Husk at gemme tomater til de kolde tider…

tomater

For en måned siden kunne vi høste vores første udendørstomater i år – se ovenstående – og siden har vi nydt de dejlige hjemmedyrkede tomater med masser af smag. Selvom jeg helt sikkert foretrækker at spise dem rå, så sørger jeg også for at konservere nogle af dem, for der er nu ikke noget så skønt som at kunne hive lidt sommersmag frem af gemmerne, når frosten bider udenfor, og jeg drømmer mig tilbage til dagene med hedebølge.

tomater, henkogte, syltede tomater, syltning, henkogningPrøv for eksempel at henkoge tomater. Har du ikke selv tomatplanter, så køb nogle bakker med økologiske tomater. Sådan et glas hjemmekogte tomater er guld værd i en enkel pastaret om vinteren. Et godt glas italiensk rødvin til, og så kan du næsten bilde dig selv ind, at du sidder ved den italienske kyst og holder ferie.

tomatmarmelade, marmelade, tomater, cocktailtomater, cherrytomater, syltningI starten af denne måned lavede jeg et par glas med tomatmarmelade, som er et fint – og knapt så sødt – alternativ til tilbehør, når du serverer ostebord.

frugtlæder, frugt, snack

For flere år siden eksperimenterede jeg med at lave frugtlæder, som både kan bruges som snack men også skæres i mindre stykker og drysses i en salat eller på en dessert. Her brugte jeg ferskner, men du kan også sagtens lave en udgave med tomater og bruge den på samme måde. Den er dog knapt så velegnet til desserter – med mindre du er glad for at eksperimentere.

syltede tomater, grønne tomater, syltning

… og sidst men ikke mindst kan du også sagtens udnytte de sidste grønne tomater, der hænger på planterne, når frosten sætter ind. Prøv for eksempel at vaniljesylte de grønne tomater og brug dem som tilbehør til oksekødsretter eller vildtkød.

15 thoughts on “Husk at gemme tomater til de kolde tider…

  1. Dejligt med hjemmedyrkede tomater. Hernede er der mange forskellige slgs tomater at få og husbonden køber gerne en kæmpekasse hver uge til ca. 40 kr. Tror jeg skal igang med at lavede soltørrede tomater selv men din ide til frugtlæder skal prøves. Elsker det og hjemmelavet kan kun smage bedre end den amerikanske slags jeg ellers køber. Ha en dejlig torsdag♥

  2. Eeejh hvor er du god. Jeg har længe tittet på det der frugtlæder, men har aldrig turde springe ud i det, og så havde jeg da ikke lige set, at du havde lavet det !!! HALLO! Det må da lige prøve nu 😀

  3. Hvor ser det lækkert ud! Og super idéer 🙂

    Jeg bor i Barcelona, hvor der heldigvis er lækre røde tomater i mange måneder – faktisk så mange, at man kan have svært ved at nå at spise dem allesammen 🙂 Har en veninde, der “brokker” sig over, at der er alt for mange frugter og grøntsager i hendes have – så det kan være jeg skal i gang med nogle af dine lækre opskrifter! Det skal jo ikke hedde sig 🙂

    • Hehe, det luksusproblem ville jeg gerne have 😀
      Hvor længe er det muligt fortsat at høste grøntsager hos jer?

      • Jeg er ærligt talt ikke helt sikker, da jeg ikke selv har særligt meget – mest krydderier, men min veninde siger mindst til midten af september og ofte senere er der friske tomater 🙂
        Og min lokale grønt-mand har også friske lokale grøntsager, der smager af noget til omkring slut-september, og starter igen omkring slut marts – hernede er jordbærsæsonen f.eks. allerede slut omkring slutningen af maj 🙂
        Men det er helt sikkert et luksusproblem at have “for mange” lækre og friske grøntsager 🙂

  4. Ser lækre ud alle dine tomater – jeg går efter at varmebehandle alle mine så tit som muligt, da det gode kræfthæmmende stof der er i tomater, først har efffekt efter varmebehandling. Man kan jo lige så godt tage alle de sunde ting med …

  5. Sikke en fin blog du har dig her, med en masse lækre ting og sager 🙂
    Vil lige spørge dig om hvordan du har lavet de kategorier ude i siden? Har nemlig prøvet ihærdigt at få det på min egen blog. det er dog bare ikke lykkedes mig.
    Håber at du kan hjælpe.

    • Mange tak 🙂
      Det er en widget i WordPress – jeg tror endda, at det er en, der var i programmet fra start (flere af de andre – såsom at Facebook-henvisningen – er widgets, jeg selv har installeret).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *