Minirugbrød med rugflager og kærnemælksdrik med blåbær

minirugbrød, rugbrød, boller, brød, rugboller, gær, øl, mørk sirup, urehvedemel, rugkerner, rugmel, fuldkornsrugmel I går aftes havde jeg gang i flere bageprojekter, og et af dem var minirugbrød, som jeg havde fået ideen til efter at have læst på opskrifter.dk. Jeg erstattede dog det almindelige hvedemel med urehvedemel og og tilføjede mørk sirup, knækkede rugkerner og fuldkornsrugmel. Jeg spiste en af dem her til morgen, og de er blevet ganske gode! Der er gods i, og de mætter uden at føles tunge.
Det blev også til en enkelt kærnemælksdrik med blåbær.

Minirugbrød med rugflager
18-20 stk.

100 g gær
2 dåser pilsner
6 spsk mørk sirup
2 spsk olie
2 tsk salt
250 g urehvedemel
100 g knækkede rugkerner
300 g rugmel
ca. 500-600 g fuldkornsrugmel

Pynt:
rugflager

Opløs gæren i øl. Bland sirup, olie, salt, urehvedemel, knækkede rugkerner og rugmel i. Tilsæt derefter fuldkornsrugmel, indtil dejen er samlet men stadig fugtig. Tildæk dejen med et viskestykke og lad den hæve i 1½ time. Ælt dejen igennem. Del den i mindre stykker, der formes til små, aflange brød på 8-10 cm. Pensl dem med vand og dyp dem i rugflager. Læg dem på en bageplade og lad dem hæve i en halv time under et viskestykke.

Bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter.
kærnemælkssmoothie, smoothie, blåbærsmoothie, kærnemælk, banan, blåbær, honningKærnemælkssmoothie med blåbær
2 glas

3 dl kærnemælk
1 frossen banan
150 g frosne blåbær
3 spsk honning

Alle ingredienser blendes.

10 thoughts on “Minirugbrød med rugflager og kærnemælksdrik med blåbær

  1. NYBH – ikke friste! 😀
    Lige nu bakser jeg med kage – men mere om det i morgen eller i overmorgen. Indtil da har jeg sat en surdej over, og der fik jeg også brugt lidt kærnemælk 😉

  2. Kristine – det er en dejlig afveksling – man skal blot være opmærksom på, at den er væsentlig mere syrlig end almindelig mælk, så jeg putter ind imellem lidt ekstra honning eller lignende i, hvis det netop ikke er den syrlige smag, jeg skal have frem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *