Melon-hyldeblomst smoothie

melon-hyldeblomst smoothie, netmelon, melon, kærnemælk, hyldeblomstsaftJeg har både nået at få vasket op og ordnet stuen, efter jeg kom hjem fra arbejde – plus læse et kapitel i min nuværende bog på natbordet. Jeg havde også lidt rester i køleskabet, og hvad gør man med det? Blender det selvfølgelig! Resultatet blev denne melon-hyldeblomst smoothie.

Melon-hyldeblomst smoothie
1 stort glas

½ netmelon
1 dl kærnemælk
2 spsk koncentreret hyldeblomstsaft

Melonen skrælles og skæres i stykker. Alle ingredienser blendes grundigt.

Note: Smagen var sådan set fin, men konsistensen var lidt ‘grødet’, hvilket fjernede lidt af fornøjelsen. En anden gang vil jeg nok enten lave det med frossen melon eller med æblejuice i stedet for kærnemælk.

Om lidt skal jeg tegne et kjolemønster af. Det er lavet med engelske mål, så jeg forudser, at jeg kommer til at bande rigtig højt undervejs. Flink som jeg er har jeg valgt at gøre det en dag, hvor gemalen ikke er hjemme – så slipper han for at høre mig gå amok med en blyant. Bagefter skal jeg lave noget af aftensmaden til i morgen og kan forhåbentlig også nå at se en horrorfilm, som jeg har liggende – hvis altså ikke at symønstret har taget taget livet af mig. I så fald står den nok på et eller andet, der er mere light…

10 thoughts on “Melon-hyldeblomst smoothie

  1. ;D Du er da et overordentligt venligt menneske. Sådan at tage hensyn til din mand.
    Du må hellere finde noget frem, som det er ok at smadre, inden du går i gang;)

    De der smoothies … jeg kan ikke rigtigt komme igang med dem. Netop pga det grumsede og konsistensen. De ser ellers så farvestrålende og skønne ud. Hmmmm….

    God aften – håber, tingene arter sig for dig og du kan nå din film!

  2. Hanne – jeg ved det. Har ingen anelse om, hvor det flinkhedsanfald kom fra 😉

    Smadringen af ting gemmer jeg til, når jeg går i gang med at sy. Der får jeg virkelig brug for det, for den her syforklaring minder mere om en overgearet engelsk stil – kors, hvor er der meget tekst at pløje sig igennem! :-O

    Nu har jeg nået det meste af mønstret og vil kaste mig over filmen – så klarer jeg det sidste i morgen tidlig, inden jeg skal på arbejde. Fortsat god aften 🙂

  3. Jeg har det ligesom Hanne, jeg kan ikke med det ofte mindre heldige udseende i de der smoothie, og jeg syntes heller ikke om konsistensen, når det kommer i munden.
    God fornøjelse med både mønster og film!
    Knus
    Vibeke

  4. Haha, det lyder som du har lidt temperament:)
    Jeg prøver også at tage hensyn til Kristian når jeg kan mærke pige-hysteriet trænge sig på:)

    Den smoothie lyder så god!
    Jeg ønsker mig en ny blender så jeg igen kan komme igang med smoothies til morgenmad..

  5. Vibeke – tak skal du have! Det gik fint med at tegne mønster af, men jeg blev noget bekymret, da jeg samtidig stod og kiggede på syvejledningen. Det bliver lidt af en udfordring!

  6. MissMuffin – når det kommer til syvejledninger har jeg ingen tålmodighed – overhovedet! 😀

    Men eftersom jeg skal sy en prøve på det i weekenden, hvor gemalen er hjemme, så kan det godt være, jeg skal advare ham inden… 😉

    Jeg har i mange år levet fint uden at bruge blender, men i løbet af det sidste års tid har jeg brugt den så meget, at jeg helst ikke vil undvære den! Du må se at få fat i en blender 🙂

  7. Melon og hyldeblomst lyder superlækkert i en smoothie, men jeg ville nok bruge soyamælk (den med vanille, der smager som softice).

    Jeg er spændt på, hvad du skal til at sy – viser du frem? Du er godt nok modig at gå i gang med et engelsk mønster 🙂

  8. Madame – smager som softice? Det lyder som et hit! 🙂

    Det kan godt være, jeg smider et par billeder ind af det senere på måneden – og det er nu mere af nød end af lyst, at jeg går i gang med et engelsk mønster, for jeg kunne ikke finde et dansk, der passede til formålet 🙂

  9. NYBH – jeg vil foreslå, at du erstatter kærnemælken med noget andet, for jeg tror, den var med til at gøre konsistensen lidt 'grødet' – og det er jo ærgerligt, når nu man lige skal udnytte melonen til noget lækkert 🙂

    Måske det var en idé at lave en semistærk blanding af koncentreret hyldeblomstsaft og vand og kværne melonen i?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *