Første møde i vinklubben

I går var jeg til første vinsmagning i den vinklub, jeg lige har meldt mig til. Otto Suenson skrev for et stykke tid siden, at de ville åbne en vinklub med vinsmagninger hver anden måned, og hvor medlemmerne har god mulighed for at påvirke temaerne for de enkelte aftener. Da jeg har besluttet mig for at blive klogere på vin, var dette en oplagt chance, og det viste sig også at blive en hyggelig og spændende aften.

Vi startede med lidt spansk cava, mens vi ventede på, at de sidste dukkede op, og dernæst havde værten fundet syv vine frem, som matchede aftenens tema: sommervine.

Vi lagde ud med en hvidvin – Bruno Clair, Marsannay Blanc fra Frankrig. Det var en mild hvidvin, som havde en pudsig duft af makrel i tomat! Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men jeg blev en anelse overrasket over duften. Smagen foldede sig ud som et silkelagen i munden, og den havde en lidt tør eftersmag. Det var dejligt forfriskende at smage denne vin, da jeg ofte støder på hvidvine, der er for søde, men denne her kunne jeg godt bruge til en sommerret.

Dernæst kom aftenens rosévin – Chateau Saint Louis la Perdrix Rosé fra Frankrig. Smagen var noget mere afdæmpet end duften men ellers en lidt anderledes og knapt så sød rosévin. Eftersmagen var forholdsvis lang. Udmærket til prisen.

Resten af aftenens vine var rødvine, hvor den første kom fra Chile. Veramonte, Pinot Noir Reserva var frisk og bed lidt, når man drak den. Den havde ikke så lang eftersmag, og da jeg smagte første mundfuld, blev jeg enig med mig selv om, at det var en vin, jeg kun ville bruge sammen med mad, da smagen ikke matchede mine ønsker og forventninger til en stand-alone-vin. Jeg ændrede dog mening, for efter et par minutter i glasset, hvor vinen blev varmere, udviklede den også en sødme, som gjorde den sværere at koble sammen med mad, men også mere spændende i forhold til bare at nyde et glas.

Herefter kom vi til to italienske rødvine. Den første – Selvapiana, Chiante Rufina – havde en flot, lys rød farve, som fik den til at skinne som en klar rubin. En behagelig vin med kort eftersmag, stille og rolig og med en fin balance. En vin, der vil egne sig fint på en hverdag og med en simpel pastaret til, og derfor også en vin, hvor jeg købte en flaske bagefter, da det jo passer som fod i hose til mit nuværende benspænd.

Den anden italienske rødvin – Bel Colle Barbera d’Alba – havde en mørkere og mere fyldig smag. En dejlig vin med en god sødme og mættende smag. Sjovt nok fik jeg virkelig lyst til at spise et stykke ost til. Om vinen teoretisk set er god til det, skal jeg ikke kunne sige, men da der blev serveret både brød og kildevand (begge til at rense munden med mellem smagningerne) samt noget emmenthaler, så havde jeg god mulighed for at afprøve det, og jeg syntes, det smagte dejligt sammen. Havde vi ikke allerede købt flere fyldige rødvine til vinfestivalen, havde jeg måske købt en flaske.

Den næstsidste vin på programmet kom fra Sydafrika. Backsberg, Pumphouse Shiraz havde en skøn fyldig duft og overraskede med en meget røget smag. Den brændte røgede smag var ifølge en af de andre deltagere et generelt træk ved de sydafrikanske vine, men jeg mindes ikke at have smagt en vin før, hvor det var så tydeligt. Smagen mættede ret meget, og det er nok ikke en vin, man for alvor drikker meget af. Der var ret delte meninger om vinen. Personligt var jeg ret fascineret og syntes, at det var en ret provokerende vin, som udfordrede mig, og den må jeg simpelthen lære bedre at kende, så jeg købte en flaske af den.

Som afslutning fik vi den amerikanske Ampelos, Syrache, som havde en lækker sød duft og var sød og lidt tør på samme tid. Det var en solid vin med lidt kant, og værten fortalte også, at de tidligere har brugt den som julevin, da den giver et godt modspil til den fede andesteg. Ampelos er i øvrigt grundlagt af et dansk par, der fokuserer på økologiske og biodynamiske vine.

… og så var det alligevel ikke den sidste vin, for værten trak en magnumflaske frem. Coppolas Cask Cabernet, som havde en dejlig duft og en voldsom smag – som en lussing, hvor munden blev overvældet af smagen. Der er en mellemlang eftersmag, og det var en flot afslutning på en interessant og hyggelig vinsmagning, hvor jeg også fik snakket med flere af de nærmeste. Jeg glæder mig allerede til næste arrangement, som bliver allerede om en måned, og jeg er spændt på, hvad temaet vil være.



18 thoughts on “Første møde i vinklubben”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *