilbage i marts var gemalen og jeg i London, og her spiste vi en række spændende steder – anmeldelserne af disse kan du finde under London. Et af de steder, jeg havde glædet mig mest til at spise, var hos Sketch, som Gastromand tidligere har skrevet om. Her forelskede jeg mig i billederne af det skøre sted, for her er ikke tale om én restaurant men nærmere en klynge af restauranter og barer, eftersom stedet er delt op i forskellige rum, der hver har deres tema. Desværre passede vores planer dårligt med, at vi kunne booke bord i et af de mere kreative rum, så vi endte med at spise i Lecture Room & Library, som var stilfuldt indrettet med små glimt af kitsch – se for eksempel lamperne. Og apropos lamperne så var belysningen dæmpet, hvilket var hyggeligt men også noget af en udfordring for det lille lommekamera, jeg havde med. Jeg beklager derfor på forhånd, at billederne ikke blev så gode. Derudover tog jeg ikke noter denne aften, så det er ikke alle serveringer, der bliver præsenteret i detaljer – du må nøjes med billeder og stemning denne gang.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi starter normalt ikke med bobler, da der plejer at være rigelig med alkohol i en vinmenu (hvilket vi havde tænkt os at vælge sammen med maden), men da tjeneren kunne byde på et glas druesaft uden alkohol, blev vi alligevel nysgerrige og prøvede det. Et fint og frisk glas til at starte aftenen med – det var jeg godt tilfreds med.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonInden maden fik vi et bredt udvalg af appetizers, og her gik det ret stærkt, så vi fik ikke fat i alle detaljer. Det hjalp heller ikke på det, at alle tjenerne denne aften tilsyneladende kom fra Frankrig og talte med meget tydelig fransk accent, så det ind imellem var svært at høre beskrivelserne af maden og vinene.

Men altså – ovenstående var en snack lavet på oksetatar vendt i sorte sesamfrø, der var sat fast på en stilk lavet på en slags spaghetti. Sjov servering, der egnede sig fortrinlig som appetizer.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste kan jeg ærlig talt ikke huske så meget om – det var en lillebitte hapser, som billedet også gerne skulle vise.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi fik også en lille skål med små bagte parmesankugler…

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og et glas isterninger, hvor vi hver fik en lille geleklump, der smagte af gin & tonic.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDet blev også til en lille bog hver… her kan jeg desværre ikke huske, hvad de bestod af…

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… samt en skive appelsin toppet med et lille stykke ost og fintrevne grøntsager.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa vi havde leget os gennem de enkelte appetizers, kom der brød på bordet. Udover det flute, som ses på billedet sammen med tre slags smør, var der også små portionsbagte brød, som jeg dog ikke tog billede af.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonOg så blev det tid til første ‘rigtige’ ret – en smuk servering bestående af tuntatar, der lå på et leje af vitello tonnato og toppet med forskellige slags beder. Det var en lidt usædvanlig kombination, men ikke desto mindre ganske velsmagende.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste servering var dog lidt mere mig. Den bestod af røgede østers og meget tynde skiver kammusling i en cremet og mild sauce og pyntet med salturt. En skøn, balanceret ret, som jeg sagtens kunne have spist mere af.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste ret var lillebitte – men dejlig farverig. Den bestod af stegt havbars, der var glaseret med blodorangesauce og serveret sammen med minigulerod og et stykke artiskok, der var kombineret med gorgonzola. Igen en ret speciel kombination, som jeg ikke lige havde set komme, men som også denne gang fungerede ganske fint.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonGourmetrestauranter ved godt, at hvis de skal score nogle billige points, så laver de en ret med lun æggeblomme, for der er nu noget syndigt lækkert over sådan en æggeservering. Her var det et friteret æg med flydende æggeblomme, der blev serveret sammen med en sauce lavet på blandt andet trøfler og foie gras og kombineret med porre. Virkelig lækker ret med en god fylde trods den lille portion.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNu blev der skruet en ekstra tand op for smag og fylde, for den femte ret bestod af hummer, der lå i en herlig hummersuppe lavet på grøn mango, pomelo, ingefær og puntarella, der er en bitter salat fra Italien. Nøj! Hummersuppe går man som regel ikke fejl af, og denne hørte bestemt til en af de bedste udgaver, jeg har smagt.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTil sidst kom det, der i klassisk forstand ville tælle som en hovedret. Den var dog lige så lille som de foregående retter. Den bestod af braiseret oksekæbe-ravioli, der var kombineret med miniløg og rabarberkompot. En meget fin og lidt vinterlig servering, hvor jeg dog nok ville have valgt en anden form for tilbehør end rabarberkompot.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSå skulle man tro, at der så ventede en enkelt dessert, men nej…! Først fik vi denne lille mundrenser, som bestod af frisk kokos kombineret med kokosmælkecreme og limeskal, og så kom der ellers fem små desserter oven i hatten!

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonFørst en lille servering med mangomousse. Let og fin konsistens.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter en lille kage, der var vendt i passionsfrugtsirup og kombineret med granatæblekerner og ananasskiver vendt i mørk rom. En god lille kraftig mundfuld.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonEn sjov kombination af lakridsis lagt på et leje af pink grapefrugt-marmelade og toppet med en touille lavet på mørk farin.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter en lille servering bestående af syltet citron kombineret med tranebærgelé og flødeskum vendt i birkes! Ret spøjs sammensætning.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og til sidst en helt klassisk og kompakt chokoladetærte. Meget fin og enkel måde at slutte menuen af på.

Derefter blev vi spurgt, om vi havde lyst til kaffe, men det takkede vi pænt nej til. Tjeneren syntes dog ikke, at vi skulle ‘slippe’ for petit fours, så der kom følgende små hapsere på bordet:

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTo slags petit fours til hver – en bestående af chokolade og en lavet som en slags frugtflæsk men dog lidt mere fast i det.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og til sidst en macaron til hver.

Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Sketch, men vi smilede lidt for os selv over den meget formelle og lidt stive omgangstone, der var på restauranten. Det var meget høflige tjenere, vi havde, men det føltes også lidt bedaget at blive talt så formelt til – det er efterhånden noget, vi sjældent støder på, selvom vi ind imellem spiser på de finere restauranter. Det var dog et større problem, at tjenerne talte med så megen fransk accent, at de var svære at forstå, men vi tog det som en oplevelse.

Maden var vellavet og til tider nytænkende, og vi fik nogle ganske gode vine til. Jeg tog en vinmenu, hvor gemalen også fik lov til at smage med hos mig, og så tog han et par glas til sig selv. Sketch har et fint udvalg af vine på glas, så er man ikke til vinmenu, kan man også sagtens få et enkelt glas eller to i løbet af aftenen.

Vores besøg hos Sketch blev ikke helt så spraglet og skørt, som jeg først havde sat næsen op efter, da vi som sagt endte i det af deres lokaler, der var mest afdæmpet, men det er jo en fin undskyldning for at kigge forbi et af de andre lokaler, næste gang vi kommer til London.

Jeg ender med fem stjerner til Sketch.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London