De onde oste?

Som jeg skrev i sidste uge, så elsker jeg ost. Men men – ikke alt ost. De stærke oste kan stadig være en udfordring ind imellem, så det er en af de ting, jeg vil kaste mig over denne måned. Gennem de senere år har jeg nydt at bruge gorgonzola i madlavningen, og når den indgår i en varm ret, er det en af de skønneste oste at bruge. Gorgonzola er god i salater sammen med pærer og valnødder, men jeg kan også anbefale at bruge osten i saucer, på pizzaer, i tærter, som fyld i bøffer og koteletter eller i chokoladetrøfler – hvis du tør!

Blåskimmeloste i rå form er straks noget sværere, men da jeg ikke lige er typen, der giver op uden kamp, købte jeg blandt andet en lille blåskimmelost ved navn Viking Blue, da jeg var i Torvehallerne i sidste uge. Jeg bad ekspedienten om at udpege den mildeste af deres blåskimmeloste og kom hjem med osten, du ser på billedet. Jeg turde dog ikke spise den 100% rå, så den blev fortæret sammen med tynde sesamknækbrød og en lille klat julemarmelade. Den er ikke voldsom stærk, men det er stadig tydeligt, at det er en blåskimmelost. Jeg blev desværre ikke blæst omkuld, så pt. ser det ud til, at jeg holder mig til at putte blåskimmelostene i de varme retter resten af måneden – men eftersom de også gør sig ganske godt der, så gør det ikke så meget.

Er der noget, du kan anbefale at spise blåskimmeloste sammen med, hvis de skal nydes i kold udgave?



36 thoughts on “De onde oste?”

  • Åh, du må ikke snyde dig selv for en god Roquefort.
    Selv om den i nogle henseender bliver anset som en fisefornem gorgonzola, så er det altså milevidt fra ‘pizza-osten’.
    Nu er du jo en habil bager, så noget hjemmelavet rugbrød, som er ristet sprødt og stadig lunt, sammen med enten Roque’en eller en Saint Agur….kaching!

    • Sådan en vil nok også dukke op på et tidspunkt. Allerede i weekenden laver jeg noget, hvor man også kan bruge en Roquefort, men mon ikke jeg skal have fat i den ægte vare på et tidspunkt?

      Og tak for rosen – jeg kan afsløre, at det er noget bagværk, hvor der vil indgå stærk ost 😉

  • Ikke koldt. Men jeg elsker at spise gamle oste på brød og lige før indtagelse opvarmes ostesiden med en bundsenbrænder(gas brænder med høj temperatur, blå-gul flamme) og selvfølgelige kan camembert også bruges. Smagen intensiveres 10 fold.

    • Man skal absolut ikke undervurdere lun/varm ost, og det kan netop gøre flere af de heftige oste lidt mere spiselige – bogstavelig talt 🙂

  • Jeg elsker faktisk bare roquefort og gorgonzola som de er, eller på ultratyndt knækbrød, men det lyder ikke til at du hopper på den rå vogn lige foreløbig 😉 Jeg har engang fået dadler, der var fyldt med en roquefort-lignende ost, altså kolde. Det var ret godt, måske var det noget at forsøge sig med?

    • Nej, jeg tror, jeg må manipulere mine smagsløg lidt 😉
      Hm, gad vide om ikke jeg har fået blåskimmelost sammen med dadler på et tidspunkt? Synes at kombinationen virker bekendt? Det lyder i hvert fald tiltalende 🙂

  • svenskerne spiser peberkager med blå ost til/på – har dog ikke selv været modig nok til at prøve det men de siger at det smager godt 🙂
    Susanne

  • Uha, de der blåskimmeloste er ikke lige mig, men jeg kan ligesom dig faktisk godt li det i madlaavning, så jeg er spændt på hvad du fremtryller denne måned:)

  • Der er allerede nævnt honning, så tilføjelsen må blive honning (eller sirup) med ristede nødder i, og så sammen med godt brød.
    Eller selvfølgelig en salat med smuldret ost, pære eller æble, valnødder, croutoner og hvad man ellers har lyst til at putte i. Og måske en blå ostedressing hvis ikke det bliver for meget.
    Er det underligt at få lyst til nu, mens man sidder og spiser morgenmad?

    • … en blå ostedressing? Til salat? Det er ikke en sauce du tænker på? Nu bliver jeg jo vildt nysgerrig!

      • Nej nej, ikke en sauce, men en hvid dressing af creme fraiche/græsk yoghurt/mayo/A38, og så med blå ost og hvad man ellers har lyst til (kunne være purløg, peber, citron, hvidløg) – og som bruges som ganske almindelig salatdressing. Bare med ostesmag 🙂

        • Det lyder godt! Det må jeg prøve – hvis jeg ikke når det i denne måned, så må du minde mig om det i løbet af sommeren 😉

    • På pizza er de jo geniale! Jeg spiser videre af min milde blåskimmelost i weekenden, men nu må det også snart være på tide med et par retter, hvor ostene indgår. Har dog liiiige en kageopskrift mere, jeg skal fyre af – håber ikke, det gør noget 😉

  • Haha, hvor er det skægt. Hjemme hos os (i min barndom), blev blåskimmel altid kaldt for landmandsosten (min far var landmand og man var altså sej, hvis man turde spise den) 🙂 deraf landmansosten 🙂 Som du tydeligt kan høre, så er jeg vokset op samen med “landmandsosten”, for jeg var jo selvfølgelig en sej bondetøs, der godt turde spise af den skrappe ost 🙂

    Den dag idag elsker jeg stadig skimmelost, og foretrækker bare at nyde den helt kold og ren på et godt stykke brød 🙂

    • Min far var også ret sej, men madmæssigt delte vi dog ikke smag – han fik i hvert fald sin kommenost, Roquefort og fabriksmedister for sig selv, og sådan har det været lige siden 😀

  • Ja, blåskimmelost kan være en udfordring for selv den sejeste mand / kvinde. Personligt elsker jeg dem, da stærk ost (eks. Potkäse) er lige mig. Vil dog anbefale at stærk ost indtages med lidt lækkert sødt tilbehør såsom Honning, Sirup med lidt mandler el. nødder for knasets skyld – eller med en god marmelade ovenpå. Eks. er syltetøj lavet af eks. Tyttebær, Havtorn eller Figner fantastisk sammen med blåskimmeloste.

  • Jeg elsker Roquefort, og den blev ofte serveret i mit barndomshjem. Jeg synes, druer, peberfrugt og valnødder passer fint til 🙂

    • Kan være jeg skal prøve med peberfrugt – det elsker jeg i forvejen at bruge til de mildere oste, men jeg har aldrig prøvet det til blåskimmelostene 🙂

  • Spiser med stor glæde omtalte ost. Kan nævne flg. tilbehør som jeg ofte anvender.
    Ahornsirup
    Kvædemarmelade
    Syltede valnødder
    Friske figner
    Figenbrød/kage (tørret) som jeg køber hos ostehandleren
    M.v.h. Charlotte

    • Jeg må afprøve lidt forskellige ting. Opgive gør jeg i hvert fald ikke, selvom det havde været sjovere, hvis jeg var omvendt ved første mundfuld 🙂

  • Peberkager! Den krydrede sødme sammen med den stærke ost er en lækker kombination, som blandt andet blev brugt som snack juleaften hos os..

    • Det er altså en sjov kombination! Håber jeg husker det til næste jul, så jeg kan afprøve det 😀

  • Må jeg foreslå dig at prøve min ynglingsblåskimmel Saint Agur. Den er ikke så skarp i smagen og mere flødeagtig end de ægte onde oste. Jeg elsker den på rugbrød med en slat ahornsirup eller æblesirup på. Det er altså en god begynderost

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *