Italiensk frokost med lardo, pancetta og æble-fennikelsalat

italiensk frokost, brød, durumbrød, lardoDa vi holdt julefrokost i december, var vores venner, der normalt bor i Italien, også med, og de havde været så søde at medbringe en række italienske lækkerier som værtsgave. Dem måtte jeg selvfølgelig eksperimentere med, så samme dag, hvor vi fik amerikansk julemiddag i sidste uge, lavede jeg et bud på, hvordan en italiensk frokost kan se ud.

durumbrødJeg bagte et brød, der bestod af totredjedele italiensk durummel, en tredjedel hvedemel, en beskeden klump gær, vand, olivenolie og salt, hvor dejen blev æltet grundigt med en ske og fik lov til at hæve i nogle timer, inden den blev lagt på en bageplade, drysset med mel, ridset let med en kniv og derefter hævet en smule mere.

Da brødet var bagt og var afkølet, blev det dryppet med en smule nypresset olivenolie, belagt med meget tynde skiver lardo og drysset med lidt friskkværnet peber. En meget enkel hapser, som var rimelig neutral i smagen – og i øvrigt ikke så fed i smagen, selvom jeg netop forventede dette.

italiensk frokost, pasta, tomatsauce, pancettaIngen italiensk frokost uden pasta, og her fandt jeg en pakke sort pasta frem (farven kommer fra blæksprutteblæk), som blev serveret med en forholdsvis stærk tomatsauce med pancetta. Til fire-fem personer brugte jeg 180 g pancetta, olivenolie, 2 hakkede løg, 3 fed hvidløg, 1½ dåse flåde og hakkede tomater, 2 tsk chiliflager, salt, peber samt revet pecorino.

Pancettaen blev skåret i små tern og ristet i en gryde – der behøves ikke fedtstof, da pancettaen afgiver rigeligt. Løg og hvidløg tilsættes og svitses uden at blive brune. Tomaterne tilsættes sammen med chiliflagerne, og retten småsimrer en halv times tid. Inden servering smages saucen til med salt og peber, og retten serveres med revet pecorino eller parmesan. Det er dejligt med godt krydret mad her om vinteren – det er med til at give varmen!

italiensk frokost, salat, æbler, fennikelDer var også plads til en salat på tallerkenen – også italiensk, da italienerne har en svaghed for kombinationen af fennikel og æbler. Jeg tog en fenikkel og skar den i meget tynde skiver og blandede den i en skål med forskellige typer salater. Jeg fjernede kernehuset fra et stort æble og skar det i tynde skiver og vendte i salaten, og tilsidst blandede jeg en dressing af nypresset olivenolie, en lille smule sukker, en lille smule salt, lidt hvidvinseddike samt lidt citronsaft, og den blev vendt forsigtigt i salaten.

Skønt med lidt italiensk frokost – det var næsten, som om temperaturen steg, og solen skinnede, da frokosten blev indtaget!

12 thoughts on “Italiensk frokost med lardo, pancetta og æble-fennikelsalat

    • Ja, det var gode sager – og skønt at få nogle ting, som ellers ikke lige er til at få fat i. Det var rigtig pænt af dem 🙂

  1. Italiensk for begyndere – det er mig selv jeg taler om;-). Skønt med så mange delikatesser fra Italien. Jeg har en del blæksprutteblæk, nu ved jeg hvad det skal bruges til. Brødet vil jeg forsøge mig med – men om olivenolien er nypresset – ja det tror jeg ikke.
    Hilsen Charlotte

  2. Det der brød ser totalt najs ud… for en brødjunkie som jeg, begyndte jeg bare at savle med det samme!

    …Hm… Har faktisk en del italiensk hvedemel og durummel stående i arkivet. Måske jeg skulle udnytte det i denne uge eller weekenden?!

    • Det korte svar er: JA! 😀
      Ps. kan virkelig anbefale minimal mængde gær og lang hævetid – og at ælte dejen i lang tid med en grydeske! (ja, jeg ved, det lyder skørt, men… det virker!)

    • Mange tak! Ja, jeg ved, jeg har en ‘lidelsesfælle’ i dig på det punkt – der er virkelig mange skønne italienske retter 🙂

  3. Pingback: Ugens madplan uge 39 | Milles mad

  4. Pingback: Inspiration til julefrokosten - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *