Som jeg tidligere har nævnt, så nyder vi ind imellem et godt måltid mad sammen med min onkel rejsende Mac og hendes kæreste – enten i det private eller på restaurant. Der er kommet mange nye spændende restauranter det sidste halve år, og da det er ret begrænset, hvor meget vi har været ude at spise i den periode, så har vi efterhånden en lang liste af spisesteder, vi gerne vil besøge. Vi endte med at bestille bord hos Frankies køkken, som er Madklubbens nyeste lillebror, hvor du kan få tre retter for 200 kr. – et ualmindeligt godt køb viste det sig.

Mens vi ventede på maden, bestilte jeg en portion syltede grønne ferskner, som vi delte alle fire. Jeg blev ret overrasket, da fersknerne viste sig at være ganske små – på størrelse med oliven – og havde en fin, mild smag – ikke specielt ferskenagtig men interessant.

Portionen var dog lidt for stor – selv til fire personer – men et spændende indslag, som jeg nød. På øverste billede kan du i øvrigt se den øl fra Mikkeller, som jeg nød til måltidet.

Det var en anelse svært at vælge mellem de indbydende retter, men forretten var jeg dog ikke i tvivl om, da jeg så, at der var svinekæber med salat, sennep og rødbeder. Retten overraskede positivt – svinekæberne var store og så møre, at de næsten faldt fra hinanden, da jeg blinkede til dem, og den friske salat og de tynde skiver rødeder gav en god friskhed og sprødhed til retten. Meget, meget lækkert.

Til hovedret valgte jeg for en gangs skyld fisk. De andre retter lød nu også ret lækre, og da jeg smagte gemalens ret med revelsben, var det lige før, at jeg fortrød mit valg, men fisken var nu absolut også et hit. En mør og saftig fisk, som var meget delikat og let at spise. Jeg ender tit med at vælge okse- eller svinekød, når vi spiser på restaurant, så det var dejligt med et anderledes valg – især når den var tilberedt så fint.

Hovedretterne var meget generøse i størrelsen, og havde jeg ikke valgt fisk, var jeg ikke sikker på, at jeg kunne have spist op.

Sammen med forellen fik jeg en gang panzanella – en italiensk brødsalat, som blev serveret lun. Den var ualmindelig god – ikke alene var der brugt gode, smagfulde tomater, men de havde også hygget sig i bunden af gryden, så der var en sød sauce, som jeg sad og fiskede op med brødstumper til sidst.

Desserten var for mit vedkommende hvid brændt chokolade med kærnemælkssorbet og mynte – og hold op hvor var den god! Den cremede sorbet havde en meget yndig og forførende smag, og sammen med den friske mynte og de bittesmå æbletern gav det et godt modspil til den brændte chokolade, som var blevet helt kikseagtig.

Spændende og i fin balance.

Jeg må indrømme, at stedet overraskede mig – ikke kun med ganske velsmagende mad men også med velvoksne portioner. Da jeg spiste på Madklubben for første gang for nogle år siden, kunne jeg dårligt blive mæt, men her var vi glade for, at der var en lang pause mellem hovedretten og desserten. Pausen nåede dog at blive lidt for lang – vi var tæt på at henvende os til tjeneren for at spørge efter desserten, da den endelig kom – men både forret og hovedret havde ganske pæne størrelser.

Ellers var servicen fin, hvor især den første tjener rigtig charmerede os og fik os til at føle os velkommen. Der var lidt bøvl med menuen – der var én version på hjemmesiden, en anden på restaurantens udendørsskilt og en tredje på menukortet indenfor.

Samlet set fik vi en god, lækker og ganske mættende menu for 200-300 kr (afhængig af, om man havde valgt eller flere tilkøb – jeg betalte 50 kr ekstra for forelretten samt 50 kr for de syltede ferskner), og det syntes jeg var en fantastisk pris for et så godt måltid mad.

Fem stjerner herfra og et håb om at spise der igen en anden dag.