Green smoothie
Den anden dag prøvede jeg en spændende smoothie, som jeg havde set på Nam Nams blog. Jeg erstattede dog soyamælk med æblejuice samt puttede mindre æble og mere mynte i drikken.
½ agurk
½ galiamelon
½ æble
1 dl æblejuice
15 blade frisk mynte
Skræl melonen og fjern kernerne. Skær den samt både æble og agurk i tern og put det i en blender sammen med de andre ingredienser. Blend det grundigt.
Note: Smagen er mild, men alligevel mætter den rigtig godt. Jeg tror, at jeg en anden gang vil servere sådan en smoothie i halv størrelse en sommerdag. Den er dejlig frisk, men jeg synes, den bliver lidt overvældende i større mængder. Og så er den i øvrigt meget sund – god detalje!
Spændende smoothie, den kommer straks på listen. Filmen må vente til den kommer på DVD, men den skal helt klart ses 🙂
Klidmoster – den var også lidt anderledes end dem, jeg er vant til at lave, så det var sjovt at prøve noget nyt! 🙂
Jeg er normalt ikke til smoothie, men den du der har lavet, syntes jeg lyder interresant, den vil jeg prøve!
Knus
Vibeke
Kig ind og find en award på min blog.
Kh Birthe
Det lyder som den dejlig og frisk smoothie! Vi elsker smoothies her hos os – og også en god film 😉 Tak for spændende inspiration, Piskeris!
Vibeke – håber du kan lide den! Den er både frisk, mild og mættende på samme tid – det synes jeg er lidt sjovt, og så var den meget forårsagtig 🙂
MollyMy – tusind tak for den! Jeg må sørge for at følge op på det snarest muligt 🙂
Madame – selv tak! Jeg synes også, det er dejligt en smoothie ind imellem, og det var sjovt at prøve en ny variant 🙂
Filmen kunne jeg godt tænke mig at se, mest for drengenes skyld.
Vil prøve din koldskål opskrift, har fundet tysk buttermilk tror det er det samme som kærnemælk, som man ikke laver i spanien.
Lene – jeg kender ikke til buttermilk, men det lyder sandsynligt. Ind imellem må man lave lidt krumspring, når man er i middelhavsområdet, for mælkeprodukterne er ganske rigtig noget anderledes nede hos jer. Jeg har også måttet være kreativ, når jeg har været i Frankrig og Italien 🙂
Uhm, lige en drik for mig, som jo er helt gal med mynte for tiden – den MÅ jeg prøve 🙂
Mange hilsner
Birthe
NYBH – håber du kan lide den! Jeg bør også få lavet noget mere med mynte, for vores mynte i urtebedet er blevet meget vokseivrig!