blommetræForåret har for alvor ramt Danmark, så i Kristi Himmelfartsferien susede vi i et af de lokale havecentre for at købe lidt forskelligt til haven.

brombærMange frugttræer og frugtbuske skal helst plantes om efteråret, men vi kunne nære os og købte et par brombærplanter. Da jeg var barn, var jeg hvert år med til at høste adskillelige kilo brombær fra de gavmilde brombærplanter, som mine forældre stadig har, så brombær hører sig efter min mening til i en ordentlig have. Vi valgte også at købe tre jordbærplanter, for vi vil se, om de kan agerer bunddække i et lille hjørne af haven, hvor vi ikke gider at luge synes, at jordbærplanterne passer godt ind.
haveindkøbSidste år prøvede vi for første gang at have et par udendørs-tomatplanter. Selvom sommeren var kold, regnfuld og virkelig træls, så gav planterne ganske godt. Godt nok først i løbet af august og september, men de var værd at vente på. Tomatplanterne er ikke plantet ud endnu, for vi har valgt at give dem et par uger i en lun vindueskarm, så de er lidt større og mere modstandsdygtige, inden de skal udsættes for det lunefulde danske sommervejr.

Vores krydderurtebede er allerede frodige, for både salvie, timian, merian, estragon, purløg, malurt og almindelig mynte har overlevet vinteren. Der er dog altid plads til lidt nyt, så jeg har også plantet bananmynte (i særskilt potte!), skovsyre, karry og rosmarin. Jeg fandt også en koriander, som nu hygger sig i vindueskarmen. Den skal ikke udenfor.
roseGemalen kommenterer ind imellem på, at man kan jo også plante noget i haven, som ikke nødvendigvis skal bruges i madlavningen. Noget som bare skal pynte. Det er jo noget værre vås, men jeg fandt alligevel en rød rose i havecentret, som jeg foreslog, at vi skulle plante. Jeg har så endnu ikke fortalt ham, at jeg har tænkt mig at bruge rosenbladene til rosensirup og rosengelé*muarhahah*

kirsebærtræResten af haven har efterhånden klædt sig forårets spæde grønne nuancer og sarte blomsterfarver. Herover er kirsebærtræet, som sprang ud på én dag. Det er kun bøgehækken, som stadig står og ser lidt trist ud, men den er så småt på vej til at blive grøn.

LunaNår vi nusser rundt i haven, har vi selvfølgelig superkvalificeret assistance. Kattene synes nemlig, at det er meget spændende, at vi trisser rundt udenfor, så de følger med i alt, hvad vi laver og snuser til alt, vi planter eller flytter på. Jo, det er ikke let at lave om på noget, uden at de straks skal kvalitetstjekke det!