Kokos-kakaodrik, kikærte-olivenpuré og timian-burgerboller

Jeg får nået nogle sjove ting i køkkenet i disse dage. I går fik jeg således prøvet en opskrift fra ‘Køkkenrevolution på høje hæle’, hvor jeg pillede ved væskeforholdene. Drikken faldt desværre ikke helt i vores smag, men jeg skriver, hvordan jeg lavede den, og hvad jeg vil gøre anderledes en anden gang.

Om eftermiddagen havde vi en af vores venner på besøg til en omgang brætspil, og der lavede jeg burgerboller og gulerodsstave med kikærte-olivenpuré til. Sidstnævnte havde jeg fået inspiration til i det seneste nummer af Mad!

Kokos-kakaodrik
2 glas
kokos-kakaodrik, kokosmel, appelsiner, kakaopulver, kanel, vaniljepulver, nelliker, banan
2 dl kokosmel
5 dl vand
fintreven skal og saft fra en økologisk appelsin
2 spsk kakaopulver
½ tsk kanel
en lillebitte smule vaniljepulver
½ tsk stødte nelliker
1 moden banan, frossen

Blend kokosmel og vand i nogle minutter, indtil kokosmelet har afgivet godt med smag til vandet. Si kokosmælken og sørg for at presse massen, så du får al væden ud af kokosmelet. Blend kokosmælk, appelsinsaft- og skal, kakaopulver, vaniljepulver, nelliker og banan i et til to minutter. Put et par isterninger i et glas og hæld drikken over, så den er iskold, når du serverer den.

Note: Jeg tror, drikken var lidt for voksen til os. For det første kunne jeg ikke lide nellikesmagen, så den vil jeg helt udelade en anden gang. For det andet savnede jeg almindeligt mælk som modspil til kakaoen – den hjemmelavede kokosmælk blev alt for tyndtflydende, og jeg havde endda brugt en banan i opskriften i stedet for den sirup, som bogen oprindeligt foreslår. Men kan jo lave en drik med mange af de samme råvarer og i stedet for kokosmælken bruge komælk og så tilføje noget kokos – det ville ikke være så tosset endda!

Kikærte-olivenpuré
6 personerkikærte-olivenpuré, puré, kikærter, oliven, creme fraiche, koriander

300 g kogte kikærter
115 g grønne oliven uden sten
2 spsk olivenolie
3 spsk creme fraiche
2 tsk koriander
1 tsk salt

Kikærter, grønne oliven, olivenolie, creme fraiche og salt blendes grundigt. Koriander tilsættes lige inden servering – drys evt. lidt ekstra på som pynt.

Timian-burgerboller
6 store burgerboller

25 g gær
4 dl lunkent vand
1½ dl hvedeklid
1 dl havregryn
½ del sesamfrø
½ tsk salt
1 tsk timian
1 tsk sukker
hvedemel for resten

Gæren opløses i det lunkne vand. Alt undtagen hvedemelet blandes godt med i gæropløsningen- Hvedemel tilsættes, indtil du har samlet en god, smidig dej. Lad den hæve til dobbelt størrelse, inden du former store flade burgerboller af dejen. Bollerne hæver til dobbelt størrelse og pensles med vand, inden de bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.

burgerboller, boller, burger, gær, hvedeklid, havregryn, sesamfrø, timian, hvedemelBolle smurt med mangochutney og fyldt med skiver af stegt kyllingefilet, rucolasalat, kokosmel (rester fra kakaodrikken) og agurkeskiver.



12 thoughts on “Kokos-kakaodrik, kikærte-olivenpuré og timian-burgerboller”

  • Jeg er ikke særligt imponeret af det der Kernesund-halløj eller Køkkenrevulotionen- det er simpåelthenst for mærkeligt til mig. Lige med undtagelses af deres lækre smoothies:)
    Bollerne lyder nu rigtig gode, dem kunne jeg godt få lyst til at bage til den næste burgeraften herhjemme…

  • Jule Mig – mere eller mindre alt, eftersom det blot var en opskrift, jeg selv fandt på 🙂

    Så du behøver såmænd ikke erstatte sesamfrøene med noget, men du kan f.eks. bruge hørfrø?

  • Vibeke – tak skal du have! Jeg kan godt lide, at bollerne er lidt grovere og mere mættende end dem, man kan købe i supermarkederne, så jeg sniger gerne noget fuldkorn i dem, når jeg kan komme til det.

  • MissMuffin – jeg har ikke fulgt så meget med i den diskussion, der var, da det kom frem (men jeg mindes, at jeg syntes, Kernesund-konceptet haltede på nogle punkter), men der er helt sikkert nogle metoder i min nye kogebog, som skal afprøves. Den virker heldigvis ikke så prædikende – eller også læser jeg den bare, som jeg selv vil! 😀

  • Jeg synes at alle dine tre opskrifter ser dejlige ud, Piskeris. Når man bruger Køkkenrevolution-bøgerne skal man bare vide, at Umahro ikke bruger mælk. Mange mennesker kan ikke tåle det, men vi kan heldigvis digte videre på hans opskrifter.

  • Madame – ja, jeg kan i hvert fald sjældent dy mig for liiige at pille ved et eller andet i opskrifterne! Jeg morede mig i øvrigt kosteligt over, at han også bander i bogen – det ser man ikke så tit i kogebøger! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *