Når ret skal være ret

For et stykke tid siden skrev jeg en e-mail til Irma, da jeg to gange havde oplevet at købe ost hos dem, som mugnede flere dage før sidste salgsdato. Jeg fik svar fra butikschefen om, at de selvfølgelig beklagede oplevelsen, og de gerne ville have, at jeg kom ned i butikken, så jeg kunne få en ny ost samt en flaske rødvin.

I går fik jeg så endelig tid til at komme forbi og fik en god snak med den ansvarlige for osteafdelingen. Han kunne fortælle, at problemet sandsynligvis skyldte, at de havde skåret valnøddeflødeosten på samme tidspunkt som en ret hidsig skimmelost, og selvom de to oste ikke rørte hinanden, så kunne det at de var i samme rum være nok til, at flødeosten blev ‘smittet’ af skimmelosten.

Som sår på plastret fik jeg en valnøddeost – der var ca. fire gange så stor som det stykke, jeg oprindeligt købte, og i original indpakning – samt to flasker rødvin. Det synes jeg alligevel er god service, så tak til Irma for at tage henvendelsen seriøst.

20 thoughts on “Når ret skal være ret

  1. Det er god service. Fantastisk dejligt at det stadig kan lade sig gøre at klage på en fornuftig måde og tilmed blive hørt og få erstatning. Osten ser faktisk ret lækker ud.

  2. Dejligt at en klage på den måde 🙂
    Den ser god ud den ost! Er det en blød ost eller en skæreost?

    Det bliver dejligt at Irma snart kommer med en on-line butik, så vi andre også kan handle der…..

    Mange hilsner
    Birthe

  3. Lene – ja, jeg var ganske tilfreds. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forventet – nok mest en 'undskyld, og det vil vi gøre bedre til en anden gang' – og evt. pengene tilbage. Men dette var jo mere, end de behøvede.

  4. Vibeke – ja, og så havde jeg endda skrevet i et pænt og fornuftigt leje – der var jo ingen grund til at hidse sig op, så det var blot endnu bedre, at de tog det alvorligt, selvom min henvendelse var uden skældsord mm. 🙂

  5. NYBH – det er en blød ost, og den ser rigtig lækker ud! Jeg må lige se, om ikke jeg kan passe det ind i min plan for næste uge at få den smagt 😉

    Og jeg kan godt forstå, at du glæder dig – de har mange dejlige varer!

  6. Annette – det tror jeg ikke, de ved – jeg har i hvert fald ikke fortalt dem det 🙂

    Og ja, jeg skriver sjældent negative ting på bloggen, for jeg ved, hvor meget det kan skade – både i sig selv og hvis det bliver misforstået/overfortolket osv., så når jeg nu havde nævnt tidligere, at jeg for en gangs skyld havde sendt en klage, så var det også kun fair at følge op på indlægget og fortælle, at de løste det på en god måde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *