Julevinsmagning og byens bedste pizza

vinsmagningI går tog jeg træningsmakkeren under armen, og så troppede vi ellers op hos Otto Suenson, der havde gratis julevinsmagning. Det betød også, at butikken var virkelig proppet (pun intended), men vi nåede da at smage flere dejlige vine.

Første vin i glasset var Rosso Coppola fra 2009 – en overraskende tør rødvin, som straks tørlagde munden. Forholdsvis mild og let krydret uden den tyngde, som mange amerikanske vine har. Udmærket efter lidt tilvænning, men ret anderledes i forhold til andre Coppola’er, jeg har smagt.

Næste vin var Cinema Director’s Cut fra 2008 – en af Coppolas ekstra spændende vine. Den var virkelig kraftig og ledte mine tanker hen på Molly Dooker, og både træningsmakkeren og jeg gispede, da vi smagte vinen. Hold da op hvor var den intens! Der er masser af saft og kraft i denne vin, der har sødme og smag som modne blommer, og er du til kraftige, fede vine i stil med Molly Dooker og andre heftige vine, så er denne her noget for dig. Vi var begge ret verliebt i denne vin, og jeg tror, der skal investeres i en flaske eller to på et tidspunkt.

Vi var enige om, at det var lidt synd for de vine, der kom lige efter Cinema-oplevelsen, men ikke desto mindre var jeg nu ganske tilfreds med den Chateauneuf du Pape, La Nerthe 2007, som jeg nippede til bagefter. En meget behagelig og velafbalanceret vin, som jeg gerne købte et par flasker af  – hvis den ikke lige kostede knapt 300 kr flasken. Men absolut en god vin.

De sidste par år har Amarone-vinene fået en helt særlig status her i Danmark, men jeg må desværre indrømme, at jeg kun har smagt Amarone ganske få gange, så da lejligheden bød sig her, slog jeg selvfølgelig til. Vi smagte Amarone della Valpolicella, og den var bestemt også ganske glimrende med en god, fyldig smag, uden at det dog blev så tungt og sødt som de oversøiske vine.

Træningsmakkeren kastede sig over en af årets julevine, mens jeg smagte Rosso di Montalcino – en ret lettilgængelig og behagelig vin, men måske også en anelse anonym i forhold til de andre vine, vi smagte. Måske en lidt uretfærdig sammenligning med det udvalg, vi prøvede, men den markerede sig ikke rigtig på smagsbarometeret.

Sidste vin til årets julevinsmagning blev – lidt utraditionelt – en hvidvin, da vi først nåede frem til den i slutningen af vores rundtur i butikken. Det var til gengæld en rigtig pleaser – Pinot Gris “Cuvee Marie” – som havde masser af sødme og med en vis frækhed kan kaldes en kælen tøsevin. Jeg kender dog flere fyre, som også ville være friske på sådan en sød sag, og den vil være helt perfekt til en fed andepaté eller en sød dessert.

Der var mulighed for at smage ca. 20 vine denne dag, men som I kan læse af ovenstående nåede vi ikke en gang halvdelen, inden vi kapitulerede – dels på grund af de mange mennesker i butikken, dels fordi vi var ganske tilfredse med de smagsoplevelser, vi allerede havde fået.

Da Marco É Paolo, restaurant, restauranter i Roskilde, madanmeldelse, restaurantanmeldelseEfter den hyggelige julevinsmagning mødtes vi med gemalen, som vi havde sat i stævne hos Da Marco É Paolo. Nu er min viden om byens pizzeriaer blevet noget rusten de seneste år, for sandt at sige er det ret begrænset hvad Roskilde kan tilbyde af kvalitets-take-away, så take-away er primært noget, vi køber 1. januar. Men nu har byen fået flere nye pizzeriaer, og dette sted så tiltalende ud, så det Da Marco É Paolo, restaurant, restauranter i Roskilde, madanmeldelse, restaurantanmeldelsemåtte vi prøve. Vi bestilte to pizzaer, som vi var tre personer om at dele, og vi fik et par skønne, sprøde og tynde pizzaer – sådan som italienske pizzaer skal være! Enkle og lækre. Den ene var med tomat, mozzarella, ventrichina og chili, og var tilpas hot uden at brænde. Den anden var med tomat, mozzarella, soltørrede tomater, rucola, parmaskinke og parmesanflager og var en rigtig lækkerbisken af en pizza. Selvom pizzaerne var tynde, kunne to stk. sagtens mætte os tre, og det var skønt at købe pizzaer, som var lette, smagfulde og ikke drev af fedt.

Priserne var også yderst rimelige – jeg tror tilmed, at stedet var en smule billigere end mange af de andre pizzeriaer – og det er helt sikkert ikke sidste gang, vi besøger det sted! Desværre er der kun ét bord, hvor du ikke sidder særlig behageligt, men jeg drømmer allerede nu om at købe pizzaer en lun sommeraften og så trisse ned i parken for at nyde maden der. Tak tak tak for endelig at have fået en ordentlig pizzabiks i byen. Det har jeg savnet længe!

12 thoughts on “Julevinsmagning og byens bedste pizza

    • Enig enig! Jeg bliver også helt glad, når jeg tænker på de fantastiske pizzaer, som jeg fik hos dig i sommers og på dem, jeg efterfølgende bagte på egen grill. Jeg nænner nærmest ikke at bage pizza i ovnen mere, når jeg tænker på, hvor gode de udendørs-pizzaer blev 😀

  1. Det er så dejligt, når man finder en restaurant, der kan lave ordentlige pizzaer – de fleste købepizzaer er alt for kedelige. Vi har en hyggelig italiensk restaurant her i Asserbo, der også mestrer kunsten 🙂

    • Ja, der er alt for mange kedelige pizzeriaer, så det er skønt at finde et sted, hvor kvaliteten er et godt stykke over gennemsnittet 🙂

  2. Kender heller ikke meget til take away i Roskilde, men har vist før nævnt Passato & Presente. Deres take away er superb, hvis man ellers kan lide italiensk mad :o)

    Pizzaerne ser gode ud.

    • Den har jeg også hørt godt om fra flere – i hvert fald deres frokosttilbud, som skulle være ganske godt til prisen. Desværre er det aldrig på det tidspunkt, vi har brug for mad, og så tror jeg heller ikke, de bringer ud (?), så vi har aldrig fået afprøvet dem.

  3. Guuud – er der virkelig en vin der hedder Chateauneuf du Pape?
    Jeg troede bare det var noget man sagde for at få sin papvin til at lyde lidt mere fin i det… i hvert fald hjemme hos os 😛

    • Mellem os sagt, så troede jeg det faktisk også, da jeg var yngre – og blev ret overrasket, da jeg fandt ud af, at det bestemt ikke var et pjattenavn 😀

  4. Pingback: DisOtto i Roskilde - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  5. Pingback: Roskilde rykker på madfronten - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *