Øl- og ostesmagning hos Carlsberg

ost, ostesmagningI sidste uge var jeg til et herligt arrangement, der blev afholdt på Carlsberg Museum – nemlig en øl- og ostesmagning! Vidste du, at øl og ost passer godt sammen? Normalt forbinder man ellers mest ost med rødvin eller til nød portvin, men det er skam også muligt at matche øl og ost.

Til aftenens øl- og ostesmagning var der først et kort – men underholdende – oplæg fra Holmegaards marketingdirektør, der fortalte om, hvordan de havde udviklet ølglas, der skulle være lige så elegante og smukke som vinglas, og det var selvsamme ølglas, vi brugte til ølsmagningen.

Selve øllene blev præsenteret af Carlsberg, der havde fundet et bredt udvalg af egne øl frem – både de ‘nye’ fra Jacobsen men også et par af Carlsbergs gamle kendinge.

Ostene var udvalgt af Lactalis, som importerer en lang række af de ostemærker, som kan købes i de danske supermarkeder. Det var Camilla – der i øvrigt har madbloggen Ostesnak – som stod for præsentationen af denne del.

øl, ølsmagningJeg tog primært billeder af ostesmagsprøverne, men I skal ikke snydes for et enkelt glimt af en af øllene. Herunder vil jeg beskrive de oste og øl, som jeg smagte – og ikke mindst hvad jeg syntes om kombinationen af disse.

ost, ostesmagningAftenens første oste var i kategorien friskost/flødeost.

Rondelé Bleu – til venstre – en mild og cremet flødeost med et snert af blåskimmel. Modigt at servere denne ost så tidligt i smagningen, men omvendt også en ret mild ost. Den blev sat sammen med en Jacobsen Dark Lager, som er en mørk, fyldig og mættende øl med en sød karamelsmag. Kombinationen var meget fin, da øllets sødme gik godt i spænd med blåskimmelosten.

Président Chèvres Doux – til højre – en mild og frisk gedeost med lidt syre. Den blev kombineret med Jacobsen Velvet Ale, der er en af Carlsbergs mildeste øl og en dejlig frisk og behagelig sag (onde tunger vil påstå, at den er for mild til at være en ‘rigtig’ øl, men jeg synes nu, at den er spændende at bruge). Den milde øl fungerede godt sammen med gedeosten, da man får en letsyrlig smag, når man nyder disse to sammen. Øllet er også med til at tage noget af fedmen fra osten.

ost, ostesmagningDen næste ostekategori var hvidskimmelostene.

Président Spidsbrie – til venstre – en klassisk fransk brie – mild, god og fed. Den blev serveret sammen med Jacobsen Saaz Blonde, der er en mild og let blomsteragtig øl, der er brygget efter belgiske traditioner. Igen et fint match, da ostens fedme blev holdt i skak af øllets letbitre smag.

Camembert Lanquetot – til højre – også en fransk klassiker, som i dette tilfælde havde en mere fyldig og markant smag i forhold til den tilforladelige brie. Her var ølvalget faldet på Jacobsen Extra, som var en behagelig, let bitter pilsner med et snert sødme. I øvrigt en overraskende god pilsner (siger jeg, som generelt ikke er særlig vild med pilsnere). Øllets sødme skulle bruges som modspil til ostens fyldige smag, og her var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt det lykkedes. Måske ville det have været bedre med den søde Jacobsen Dark Lager?

ost, ostesmagningAftenens tredje kategori var gul ost, hvor der pludselig kom hele tre oste på tallerkenen!

Comté AOP – længst til venstre – igen en fransk klassiker, som er meget mild, rar og let at spise. Den blev sat sammen med Jacobsen Brown Ale – nok den af Jacobsen-øllene, jeg bedst kan lide, for det er en dejlig fyldig, sødmefuld og nøddeagtig øl med et snert af karamel. En rigtig efterårs- og vinterøl. Det var et ok match, men jeg syntes dog, at øllets smag overdøvede den meget milde ost, så osten burde nok være serveret sammen med en knapt så dominerende øl.

Tomme de Savoie – bagerst i billedet – en rigtig smuk ost, når den endnu ikke er skåret ud. Denne udgave var meget blød og lækker (jeg gætter på, at den var ret frisk – Tomme-oste kan ind imellem godt være en anelse tørre). Mild ost, der blev kombineret med en af Carlsbergs klassikere – nemlig elefantøllen! Sådan en har jeg ikke fået siden gymnasietiden, og der var flere rundt omkring, der morede sig over dette valg. Elefantøllen har ikke ligefrem et særlig godt ry, men den overraskede nu positivt ved at være lettilgængelig (men måske også en smule anonym) smag af æbler og snert af træ. Kombinationen var rigtig god, hvilket jeg ikke havde forventet. Vil du servere Tomme de Savoie, så prøv at servere elefantøl til – det holder!

Emmental de Savoie – forrest i billedet – skal jeg udpege den kedeligste ost i verden, så ville jeg kraftigt overveje at pege på emmenthaleren, som jeg selv kun køber, når jeg skal bruge en lettilgængelig og mild madlavningsost. Jeg vil dog sige, at denne udgave var i den bedre ende, da denne emmenthaler havde lidt kant og ikke var nær så neutral, som denne slags oste let kan være. Den blev sat sammen med Carlsberg 47, som af mange opfattes som en juleøl, og det kan jeg egentlig godt forstå. Den har samme sødme som en juleøl og lidt af de samme smagsnoter, men er ellers ikke en øl, jeg finder synderlig interessant. Pudsigt nok er kombinationen af disse to rigtig god – både osten og øllet bliver bedre af at blive sat sammen, så igen et rigtig godt valg.

ost, ostesmagningNu begyndte vi at bevæge os over i de oste, der har lidt mere kant, smag og fylde, da vi nu var nået til rødkitsostene. Her kom der også en ‘overraskelsesost’ ind i billedet, da vi pludselig blev introduceret til en ost, der ellers ikke stod i programmet!

Prèsident Terroir – længst til venstre – en forholdsvis fast, men blød ost – absolut i den milde ende. Den blev kombineret med Jacobsen Weissbier, som havde en frugtet, mild smag og en forholdsvis fyldig duft. Når de to blev kombineret, fremhævede osten den frugtede smag i øllet. Meget interessant.

Saint Morgon – bagerst på billedet – overraskelsesosten, der ikke var matchet til en bestemt øl. Det er en forholdsvi mild, blød og fed ost, som har lidt kant. Den lugter kraftigere, end den smager 🙂

Président Saint Nectaire AOP – en ost, der både dufter og smager lidt af kostald – uden at det dog skal forstås negativt! Her er en ost med en vis pondus, og den skal selvfølgelig have modspil – her i form af Kongens Bryghus Julemumme, som er en ret sød juleøl med smag af rosiner og kirsebær. Denne øl var dog alt for sød til mig, men kombineret med osten hjalp det noget. Rødkitsoste kan godt have en lidt kraftigt smagende skorpe, og det havde denne ost da også, men fjernede du den, blev øllet alt for dominerende. Derfor – vil du kombinere disse to, så sørg for at spise osten med skorpe på – ellers kan du stort set kun smage juleøllet.

ost, ostesmagningAftenens næstsidste kategori var oste lavet på fåre- og gedemælk. Her tog jeg kun et billede af den ene ost, for jeg kunne ikke stå for den smukke indpakning med de tørrede kastanjeblade.

Banon AOP – osten på billedet – en gedeost med markant gedemælkesmag, der samtidig også har en lækker fedme. Den blev sat sammen med endnu en juleøl, denne gang Carlsbergs seneste i form af Jacobsen Julebock, som var en tung, sødmefuld sag med letbitre toner og et snert af tobak. Det var en ret interessant kombination. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville kombinere gedeosten med en sød øl, for det blev lidt for sødt til mig.

Ossau Iraty Istara AOP – intet billede – en letsaltet fåreost, frisk, mild og rar. Den blev sat sammen med Jacobsen India Pale Ale, som overraskede mig positivt, eftersom jeg normalt ikke er så glad for pale ale. Denne øl var mild og havde en frisk duft, mens smagen var afdæmpet og havde lidt svag karamelsmag. Faktisk mindede den mig utrolig lidt med, hvad jeg forbinder IPA med, men det er så en anden sag. Kombinationen af de to var jeg ikke så vild med. Det var som om, at de to smage ikke ‘mødtes’ og supplerede ikke rigtig hinanden.

ost, ostesmagningAftenens sidste kategori var selvfølgelig blåskimmeloste. Det er jo et oplagt valg, eftersom blåskimmeloste ofte er ret kraftige, men det er også lidt synd for dem, at de altid kommer til sidst, for på det tidspunkt er man ret mæt og fyldt med smagsindtryk. Det bar smagningen også præg af, selvom jeg prøvede at give dem min fulde opmærksomhed.

Le Bleu – til venstre – en salt, frisk blåskimmelost med et snert af krydderurter i smagen. Forholdsvis mild af en blåskimmelost at være. Den fik følgeskab af Carlsberg Master Brew, og det fik mig straks til at tænke på min studietid… ah, dengang man drak for procenternes skyld… 🙂 Master Brew er en stærk øl, der har en sødlig og letfrugtet duft. Smagen er let nøddeagtig, og øllet er cremet og med en vis sødme. Denne sødme passer fint sammen med ostens lidt skarpe smag, ja måske ville jeg ligefrem gerne have en smule mere sødme? Men ellers en fin kombination.

Président Roquefort AOP – til højre – en salt, fyldig og rimelig markant blåskimmelost. Jeg har et noget blandet forhold til denne ostetype, men denne udgave var dog langt fra den stærkeste, jeg har smagt. Den var sat sammen med Jacobsen Golden Naked Christmas Ale, der har en kraftig, sødmefuld duft, der fik mig til at tænke på mørkt træ. En sødmefuld smag med flere julekrydderier herunder kanel, men stadig en forholdsvis enkel smag. Her fik den søde øl lov til at komme på arbejde i forhold til den markante, salte ost, men det gik fint, og jeg syntes, at øl og ost passede fint sammen.

6 thoughts on “Øl- og ostesmagning hos Carlsberg

  1. Minder mig helt om julefrokost, hvor vi gerne nyder øllen sammen med ost og kiks. Og det er jo helt utroligt lækkert.
    Vildt så mange smage I var igennem både med ost og øl.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Lige præcis. Det er synd, at der ikke eksperimenteres mere på dette område – det overraskede virkelig positivt 🙂

    • Nej, det var også en ret overraskende og positiv oplevelse for mig. Helt bestemt noget der er værd at lege videre med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *