Den første weekend i september er der høstmarked på en lang række økologiske gårde landet over, og det er en glimrende mulighed for at komme ud på landet for at ae kålhoveder og klappe køer. Sidste år tog svigerforældrene og jeg forbi Camilla Plums gård, Fuglebjerggaard, og i år var gemalen og jeg af sted til høstmarked hos Krogerup.
Det var lidt ad omveje, vi besluttede os for det høstmarked. Jeg prøvede først Øko-app’en, som høstmarked-hjemmesiden henviser til, men den crashede desværre lige så snart, jeg åbnede den, så den måtte jeg opgive at bruge. Derefter forsøgte jeg at finde en ny gård via høstmarked-hjemmesiden, men dens kortfunktion fungerede ikke særlig godt på mobilen (ikke når man er ude på landet og har svingende netforbindelse), så til sidst besluttede jeg, at så kunne vi da suse til høstmarked hos Krogerup Avlsgaard, som er en af Aarstidernes gårde.
… og det kom vi ikke til at fortryde, for det var ganske hyggeligt. Der var en hel del besøgende, men ikke så mange at det var et problem, og vi nød at trisse rundt og kigge på smukke frugter og grøntsager og snuse rundt ved de forskellige stande. Markedet var ikke lige så stort som det på Fuglebjerggaard, men der var stadig noget at se, og så var der også en del aktiviteter for børnene. Dem prøvede vi dog ikke 😉
Vi fik købt lidt ind i gårdbutikken, så vi nu har lidt forskellige juicer og boblevand samt lidt økologisk slik, og så fandt vi også en række grøntsager, der skulle med hjem – heriblandt de smukke auberginer, som du kan se i nedenstående frugt- og grøntgalleri.
Husk at der også er høstmarkeder i hele landet i morgen – tjek hvor og hvornår på www.hostmarked.dk
Årh manner, det ser altså hyggeligt ud. Ville gerne på høstmarked, men ikke lige doable i øjeblikket desværre. Kalenderen er simpelthen for fyldt.
Jeg kan anbefale Bondens Marked ved Griffenfeld i starten af oktober, hvis du har bedre tid der 🙂
http://piskeriset.dk/2011/10/03/bondens-marked-pa-gisselfeld-kloster/
Nu må vi se… 😉
Bare rolig – jeg vil ikke bruge det imod dig 😀
What a relief! 😀
Hvor lyder det spændende, Piskeris – dejlige bileder! Sidste år var vi på høstmarked på Krogerup Avlsgård og året før på Fuglebjerggaard.
Har I planer om at tage af sted i dag?
Det lyder hyggeligt, kunne jeg godt tænke mig.
Sidder også og savler over din kylling, skal heldigvis ud og spise om en halv time for man bliver altid sulten af at kigge med her 😉
Ups… undskyld 😉
Ps. fik frosne rabarber af mine forældre da de var på besøg, dem har jeg ikke smagt siden jeg var barn (og jeg var ikke vild med dem). Nu har jeg vildt lyst til at prøve dem, har du en ide til en let/god opskrift?
Det er svært at begrænse sig til én opskrift, så her får du nogle stykker:
Rabarbersaft – smager fantastisk alene men er også god til drinks: http://piskeriset.dk/2010/06/05/rabarbersaft-rabarberpickles-blabaersmoothie-med-mynte-samt-hjemmelavet-musli/
(jeg har en række drinksopskrifter med rabarbersaft på bloggen)
Rabarbersirup, som er genialt til desserter eller på surmælksprodukter om morgenen: http://piskeriset.dk/2012/06/18/rabarbersirup-med-stjerneanis/
Marmelade med julestrejf: http://piskeriset.dk/2011/12/05/julemarmelade-med-stjerneanis-og-kardemomme/
Og selvfølgelig også i kager – her er tre forskellige: http://piskeriset.dk/2011/02/22/jordbaer-rabarbertaerte/
http://piskeriset.dk/2012/03/04/rabarber-cheesecake-og-sunde-polsehorn/
http://piskeriset.dk/2009/05/24/lagkage-med-jordbaer-rabarber-mousse-og-hvid-chokolade-mousse/
Vil du have mere inspiration, kan du evt. søge på rabarber i søgefeltet i øverste højre hjørne, og så dukker der endnu flere opskrifter frem 🙂
Tusind tak, her skal jeg ind og kigge. Rabarberne er jo i fryseren så jeg har god tid til at bestemme mig 😉
Vi var også på krogerup i lørdags. Hyggeligt som altid og slæbte kilovis af grøntsager og mel med hjem. Jeg savnede dog en del af rodfrgter. Jeg synes, at det er en genial idé at sælge maden efter kilopris: 125.- kr. pr.kg.
Venligst Birte
Ja, rodfrugter var der faktisk ikke så mange af – men jeg havde til gengæld lige købt det hos Grantoftegaard, så det gjorde mig ikke så meget 🙂
Smukke billeder!
Det er desværre, endnu, ikke lykkedes mig at komme derop … de forsyner mig ellers lystigt hver eller hver anden uge.
Jeg kan godt lide traditionen med høstmarked, og så var det lidt pudsigt, at vi nåede forbi to steder, selvom det ikke var planen. Kan godt anbefale sådan en lille tur ud på landet 🙂