Nyt til kogebogshylderne

Dagen i går bød på to timers træning om formiddagen, inden jeg susede hjem for at lave det sidste konfekt klar. Vi holdt juleaften hos svigerforældrene, og her var menuen helt klassisk – and med kartofler, sovs og rødkål, og så var der selvfølgelig risalamande til dessert.

Der var mange køkkenrelaterede gaver (gad vide, hvorfra folk fik ideen til det… ;-)) heriblandt hele fem kogebøger og en bog om vinen til maden! Dem glæder jeg mig til at ‘tygge’ igennem. Af gemalen fik jeg et gavekort, hvor jeg kan vælge imellem et par seje køkkenaggregater, så nu skal jeg bare beslutte mig…. uha…

Efter gaveudpakningen fandt jeg den hjemmelavede konfekt frem, og opskrifterne på disse følger i morgen.

Fik du noget spændende til køkkenet?

33 thoughts on “Nyt til kogebogshylderne

  1. Lækker stabel 🙂

    Jaha, fik også Almanak – dog i en specialopgave. Har allerede kig på MANGE ting jeg gerne vil lave.

    Håber du har haft en dejlig juleaften og får nogle afslappede juledage. Glædelig jul Piskehaps – skulle hilse fra Max også 🙂

    • Hvad er der anderledes ved den anden udgave? Ja, det er en god kogebog, men ikke lige en man læser i sengen, for hold da magle hvor er det en basse af en kogebog 🙂

      Gemalen er desværre syg, så ingen familiejulefrokost til os i dag 🙁 Frokosten blev i stedet en panik-ruskomsnusk-ret, som jeg lavede, da jeg kom hjem fra træning og var virkelig sulten. Den går ikke over i historien som det mest fantastiske og forførende, jeg har lavet, men det smagte udmærket, og der blev ryddet godt op i køleskabet! Har til gengæld taget noget rart op til i aften, og så må jeg hellere finde lidt konfekt frem lige om lidt.

      En rigtig dejlig jul også til jer og bimsekattene 😀

      • Det eneste forskel er vist formatet – den er lidt mindre og har en anden forside. Men tung som et ondt år!

        Uhm, ruskomsnusk kan nu være ganske dejligt og mættende. Dejligt at du kan forkæle den syge mand lidt. Skulle også hilse fra Max og sige god bedring.

        Tak, i lige måde. De fede katte ligger henslængt med mavserne fyldt med anderester – og prutter. Her er SÅ hyggeligt 😀

  2. Sikke en stak! Jeg fik “kun” en enkelt kogebog, nemlig “Meyers Kager”. En meget smuk bog, ligesom bogen om brød.
    Så fik jeg også (med et lille tilskud fra mig selv) den store 7 liters stegegryde fra LeCrueset i rød. Tung som bare, men super lækker!
    KitchenAid’en fik jeg jo godt nok sidste uge, men den var også en slags julegave, så jeg har virkeligt fået noget solidt grej!

    • Det er altså også nogle skønne sager, du har fået! Gemalen så mere og mere forkert ud i hovedet, jo flere kogebøger jeg pakkede ud, og han mente helt bestemt, at så skulle der også luges lidt ud på hylden. Så måtte jeg forklare ham, at kogebøger, jeg får som gaver, IKKE tæller med i udregning af kogebogshyldemeter 😉

  3. Hummingbirds bagebog var min julegave i år. Har allerede udset mig en banankage deri, jeg gerne vil afprøve, og så er der god inspiration at hente i bogen, når man, som jeg, godt kan lide at bage.

    • Jeg har også læst meget godt om de bagebøger, og var det ikke fordi, jeg i forvejen har… øh… en del kagebøger… så kunne jeg godt finde på at ønske mig et par af dem 🙂

  4. Jeg fik faktisk udelukkende ting til køkkenet 🙂 Et par ting skal ganske vist byttes, men jeg fik blandt andet en Le Creuset gryde (som skal byttes til stegegryden), en kasserolle, en kogebog og nogle glas (som jeg nok også bytter) 😀 Og så har jeg stadig lige en enkelt gave til gode i morgen – spændende 😉

  5. Sikke nogen dejlige bøger du har fået. Og hvor lækkert med et gavekort. Det er jo ligesom 2 gaver i en 😀 Jeg fik min aller højeste ønske opfyldt af min mand, en overlocker. Ikke en disse til køkkenet, men det kan nåes i morgen når vi skal holde jul med min svigerfamilie 🙂

    • Den kendte jeg faktisk ikke til i forvejen, men den ser rigtig spændende ud. Skal helt bestemt studeres nærmere de kommende dage 🙂

  6. Jeg fik en slankebog, men det hlælper ikke på vægten at læse den, jeg må jo spise efter den og det er en udfordring.

    • Håber du når målet – og at det er en god bog med spændende retter. Mange kaloriefattige retter kan være ganske lækre, blot man er lidt kreativ, og så er det jo helt klart lettere at holde sig til det sunde 🙂

  7. Rigtig praktisk med en bog om vin til maden. Det er mindst halvdelen af kunsten i madlavningen, ihvertfald når man render ind i den semi-fine (og mere) del af den 😉

    For mit vedkommende var der faktisk ingen køkkenting igår(!). Vi har nemlig ikke mere plads i skabene!!! Så for at mine hylder ikke skal brase sammen, havde jeg ønsket mig tøj, sko og alverdens legetøj, samt lidt bling-bling fra kæresten. Uhhhhh 😀

    Det der jul er rigtig hårdt for korpusset – idag har jeg taget sumpe-hatten på og drevet husleje af. Det vil sige: købemad og ris a la mande til dessert. Og i aften (øh… nu?!) har jeg købt en helaftensbillet til sofaen sammen med min dyne og en skøn mand, der nok skal nusse lidt om mig. Og måske servere lidt mere ris a la mande… så gør det ikke noget man må aflyse sin biograffilm pga. træthed, når kompensationen er så dejlig 🙂

    • Jep, det er jo nærmest en kunstart! Glæder mig til at læse og blive klogere 🙂

      Haha, jeg går ud fra, at det er køkkenskabene, der ikke var mere plads i 😀

      Lyder som ret overkommelig dag. Resten af vores aften står også på hjemmebiograf, så nu skal jeg ind i stuen og ‘forhandle’ om, hvad vi skal se 😉

      • Ja, desværre kan man pludselig blive helt elektrisk når man læser tilbudsaviserne nu… Jeg ønsker mig da lige en santuki-kniv fx! 😛
        Der er nemlig stadig liiige lidt plads i min knivskuffe. Tror jeg nok…… 😉 *host*

  8. Wauw, tillykke med de spændende bøger! Jeg fik en gave, jeg blev meget glad for: Monsier stod for al julemaden og opvasken 😉 Og i dag har vi spist rester, så vi dårligt kan rokke med ørerne …

    • Se, det er da også forkælelse! Jeg ønsker mig en køkkenalf, der kan klare opvasken hver aften – det kunne være helt fantastisk, men jeg tror, den race er ret sjælden 😛

  9. Lækkert! 😀 Du må lige sige om der er nogle gode opskrifter i dem:)

    jeg fik ting til at lave Cupcakes + plus en bog om det.
    noget jeg længe har ville prøve at kaste mig ud i
    ud over det fik jeg en stegepande, krydderier og nogle kopper fra menu.

    • Almanak-kogebogen har jeg bladret i flere gange før, og den indeholder i hvert fald mange gode sager. Glæder mig også til at fordybe mig i de andre 🙂

  10. Glædelig jul, Piske. Dejlig stak bøger. Jeg fik Meyers Almanak i fødselsdagsgave og jeg har lige lavet noget fra den og det var i sandhed en knald god opskrift. Og med den tykkelse er der basis for en god omgang lækker mad i fremtiden.

    Jep, jeg fik mange gode køkken-gaver. Har blogget om dem 🙂

    Hils din syge gemal og ønsk ham god bedring – det pus.

    • Hov, du må da lige røbe, hvad det var, du prøvede fra kogebogen 🙂
      Jeg pønser pt. på, hvornår jeg skal prøve noget fra ‘biblen’ 😉

      • Jeg prøvede Karry sild med æbler og chili. Og det var nogle supergode sild! Mine gæster 2. juledag var også ret vilde med den. Dem kan du roligt lave.

        • Oh super – det lyder også som en skøn kombination, og chilidetaljen er jo lige noget for et legebarn som mig 🙂

  11. Sikke en god sta kogebøger, du fik i julegave.

    Jeg fik Claus Meyers Ny Nordisk Hverdagsmad i julegave, tallerkner, røreskåle og et rivejern, så der er ved at være godt fyldt i skabene.

  12. Dejlig høst – du bliver uden tvivl inspireret!

    Jeg fik tre Mano tallerkner fra Kähler til samlingen, ikke helt køkkengrej, men noget at anrette lækkerierne på 😉 Er helt vild med formen på dem, og blandingen af forskellige farver. Og så fik jeg et forklæde af min veninde, af brandbart stof – sort og med en kat i leopard mønster på lommen på maven – hjemmesyet!
    Dertil et par spiselige lækkerier.
    Og så vandt jeg hele to kogebøger i december måned. Så det er jo ikke så ringe en køkken-jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *