Jeg har lige brugt det meste af weekenden sammen med gemalen, onkel rejsende Mac samt hendes kæreste i et sommerhus langt oppe i Sverige. Vi har brugt tiden på en række af de bedste vintersysler – spise god mad, drikke skøn vin, sludre i mange timer, hygge indenfor i varmen, sove, spille spil og bare slappe af i det hele taget. Det blev dog også til en flere timers lang gåtur i det smukke solskinsvejr, så vi rigtig kunne udforske den indtagende svenske natur, og i bedste Bambi-stil vovede vi os også ud på den dybfrosne sø. Der kommer mere om Sverige de næste dage – nyd først det lille galleri, jeg har sat sammen fra gåturen.