Kashmir

Kashmir, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFor nylig var vi på restaurant med onkel rejsende Mac og hendes kæreste en helt almindelig hverdagsaften. Da december byder på mange solide måltider, tænkte vi, at det var en god idé at vælge en restaurant, hvor vi kunne få lidt andre – og knapt så julede – smagsindtryk, og valget faldt på den indiske Kashmir på Østerbro. De andre bestilte øl, og jeg kastede mig over en mangolassi, mens vi studerede spisekortet. Her stødte vi på et klassisk problem – der var søreme mange fristende retter, så det var svært at vælge. Jeg ville allerhelst blot bestille en række retter, som vi kunne dele, men da vi ikke havde spist der før, var vi meget i tvivl med portionernes størrelse. Samtidig var flere af de andre svært fristede af den almindelige tre retters menu, så vi endte med at vælge denne alle sammen.

Kashmir, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi startede med en klassiker – pappadums serveret sammen med chilisauce, mintsauce og mangochutney – inden vi fik kartoffelskiver indbagt i kikærtemelsdej og med citronskiver til. En fin lille hapser – lidt fedtet uden dog at kamme over. Der var lidt pyntesalat, men der måtte såmænd gerne have været mere til, så de indbagte kartoffelskiver fik mere modspil.  Kashmir, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Den ene hovedret var lammekød i en skøn krydret tomatsauce. En rimelig mild ret, som var lettilgængelig og udmærket. Den blev serveret med ris og blødt, lækkert naanbrød. Jeg mener også, at vi fik raita til, men jeg er ikke helt sikker.

Kashmir, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden hovedret var kylling i en syndig, fuldfed karrysauce, som var ganske lækker. Den var ret populær ved bordet, og jeg tror, der var flere af os, der kort overvejede at slikke skålen!

Portionerne så ikke så store ud, da de blev serveret, men de mættede godt. Jeg savnede dog lidt friske grøntsager til – især på grund af den tunge kyllingeret, og der måtte også gerne skrues mere op for krydderierne. Kashmir, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Til dessert skulle vi egentlig have kulfi-is – en hjemmelavet indisk is – men af ukendte årsager fik vi i stedet valget mellem vanilje- eller chokoladeis. Jeg fik desværre ikke spurgt tjeneren om grunden til ændringen, men det ærgrede mig i hvert fald. Chokoladeisen var udmærket uden at være noget særligt.

Det var en hyggelig aften i gode venners selskab. Vi var positivt overraskede over indretningen hos Kashmir – lys, enkel og ikke så gøglet, som indiske restauranter ind imellem er – og det gav stedet et behageligt og professionelt touch. Maden var glimrende, men ikke helt så unik og forførende, som jeg havde håbet på. Der måtte godt have været lidt mere spræl, lidt flere overraskelser, lidt stærkere krydderier og lidt flere grøntsager. Nu tog vi en standardmenu, og den type menuer vil selvfølgelig primært gå efter at tilfredsstille den traditionelle kunde, hvor vi i højere grad er den kundetype, der gerne vil udfordres og provokeres lidt. Det var der ikke så meget af her, men måske får jeg det, hvis jeg en dag spiser der og vælger lidt forskellige retter på kortet? Kashmir er i hvert fald en restaurant, jeg kunne finde på at besøge igen – men omvendt haster det heller ikke, for så besnærende var oplevelsen som sagt ikke.

Vi gav ca. 200 kr. per person for maden på Kashmir og dertil kommer drikkevarer, som også lå i et fornuftigt prisleje. Derfor ender vi her på fire stjerner til Kashmir for en god oplevelse over middel, men også et stykke fra det fantastiske og dragende.

8 thoughts on “Kashmir

    • Ja, det var et ganske fornuftigt prisleje – helt perfekt til en hverdagsaften, hvor vi mødtes for at hygge. Og dejligt med lidt andet end klassisk julemad her i december 😉

  1. Vidste ikke der ligger en Kashmir på Østerbro, kom fast på Kashmir på Nørrebro mener den lukkede for en del år siden, og det var altid rigtig godt og billigt mad .. ved du om de har flere steder i kbh? Husker deres mango lassi..mmm:-)

    Hilsen
    Lykke

  2. Pingback: Tandoori Masala | Piskeriset på eventyr

  3. Pingback: Tandoori Masala - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *