En pølse med det hele
Rosinen i pølseenden mht. denne måneds benspænd skal naturligvis være en pølsemad! Gemalen havde ønsket, at der også blev eksperimenteret med pølsemadder i denne måned, så jeg endte med at købe en pakke med gode små medisterpølser fra Løgismose. Normalt hader jeg medisterpølse (traume fra barndommen, hvor jeg blev udsat for fabriksfremstillet medister lidt for mange gange), men dem fra Løgismose er nu udmærkede.
Til denne pølsemad skal du bruge et stykke rugbrød, som smøres med lidt smør. Steg en Løgismose-medisterpølse i lidt smør på en pande og flæk derefter pølsen og læg den på brødet. Smør lidt grov og stærk sennep på sammen med lidt Heinz ketchup og pynt derefter maden med tynde løgringe.
Bon appetit!
Jeg lider af medisterforbi, nok af samme årsag som dig….
Hyggehygge
Marianne
Ja en industrimedister er ikke noget, der er værd at sætte tænderne i, så det er godt, det er blevet lettere at skaffe alternativer 🙂
Hæhææ, dette syn og lækkert vejr udenfor og BANG! Så fik man lyst til pølse!
Evt på grillen, for det er da snart på tide at finde den frem! *glæder sig*
Her i huset lider husbond desværre af medisterfobi 🙂 Men medister kan faktisk være rigtig lækkert! Og sådan en pølsemad med det hele kan du sagtens få mig med på …
Den var også – en pølsemad skal der være plads til en gang imellem 🙂
En pølse skal serveres med føl’se og indtages med ølse! 😀
Det er da lige i skabet sådan en lun april-eftermiddag, hvor de første solceller i huden er blevet aktiveret…
Sikke et påskerim 😀
Ja nu må det forår godt rulle sig ud!!