Madsvinet

brødI sidste uge var der Dining Week, og vi nåede faktisk også forbi et sted om torsdagen, hvor vi spiste ude sammen med Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste. Vi havde booket bord hos Madsvinet, som viste sig at have nede-på-jorden-lokaler, men friske og meget nærværende tjenere. Hyggeligt!

Mens vi ventede på første ret, kunne vi hygge os med lidt lækkert, mørkt brød og en dejlig klump cremet smør rørt med krydderier.

lakridsdrinkDet er ret sjældent, at jeg bestiller drinks, når vi spiser på restaurant (hvilket i øvrigt er en fejl, for jeg holder nu meget af en god drink), men da jeg opdagede en Liquorice Sour, som var en funky lakridsdrink, så kunne jeg ikke nære mig og bestilte den.

Den var blandt andet bygget på lakridsrod og dermed ikke en sød lakridssirup, hvilket jeg ellers frygtede lidt, for det kunne hurtigt blive kvalmt til maden. Drinken var ret speciel, men faktisk udmærket. Jeg vil dog anbefale dig at drikke den hurtigere end jeg, der nippede til den i lang tid, for lakridsrodssiruppen ender hurtigt i bunden af glasset, og så bliver den lige lovlig intens til sidst!

forrettenForretten var denne meget smukke anretning, som bestod af rimmet torsk, varmrøget torskerogn, rødbeder, safran og sprøde rugbrødsflager. Jeg var især betaget af den røgede torskerogn – hvis torskerogn havde smagt så godt i min barndom, så havde jeg ikke holdt en pause med at spise det i over 15 år! Det var en rigtig lækker anretning at gå på opdagelse i, og jeg nød hver en mundfuld.

hovedrettenHovedretten slap køkkenet dog ikke lige så heldigt fra. Den bestod af dansk økologisk nakkefilet, der var braiseret og grillet, og hertil var der rødbedeglace, stegte rosenkål med appelsin og restaurantens egen bacon samt salvie, hytteost, granatæblekerner og julesalat. Kødet var stegt lige lovlig hårdt og havde mistet sin saftighed, så den fremstod halvkedelig og ordinær. Noget der egentlig overrasker mig, eftersom jeg netop ville forvente, at sådan et sted har ret meget styr på, hvordan svin skal steges. Rosenkålen var et vovet valg (eftersom mange ikke kan lide rosenkål), men de var egentlig ok, selvom jeg nu altid vil foretrække friske og finthakkede rosenkål frem for kogte eller stegte. Hytteosten forstod jeg til gengæld ikke. Smagsmæssigt passede den ikke til, og som det eneste kolde element i retten var den ikke særlig rar at få i munden sammen med de varme dele af retten. Mærkeligt valg.

desserten… og så kom vi til desserten, som igen var et modigt valg fra restaurantens side. Den bestod af øllebrød serveret sammen med kærnemælksfromage, sød-syltede havtorn samt en hyldebærsirup. Nu er jeg ikke særlig glad for øllebrød (og det har jeg heller aldrig været), så det var lidt af en chance at tage, da jeg valgte restauranten, for jeg vidste jo, at den var på menuen denne aften. Jeg håbede dog, at spisestedet ville lave en eksperimenterende udgave, og jeg synes nu, at de gjorde et ganske fint forsøg på at modernisere denne (børne-) klassiker. Både den bløde kærnemælksfromage og de mere intense havtorn var med til at hive retten op og give den søde øllebrød det modspil, som der bør være. Jeg kommer næppe til at elske øllebrød, og jeg var da heller ikke blæst omkuld af denne dessert, men det var et godt forsøg på at gøre retten langt mere interessant.

Samlet set var det en glimrende aften, og gemalen og jeg endte med at konkludere, at det var den bedste af de tre restauranter, vi prøvede i løbet af Dining Week. Forretten var fantastisk, hovedretten noget jævn i det med et par svipsere iblandt og desserten var over middel, så selvfølgelig var der plads til forbedring. Men denne restaurant turde noget og kørte ikke mainstream, som en del andre restauranter valgte at gøre i denne uge, og det har jeg stor respekt for. Derfor ender jeg på fire stjerner samt en lille pil op for modet til at prøve nye veje – og for de nærværende og hyggelige tjenere.



2 thoughts on “Madsvinet”

  • Det var spændende at læse og Madsvinet er et sted, jeg absolut får lyst til at prøve. Og et ekstra plus er det med de nærværende og hyggelige tjenere 🙂

    • Ja, det er rart, når man kan mærke, at de interesserer sig for deres fag og det sted, de arbejder hos 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *