Det spirer og gror


Ambitiøs mynte med planer om at overtage verdensherredømmet

I søndags plantede jeg halvdelen af mine små spireforsøg ud – har stadig flere små potter stående, som lige må vente til næste weekend, da de godt må blive en smule større, inden de skal ud i den store farlige verden. Da jeg skulle klargøre et par store potter, som de små spirevipper skulle bo i, opdagede jeg, at den lille stedmoderblomst, som jeg havde sidste år, havde sået sig selv i en af de andre potter. Det passede mig rigtig godt, eftersom den originale plante ikke kom igen i år. Dejligt med sådan en ‘overleverplante’. Måske er den i familie med vores mynte? Den er i hvert fald ret insisterende og vokser allerede kraftigt. Jeg forudser masser af mojitos til sommer.

Hvordan går det med din have/krydderurter?



24 thoughts on “Det spirer og gror”

  • Irene – hehe, godt jeg ikke er den eneste. Det kan faktisk være ret inspirerende at have et par krydderurter, som man er 'tvunget' til at bruge, fordi de vokser så meget – der var i hvert fald flere urter (især mynten), som voksede så meget sidste år, at vi kom til at bruge dem langt oftere, end jeg havde forventet. God måde at blive inspireret på 🙂

  • Jeg har i min lånehave 3-4 forskellige slags, der vokser for øjnene af mig. Mynte er en god ting og jeg glæder mig til at bruge uhæmmet løs i denne sæson.

  • Uhhh, mojitos! Mmmhmmmm 😀
    Vores terrasseplanter trives også ganske godt so far. Tomater, cherrytomater, peberfrugter og aubergine. Er meget spændt på at se, om de kommer til at give noget fra sig 🙂

  • Det er så dejligt at se noget gro! Jeg går og hepper på mine tallerkensmækkere, men de lader vente på sig – derimod har jeg timian, rosmarin og oregano i en stor potte udenfor 🙂

  • Tjah – mine mynter er desværre invaderet af lus. Dem alle sammen – det har heldigvis ikke bredt sig til de andre krydderurter. Så jeg bliver helt misundelig, når jeg ser dine 🙂

  • EVA – hehehe, tænkte nok du var med på ideen 😉
    Det lyder da også som en skønt udvalg – og jeg er ret vild med, at I også har aubergine på terrassen, meeen nu får I nok også lidt højere sommertemperaturer end hos os 😉

  • Madame – har du spændende planer med tallerkensmækkerne? Lige præcis de tre planter, du nævner, købte og udplantede jeg i sidste uge 🙂

  • Hej Susanne!
    Øv, det er godt nok ærgerligt. Jeg håber, du får udryddet dem, så du kan plante en ny mynte, for det er altså en dejlig krydderurt at have om sommeren – ikke kun i drinks men også i salater og tilbehør 🙂

  • Afgjort! Vil helt sikkert virke bedre end en brysk schäfer 😀

    På den anden side.. måske ved de allerede, at du bor der……… 0:-)

  • Ungersvenden – vores overlevede ikke vintren, og vi overvejede at plante en ny – men droppede det. Sidste år konkurrerede mynten og citronmelissen om at blive størst, og vi havde lidt svært ved at holde dem begge nede på én gang, så i år vil vi nøjes med mynten 🙂

  • Ungersvenden – jeg bruger den ofte til at pynte med, men derudover fungerer den også godt i salater (især mere frugtholdige salater med lys melon i), i pureer, dressinger og dip – og mon ikke der også kan laves et par funky sommerdrinks med citronmelisse i? Jeg mener i hvert fald også, jeg har prøvet at bruge det i en frisk sommerdrik på et tidspunkt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *