Restaurant Bord 13 i Malmø

restaurant Bord 13, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

I december var gemalen og jeg en tur i Malmø for at besøge de svenske julemarkeder, og her spiste vi på restaurant Bord 13 om aftenen. Bord 13 skulle være blandt Malmøs bedste restauranter men dog stadig have et fornuftigt prisniveau, så det passede fint som afslutning på en dag, hvor vi havde travet byen tynd.

Vi bestilte menuen, som restauranten havde sammensat, og jeg valgte den tilhørende vinmenu. Gemalen sagde til tjeneren, at eftersom han skulle køre, ville han nøjes med en enkelt øl, og her opdagede vi så en forskel på danske og svenske restauranter. Tjeneren oplyste nemlig høfligt, at ifølge svensk lovgivning må han ikke udskænke alkohol til en gæst, når han ved, at gæsten skal køre bil senere på aftenen (uagtet at der var adskillelige timer til, at vi skulle køre). Men det var helt fint – så var udfordringen blot at finde noget uden alkohol, og her var udvalget ret ringe hos Bord 13. Tjeneren foreslog en hyldeblomstsaft til gemalen, som svarede, at han var bange for, at det ville være for sødt til hans smag. Tjeneren mente dog, at den fint ville gå an, men da gemalen fik den, viste det sig at være en ret sød sag. Da tjeneren senere spurgte til, hvad vi syntes om drikkevarerne, svarede gemalen ærligt, at den var for sød til hans smag. Tjeneren trak blot på skulderen og spurgte hverken til, om han så skulle finde noget andet til gemalen eller beklagede, at han havde fejlvurderet smagen.

Nå, men nu var det jo mest på grund af maden, at vi var der, så hvad fik vi så? Første ret var en lille men fyldig ret bestående af porre med brunet smør, ristede hasselnødder samt krydderurter. En simpel men alligevel tilpas kompleks ret med masser af smag og en god fylde.

Den næste ret var i en helt anden boldgade. Den bestod af laks med rygeost, rugbrødskrummer samt lakserogn og var dermed en mere frisk ret, der dog fik masser af smag fra rygeosten og rugbrødet. Det var sjovt at smage en ret, der på sin vis også havde en vis fedme – bare på en helt anden måde end den foregående ret.

Så var det tid til lidt kuvertbrød. Der var – lidt overraskende – intet knækbrød i brødkurven, hvilket der ellers har været de andre gange, vi har spist på svenske restauranter, men til gengæld var der lidt ost sammen med smørret! For en osteelsker som jeg er det heeelt i orden!

I den tredje ret var grøntsagerne atter i fokus. Den bestod af et pocheret æg, der var kombineret med findelt blomkål samt frisk kørvel. Ægget var perfekt tilberedt og fik smagsmæssigt et diskret modspil fra den milde men friske blomkål, så retten ikke fik en alt for fed smag.

Den fjerde ret blev serveret kort tid efter, og her begyndte vi for alvor at mærke, at de fyldige retter blev serveret med lige lovlig kort tid imellem. Denne ret bestod af stegt andebryst med grillet endivie. En meget enkel men også ret mættende servering.

Det var dog først den femte ret, der var den egentlige hovedret. Den bestod af et stort stykke lam, der blev serveret med græskarpuré, hakkede kastanjer samt gremolata. En virkelig lækker ret med saft og kraft, men som jeg ikke helt følte, at jeg fik nydt nok, da vi allerede havde fået fire ret fyldige retter på kort tid.

Så kom vi til aftenens første dessert. Den bestod af syltede (?) kvæder, der blev serveret sammen med timianis og mandelcrumble. En frisk og anderledes kombination og heldigvis en lille portion, for vi var som sagt ret mætte på dette tidspunkt – også selvom der var en pause mellem de salte og de søde retter.

Den allersidste ret var supersimpel – nemlig en mediumfast ost med bærsirup og knækbrød til. Fin måde at slutte måltidet af på, selvom jeg nu er vant til, at osten bliver serveret før den søde dessert. Men nu kan jeg godt lide ost, så det gjorde mig ikke noget.

Samlet set var det en ganske fin spiseoplevelse på Bord 13. Det var nogle gode fyldige retter, men af samme grund kunne man godt have skåret lidt ned på portionsstørrelserne, for de mættede ganske meget. Servicen var til gengæld noget svingende. Kokkene, der præsenterede retterne, var venlige og engagerede, mens den førnævnte tjener var ret tillukket og mest af alt tullede rundt i baggrunden. Derudover kom serveringerne lidt for hurtigt, hvilket også var med til at gøre, at man følte sig lidt for mæt.

Vi havde en udmørket oplevelse hos Bord 13. Ikke helt så spændende og hyggelig, som vi havde håbet, men maden var god, og vi ender derfor på fire stjerner til Bord 13. 

Restaurant Poké Poké i Malmø

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøI weekenden var vi på juletur til Malmø, og her spiste vi frokost hos Poké Poké. Her serveres der poke bowls, som er en hawaiiansk opfindelse – en slags sushisalat, hvor du kombinerer en masse friske grøntsager med fisk og dressing. Jeg prøvede selv at lave en sushi bowl tidligere i år, og det er et koncept, der tiltaler mig.

Der var tre forskellige poke bowls, der var en fast del af menuen, samt månedens ’gæste bowl’, som selvfølgelig var inspireret af julen. Vi holdt os dog til den faste menu, hvor gemalen snuppede en portion med tun, mens jeg tog med laks.

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøMens vi ventede på maden, nippede vi til vores drikkevarer, som var to forskellige slags kombucha – min med ingefær og hans med ananas og ingefær. Meget lette og forfriskende.

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøDet var nogle velvoksne portioner, Poké Poké serverede – vi var i hvert fald lidt overraskede over portionernes størrelse, men da det så lækkert ud, gjorde det jo ingenting. Og det var heldigvis lækkert – masser af smagsnuancer i den friske salat, som bestod af laks, ris, grønkål, agurk, syltede rødløg, avokado, edemamebønner samt wasabi-mayo. Måske var de lige vel gavmilde med dressingen, men omvendt smagte det jo godt, så…

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøHer kommer også lige et billede af gemalens poke bowl – med ristede løg på toppen! Meget spøjst, men det smagte fint.

Betjeningen hos Poké Poké var meget venlig og positiv, og det var i det hele taget en hyggelig stemning i den lille restaurant. Jeg kan dog godt forestille mig, at der kan blive noget støjende, hvis man er der en dag, hvor der er helt fyldt op.

Alt i alt en meget positiv oplevelse og en dejlig afveksling her i julemåneden, hvor julemaden ellers ofte dominerer billedet.

Jeg ender på fem stjerner til Poké Poké og en klar anbefaling herfra.

Restaurant TIAN Experience Taste

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienRestaurant TIAN Experience ligger i Wien, og her spiste vi på vores ferie i foråret. Jeg har masser af dårlige undskyldninger for, hvorfor jeg først skriver anmeldelsen nu (primært noget med det ekstremt gode danske sommervejr, og at jeg generelt er bagud med restaurantanmeldelser). Derudover vil jeg lige beklage billedkvaliteten – mit kamera brød sammen i starten, så de fleste billeder er taget med mobiltelefonen. Der er dog ingen tvivl om, at jeg bliver nødt til at fortælle om TIAN Experience, for det var en fantastisk oplevelse!

TIAN Experience er en Michelin-stjernet vegetarrestaurant, og prisniveauet er derfor i den høje ende – uden dog at være blandt de dyreste Michelin-restauranter. Vi tog den fulde menu med naturvine til.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienRestauranten ligger i et stilfuldt lokale, som er en sjov kombination af klassisk stuk og plantepotter på væggen. Vi fik et bord, hvor vi havde et fint view ud over resten af lokalet, men vi var ærlig talt mest optaget af maden og hinanden, så det var ikke meget, vi fik kigget omkring.

Som jeg skrev i starten, så var dette en uovertruffen oplevelse. Jeg vil derfor ikke sidde og rose hver ret, som jeg nu viser billeder af, for det hele var godt – masser af smagsnuancer og intensitet samt en kreativitet, der vidner om en stor viden om og kærlighed til grøntsager.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienSom de fleste andre Michelin-restauranter lagde TIAN Experience ud med en lang række appetizers. Først denne lillebitte anretning med en lun sellerijuice serveret med en lille sellerikiks og selleriterrine. En forfriskende start. 

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienNæste lille servering var en jordskokkecreme med revne hasselnødder. En mild og cremet sag, hvor nødderne supplerede jordskokkecremen rigtig godt.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDer skulle naturligvis også kuvertbrød på bordet, og her fik vi denne flotte anretning med knækbrød til højre, selve brødet i midten samt forskellige olier samt salt til venstre.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDenne smukke mini-servering bestod – så vidt jeg kan tyde mine noter – af forskellige udgaver af radiccio serveret med henholdsvis en trøffelsauce og en citronhasselnøddeskum. Vældig yndig ret, men smagen husker jeg desværre ikke.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienSå blev der skruet op for de forårsgrønne farver i denne ret, der bestod af rosenkål med rosenkålssauce og små dråber æblegelé. Der var også et hint af enebær i. 

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienNu var tiden kommet til en linsesuppe med mungbønner og et stykke frossen gedemælk. En ret skør men utrolig velfungerende ret.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDenne svampesuppe så måske ikke ud af meget, men den havde en virkelig intens og lækker svampesmag fra de røgede svampe, der var kombineret med løvstikke og fermenterede artiskokker samt dråber af bladsellericreme. Suppen var langtidstilberedt – vist nok over tredive timer. Vi udfrittede tjeneren mht. hvordan den var lavet, og vi var imponerede over, hvor meget smag de havde fået frem i retten, når den var lavet på få og simple råvarer.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDen næste ret var et studie i scorzonerod. Den var nemlig tilberedt på forskellig vis -.både kogt, forkullet og vist nok fermenteret i den sidste udgave. Rødderne var kombineret med forskellige cremer, der blandt andet var lavet på kastanje og slåen. Jeg kom helt til at tænke på nogle af retterne fra vores besøg på det hedengange noma, da jeg så anretningen – enkel og alligevel med mange detaljer.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienNæste ret puttede sig i en lille skål. Den bestod af en lækker persillerodscreme, der var toppet med hjemmelavet couscous kerner og kombineret med friteret persillerod, tørret persillerod og et par ekstra udgaver af persillerod, som jeg ikke husker. Det var heromkring, at vi opgav at prøve at genskabe nogle af retterne selv og blot sagde til tjenerne, at vi godt ville have en af deres kokke med hjem i stedet 😀

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienNu nærmede vi os så småt desserten – eller rettere desserterne – og som optakt fik vi denne lillebitte servering, der bestod af en kold Earl Grey Black Tea med jordbærsauce og kokoscreme.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienHa, men vi skulle da slet ikke have dessert endnu! Nænej – først kom denne servering på bordet. En fast creme lavet på surdej, der var pyntet med tynde flager samt grillet kål og risotto lavet på spirer. Dertil en smule kålsauce. Jeg var lidt skeptisk over for surdejsindslaget på tallerkenen, men det fungerede fint – specielt men velsmagende.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienOg aftenens sidste (rigtig) grønne ret blev denne pangfarvede ret, der bestod af broccoli, blomkål, yoghurt og mandler – både i cremet og fast form.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDer indgik naturligvis også en osteservering som en del af menuen, men den var noget anderledes i forhold til, hvad vi er vant til at opleve på restauranter! Den ene var en blanding af gedeost og mandler, der var smurt oven på et stykket ristet brød og pyntet med lidt forskelligt grønt. Den anden var en schweizisk blåskimmelost lavet på fåremælk, der var toppet med en forkullet skive af hvidløg og oliven. Meget spændende!

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienSå kom den første dessert på bordet, og næææ hvor var den nydelig! En smukt anrettet vegansk panna cotta ‘omringet’ af kogt tapioka og toppet med en kugle karamelis og poppede tapioka. Så smuk! Og en forholdsvis afdæmpet sødme.

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDen sidste dessert var denne smukke, funky ret inspireret af den vilde skov. Den bestod af et tyndt lag chokolademousse, drysset med knust chokolade og toppet med rødbedeis samt sukrede stykker kål! Total pløk sammensætning men ikke desto mindre yderst gennemtænkt. Og ja, grøntsager kan sagtens fungere i en dessert 🙂

TIAN Experience, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Wien… ooog så var der også en lille petit fours til aller aller sidst. En chokoladecigar med banan og nogle sukrede stykker, som muligvis var ‘æbleflæsk’ lavet på whisky?

Som jeg indledte med at sige, så var det en absolut fantastisk aften hos TIAN Experience. Maden var vanvittig lækker – nuanceret i både smag, udseende og tilberedning – og det var skønt at se, hvordan restauranten havde formået at lave så spændende og varierede retter med grøntsager.

Betjeningen hos TIAN Experience var uovertruffen. Venlig, smilende og underholdende, og tjenerne var gode til at fortælle om både vin og mad. Vi havde som sagt joket med et par af tjenerne om, at vi godt ville have en af deres kokke med hjem, men vi blev alligevel noget overraskede, da vi skulle til at gå. Her dukkede overtjeneren op sammen med en af kokkene og sagde, at ham kunne vi bare tage med hjem! Det er altså skønt, når selv restauranter i Michelin-klassen kan have humor.

Jeg giver TIAN Experience absolut topkarakter – seks stjerner – og mine varmeste anbefalinger. Skal du til Wien, bør du virkelig unde dig selv at spise dette sted.

La Taberna del Sacristán i Frigiliana

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaPå ferien i Spanien kom vi blandt andet forbi den lille by Frigiliana, hvor vi faldt over restauranten La Taberna del Sacristán. Vi nød først lidt koldt at drikke ved bordene foran terrassen, men da vi gerne ville spise frokost der, foreslog tjeneren, at vi flyttede om på deres overdækkede terrasse, hvor temperaturen var lidt lavere – og det kunne vi naturligvis ikke sige nej til.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaDe andre kastede sig over rosé, men jeg valgte – igen – et glas sangria. Det er nu en dejlig drink, selvom de udgaver, jeg fik i Spanien, var noget mildere end dem, jeg selv ville blande.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaEn af de andre foreslog, at vi delte nogle fyldte peberfrugter, så vi bestilte et par tallerkner, så hver person kunne få 1-2 peberfrugter. De var fyldt med en creme lavet på fisk og skaldyr og blev serveret sammen med krydrede kogte ris og en sødmefuld sauce. En overraskende lækker servering, som jeg bestemt var fan af.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaDe andre kastede sig ud i forskellige kødretter, men jeg havde forelsket mig i en tropisk rejecocktail. Man kunne få den som forret eller som hovedret, og jeg valgte det sidste. Jeg havde dog ikke forventet, at den var SÅ festlig at se på, men det klagede jeg bestemt ikke over. Jeg studsede dog lidt over den store mængde frugt – der var både appelsin, ananas, jordbær og kiwi – og var også lidt skeptisk inden. Men frugtstykkerne passede godt sammen med rejerne, den friske salat samt den letsødlige sauce. Jordbærrene ville jeg nok have udeladt selv, men både ananas og kiwi fungerede overraskende godt til retten. Spændende!

Vi fik en rigtig god betjening på La Taberna del Sacristán – tjenerne var søde og opmærksomme, priserne var ganske rimelige og udsigten var fantastisk. Alt i alt en rigtig dejlig oplevelse og bestemt værd at prøve.

La Taberna del Sacristán får 5 solbeskinnede stjerner herfra.

Zum Leupold i Wien

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienSå blev det tid til endnu en restaurantanmeldelse fra Wien – denne gang Zum Leupold, der ligger i centrum af Wien. Den havde en af vores østrigske bekendte fundet frem til, så her spiste vi frokost en af dagene.

Zum Leupold er en klassisk kro, der serverer en række af de traditionelle østrigske retter. Der var selvfølgelig mulighed for at få wienerschnitzel, hvilket flere i selskabet også straks valgte, men da jeg faldt over Tafelspitz på menukortet, blev jeg straks nysgerrig. Det er nemlig den østrigske nationalret, og jeg tænkte, at det derfor kunne være sjovt at prøve (… og så vidste jeg også på det tidspunkt, at jeg nok ville få wienerschnitzel en anden dag). Der skulle naturligvis øl til, men her var udvalget noget beskedent. Jeg endte med en pilsner, som desværre ikke lige var mig – men nu er jeg ikke så god til pilsnere i det hele taget, så det var ikke så overraskende.

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienTafelspitz består af kogt oksekød, der er skåret i skiver og serveret sammen med kogte grøntsager, æblemos med peberrod samt purløgscreme. Jeg er normalt ikke så vildt med kogt oksekød (medmindre vi taler om en fyldig simreret), men kombinationen af det møre kød, grøntsagerne og de to saucer fungerede ganske godt. Peberrodssmagen måtte godt have været lidt tydeligere, men ellers var både kød og grøntsager kogt, så de var møre uden at være kedelige.

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienOg lige et billede af de to saucer…

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienRetten kom sammen med en knödel – lavet på groftrevne kartofler. En bastant sag, der gav mere fylde til retten, og så var den god til at suge sauce op med.Smagsmæssigt dog ikke så interessant.

Restaurant Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienVi var egentlig ganske mætte på det tidspunkt, men østrigeren i selskabet mente, at vi også skulle nå at prøve en anden østrigsk specialitet – nemlig pandekager med abrikosmarmelade. Det kunne vi ikke sige nej til, så der kom også pandekager på bordet – ultratynde og bløde pandekager med et tyndt lag abrikosmarmelade. Meget fin og enkel dessert. 

Zum Leupold serverer glimrende ukompliceret mad. Det er ikke stor kogekunst, men det er solid, traditionel kromad, som er godt at prøve for at få et indtryk af det traditionelle østrigske køkken. Servicen var i øvrigt udmærket – især i betragtning af, at Østrig har et ret dårligt ry hvad angår service på restauranter.

Jeg ender på fire stjerner til Zum Leupold.