Et af spændingsmomenterne i min hverdag er i øjeblikket vejrudsigten. Og nej, det er ikke fordi, jeg lever et usædvanligt kedeligt liv (synes jeg selv), men jeg er virkelig solhungrende! Derfor har jeg også fulgt vejrudsigten ekstra tæt de seneste dage, for der var jo løfter om godt vejr – og her i morges så det bestemt ikke lovende ud! Det havde regnet i nat, prognosen lød på overskyet hele dagen – og så var de kommende dages solskin ændret til overskyet og regn!

Men men – kl. 15 brød solen frem, og så lovede DMI pludselig høj sol resten af dagen samt sol de kommende dage. Jeg blev meget glad for, at jeg havde insisteret på, at vi i dag skulle grille for første gang her i haven, for vejret var helt perfekt til det! Gemalen blev også kraftigt inddraget i det, for jeg skulle først til boksning, så han fik ansvaret for kødet, mens jeg sørgede for tilbehøret. Lyder det ikke frygtelig kønstraditionelt? Det var heller ikke med min gode vilje, men eftersom jeg og min træningsmakker først ville dukke op kl. 19.30, så var der behov for en kyndig hånd til at torturere kødet…spæd forårssol, drink, ananas, appelsinjuice, kokosmælk, Malibu, mørk rom

Jeg blandede en drink, som vi kunne hygge os med, mens kødet stegte færdigt, og jeg lavede det sidste tilbehør.

Spæd forårssol
3-4 drinks

200 g frossen ananas
3 dl appelsinjuice
kokoscremen fra en lille dåse kokosmælk (ca. 6 tsk)
½ dl Malibu
½ dl mørk rom

Blend ingredienserne meget grundigt, hæld den i glas og servér med lidt drinkslir.

Note: Frisk og mild drink, hvor alkoholen ikke smages så tydeligt.

Spicy cuvette

Gemalen gnubbede en cuvette med en blanding af havsalt, rørsukker, røget paprika, chilipulver, cayennepeber og en smule timian og lod den stå i en time. Derefter blev den stegt på grillen – jeg vil tro, den fik 15-20 minutter, men i hvert fald blev den taget af, da kernetemperaturen var på 55 grader, og så hvilede den i 10 minutter, inden den blev skåret ospicy cuvetteg anrettet.

Note: Det blev fantastisk mørt og lækkert, og det er absolut ikke sidste gang, at en cuvette får sådan en behandling hjemme hos os! Jeg er fan – og vi har allerede lovet os selv, at vi snart må grille igen…


Kold pastasalat med squash
3-4 personer kold pastasalat, salat, pasta, squash, peberfrugter, olivenolie, hvidvinseddike, citronmelisse

2 håndfulde kold pasta
1 squash
1 rød peberfrugt
et skvæt olivenolie
et skvæt hvidvinseddike
en lille håndfuld citronmelisse, finthakket

Grøntsagerne hakkes til små fine tern, og alle ingredienser blandes.

Note: Fin salat, hvor jeg dog godt kunne have brugt mere citronmelisse. Omvendt serverede jeg en ret ond tzatziki ved siden af, som overdøvede de fine nuancer ved salaten, men jeg skal helt klart eksperimentere videre med citronmelisse. Især fordi vores er ved at få storhedsvanvid, så den skal bare holdes nede!