Jeg ‘skylder’ et enkelt indlæg fra Copenhagen Cooking-ugen, og det var fra torsdag den 26. august, hvor jeg var til et foredrag om Ny Nordisk Hverdagsmad, der blev afholdt i Væksthuset i København. Arne Astrup og Claus Meyer fortalte om det store projekt, som skal få sund madlavning, lokale råvarer og den gode smag til at gå op i en højere enhed. Der er nemlig forsket rigtig meget i sunde råvarer – men deprimerende lidt i sund mad, der smager så godt, at den almene dansker også har lyst til at spise det.

Mange af sundhedsrådene har været kendt i mange år, men nu er der også et langt mere lokalt præg over det. For eksempel bliver man nu direkte opfordret til at spise mere vildtkød og tang! Det sidste er jeg helt frisk på, mens det kniber noget med det sidste – ikke kun på grund af min generelle skepsis over for tang, men fordi jeg heller ikke liiiige kommer forbi en strand til hverdag.

Men generelt synes jeg, at det er et meget sympatisk og fornuftigt projekt, som jeg glæder mig til at følge mere med i. Du kan læse mere om projektet på deres hjemmeside.

Efter foredragene var det tid til en lille workshop. Her kunne deltagerne gå rundt til en række borde og sammensætte et lille måltid, der bestod af lokale råvarer.
Jeg prøvede den saftpresser, der var stillet frem, og puttede et par gulerødder, et æble samt lidt solbær og brombær i. Saften så en anelse suspekt ud, men smagte overraskende godt, og nu forstår jeg endelig den hype, der har været omkring saftpressere de seneste år! Skøn og spændende smag – meget lækkert.
Ved et andet bord fik man en kop med strandkrabbesuppe med fiskestykker og et stykke ølandshvedebrød. Det er noget af det saftigste brød, jeg har smagt, og jeg må have fingre i sådan noget mel på et tidspunkt!

Suppen var god og vellavet, og selvom jeg ikke er så meget til ‘fiskede supper’, så var det spændende at prøve noget nyt.
Som sidste indslag i måltidet var det også muligt at lave sig en frisk salat af tang- og strandplanter! Jeg har ikke så megen erfaring på det område, så det var spændende at kaste sig ud i. Planterne er ret salte på grund af havvandet, så det skal man være opmærksom på, når man smager salatdressingen til, og vi fik da også rig mulighed for at stå og blande vore egen dressing bagefter, så den kom til at passe med de planter, vi havde valgt.

Det smagte ret anderledes, men frisk og delikat. Der var et par af de planter, som jeg gerne ville eksperimentere mere med i fremtidige salater.