Høstmarked på Fuglebjerggaard

høstmarked, Fuglebjerggaard, marked, madmarked, fødevaremarkedI dag lokkede jeg svigerforældrene med på en udflugt til Fuglebjerggaard, hvor der er høstmarked denne weekend. Landet over holder over 100 økologiske gårde høstmarked i dag og i morgen, og det er en rigtig god mulighed for at opdage lokale lækkerier og gode råvarer, så det er bare om at komme af sted.

høstmarked, Fuglebjerggaard, marked, madmarked, fødevaremarkedDer er gratis adgang til Fuglebjerggaard – til gengæld er maden ikke helt billig, men den smagte skønt, og vi nød hver en godt krydret oksekøds-frankfurter med hjemmelavet ketchup, courgette-pickles og lækkert brød til. Desuden delte vi en lille bakke med tre forskellige salater i.

Der var rigtig mange ting at se – både Camilla Plums egne krydderurtebede og frugttræer, men også butikken med hendes egne varer, Kølsters lille bryggeri, forskellige madboder og en lang række udefrakommende sælgere, der falbød mange spændende ting – blandt andet lækre sjaler, remedier til at lave ost af, honning, vin, snapse og meget, meget mere. Jeg endte med at købe en flaske rødvin samt en flaske sød druesaft med hjem – og fantaserede om at købe meget mere, men det må blive en anden god gang.

Vil du se flere billeder fra besøget, kan du tjekke min Facebook-side, hvor jeg har lavet et helt galleri. Ærgrer du dig over, at du ikke nåede forbi høstmarkedet i dag, har Fuglebjerggaard også åbent i morgen mellem kl. 10 og 16.

høstmarked, Fuglebjerggaard, marked, madmarked, fødevaremarked



19 thoughts on “Høstmarked på Fuglebjerggaard”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *