I denne uge er der Dining Week i København, og selvfølgelig kunne gemalen og jeg ikke nære os, så vi skulle da spise ude flere gange i denne måned! Første gang var sammen med onkel rejsende Mac og hendes kæreste, og vi var så heldige at få bord hos Nimb Brasserie. Dining Week blev nemlig væltet bagover i år, da bookingen gik i gang, så det krævede både tålmodighed og held at få bord.

Vi blev budt velkommen, og der stod allerede et par flasker Pellegrino klar til os, da vi ankom. Ingen af os var i humør til vinmenu, så vi valgte at tage et enkelt glas rødvin til hovedretten. Mens vi ventede på maden, kunne vi guffe det lækre, lune velkomstbrød, som blev serveret med smør og ristede hvedekerner. Jeg var glad for, at der ikke var så mange skiver, for det smagte temmelig vanedannende…

Forretten var denne lille smukke sag – en dejlig mør og lækker torsketartar med koriander, brændt agurk og torskerognscreme, der var pyntet med dild, brøndkarse og ristet rugbrød. Det var virkelig lækkert – smagen var både frisk, mild og rund, hvor rugbrødet gav lidt knas og mørke toner, men hvor retten stadig var let og helstøbt. Da vi var på Manfreds for nylig, var jeg ret imponeret over torskeretten og overvejede, om ikke det var den bedste torskeret, jeg havde fået til dato. Men den ære tilfalder nu Nimb Brasserie, for denne forret var jeg helt pjattet med. Elegant, velsmagende og smuk.

Hovedretten blev meget dansk – så at sige – for det var svin med svin på! Det er jo nærmest nationalsport at kunne lide svinekød i alskens udgaver, men denne ret hævede sig over nationalfølelsen og bestod af svinekød, hvor dyret helt sikkert har haft det lidt sjovere end de grise, du kan finde hos discountsupermarkederne.

Retten bestod af langtidsstegt svinebryst med rodfrugtsmos (vist nok på gulerødder, kartofler og kålrabi), bagt løg med sort skorpe, bløde løg, flæskesvær og røget marv. Kødet havde en god saftighed med masser af smag. Det var lidt til den fede side, men det kunne man skære af. Flæskesværene var udmærkede men ikke så spændende, som de kunne være, og den røgede marv skuffede mig – den smagte ikke rigtig af noget og var langt fra den lækre røgede marv, som vi oplevede hos Manfreds. Det var feel good mad på den bløde og kalorierige måde, og måske ville det have klædt retten med en enkelt grøn kvist eller to – ikke kun på grund af det visuelle men også for at give lidt friskhed. Men når nu det skulle være så var det en ganske velkomponeret ret, hvor det brændte løg gav kant og og modspil til det bløde og fede, og for en gangs skyld savnede jeg ikke friske grøntsager i maden.

Vi drak et glas Syrah fra Domaine Astruc til retten, og den var udmærket. Lidt mere tør end jeg havde forventet, men omvendt rensede det munden og gav det fede kød modspil.

Jeg vil godt indrømme, at desserten var en af grundene til, at jeg gik efter et bord hos Nimb Brasserie. Den indeholdt nemlig lakrids, og jeg er jo svært glad for det sorte krydderi, så det lød ret tillokkende. Desserten bestod af lakridsparfait med æbleskum, krystalliseret chokolade, pærepuré og rapsolie. Hvad sidstnævnte lavede i desserten fandt jeg aldrig ud af – det virkede mest som et pudsigt indfald. Parfaiten var fnuglet og cremet – meget fint udført – og gik godt sammen med resten af retten, selvom skummet var en anelse for sødt og parfumeret til mig.

Det var en rigtig madoplevelse, hvor vi tilmed sad tæt på køkkenet og kunne følge anretningen af maden. Det foregik efter en nøje planlagt koreografi og var ret interessant at følge. Køkkenet havde virkelig styr på serveringerne, som kom samtidig, og selvom det kunne virke en anelse maskinelt, så havde tjenerne alligevel overskud til at smile og præsentere retterne med stolthed i stemmen. God stil!

Indretningen er enkel og lys, så stedet indbyder måske ikke så meget til romantiske middage, hvor et enkelt stearinlys og smilet fra din elskede er det eneste lys, du behøver. Til gengæld er det et sted, hvor du får virkelig skøn mad, og hvor personalet udstråler professionalisme og coolness – de har styr på det.

Fem stjerner med pil op og et stort ønske om at spise der igen en anden god gang.