Pizza med basilikumpesto, lufttørret skinke og gedeost

pizza, basilikumpesto, pesto, skinke, svinekød, gedeost
Søndag aften fik vi endelig hjemmelavet pizza igen! Jeg fik afprøvet Tipo 00, som mange andre bloggere sværger til (og nu ved jeg hvorfor!), og så eksperimenterede jeg lidt med fyldet.

Dejen var denne her – dog med halvt så meget gær og længere hævetid samt 1 dl vand mere. Det almindelige hvedemel blev som sagt erstattet med Tipo 00.

Fyldet var:
den bedste basilikumpesto i verden – dog var totredjedele af nødderne erstattet med cashewnødder
– lufttørret skinke
– gedeost (i rulle – som du så skærer i skiver)

Dejen blev delt i tre, smurt med pesto, og dernæst fulgte gedeost og skinke. De røg i ovnen ved 220 grader og fik omkring 20 minutter.

De kom til at mætte temmelig godt, og der er til 3-4 personer i sådan en portion. Skøn dej – Tipo 00 var rigtig dejlig at arbejde med og gav et fint resultat! Der blev lige lovlig meget brød i forhold til fyld, men nu rullede jeg den også kun ud med fingrene – den skal egentlig rulles helt fladt ud og have kortere tid i ovnen.

Pestoen var ikke særlig tydelig – jeg tror, at gedeosten kvalte den – men det fungerede godt at dryppe lidt af pestoen oven på pizzaen, da den skulle spises, så det vil jeg gøre en anden gang. Vi spiste grillede aubergineskiver til, men kunne godt have brugt en større salat til.



19 thoughts on “Pizza med basilikumpesto, lufttørret skinke og gedeost”

  • ummh guf – jeg er altså også til både 00, 0 og durum – altså hver ting til sin tid.
    Min datters nye livret er gedeost, hvilket hun fortæller i tide og utide og hun er 3½. Det er bestemt ikke for tidligt at præge dem til god mad.
    Knus

  • Nej hvor ser og lyder det lækkert – jeg har aldrig været den store fan af gedeost, men der findes bare så mange lækre opskrifter med den famøse ost, så mon ikke man skulle lære sine smagsløg at elske den 😉

    Super lækker blog du fører, og lige et lille spørgsmål her på falderebet: Hvor finder du din tipo 00? For dem jeg har fundet, synes jeg ikke har givet den store forskel i dejen!

    – Maj

  • Uhmm, det ser godt ud – og ja, tipo 00 er virkelig dejligt at arbejde med og giver fantastiske pizza'er og brød 🙂

    Skøn kombination af fyld, det lyder lige som noget for mig…..

    Mange hilsner
    Birthe

  • Madame – ja netop – men grøntsagsskuffen var ved at være tom, da vi havde placeret vores storindkøb i dag. Nu har vi til gengæld grøntsager nok til… flere dage! 😀

  • Signe – hvor er det sejt! Bliv endelig ved med det – det er altså bare lettere at lave spændende mad, når man har altædende på besøg :-)n bliver voksen 😉

  • Hej Maj!
    Tusind tak! Jeg har prøvet gedeost i mange varianter, og der findes flere (smørbare), som er så milde og harmløse, at de fleste kan spise dem (i hvert fald hvis man ikke siger inden, at det er gedeost ;-))

    Det Tipo 00, jeg har brugt her, fandt jeg i Føtex. Jeg synes ikke, at det adskilte sig specielt meget fra den durummel, jeg ellers har brugt, men det må jeg lige eksperimentere videre med 🙂

  • NYBH – jeg elsker altså sådan noget med, som er så dejligt at arbejde med. Det gør bagning til en leg 🙂

    Fyldet er dejlig enkelt, så med en grøn salat til er det en pizza, som kan anbefales 🙂

  • Det lyder for NICE, Piskeris! Elsker gedeost, elsker lufttørret skinke – og ELSKER pesto! (Og er netop vendt fro tilbage fra Carrefour, hvor jeg til min store glæde fandt ud af, at man GODT kan få både frisk koriander, timian og basilikum! Yææiii 😉 Det gemte sig blot i en meget mystisk køledisk… )
    Bedste hilsner
    Eva

  • Anette – mange tak! Det var så lidt – jeg er blevet ret glad for at snige gedeost ind i diverse retter, og pizza er bestemt et af de steder, hvor den gør sig godt 🙂

  • Hejsa
    Jeg er rimelig begejstret for at lave pizza, men jeg har ikke eksperimenteret så meget med gedeost før. Jeg kan rigtig godt li' gedeost, men har egentlig ikke tænkt på det i forbindelse med pizza. Bruger du en mild gedeost eller en mere hidsig en af slagsen?

    Mange tak for inspirationen, jeg vil sætte fut i ovnen en af dagene 😉

    Bedste hilsener
    Simon

  • Hej Simon!
    Jeg brugte en gedeost i rulle, og de plejer at være ret milde. Jeg har dog også overvejet at bruge en stærkere på et tidspunkt, for det gør ikke noget, hvis osten bider lidt fra sig 😉

    Håber du kan lide det – jeg er i hvert fald glad for at kombinere pizza og gedeost 🙂

  • Jeg har en mild rulle til at ligge i køleskabet. Den vil jeg begynde med, og så kan jeg forsøge mig frem. Glæder mig… 😉

    Bedste hilsener
    Simon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *