Café Butler i Aabenraa

Café Butler, restaurant, café, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AabenraaHer kommer en mini-anmeldelse af et af de spisesteder, vi besøgte under vores ferie i Sønderjylland – nemlig Café Butler i Aabenraa. Det var et spontant valg en aften, hvor vi egentlig havde tænkt på at besøge et andet spisested, der desværre viste sig at have ferielukket. Men så var det godt, vi kom i tanke om Café Butler, for det viste sig at være et fint valg.

Vi besluttede os for at dele en tapas-tallerken til forret, og vi fik derfor ovenstående tallerken med brød, grøntsager, stegt kylling, falafler og aioli. En meget fin og lækker anretning til den beskedne sum af 65 kr. Herligt!

Udvalget af øl var desværre ikke så stort, men jeg fandt en glimrende ale fra Fuglsang, som gik godt til maden – især hovedretten, som var…

Café Butler, restaurant, café, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AabenraaEn palæo-servering! Den bestod af en hakkebøf toppet med salsa, jalapenos, løg og bacon. Ved siden af var der en blandet salat. Det passede mig rigtig godt, at man kunne få en ret, der ikke var overlæsset med brød eller kartofler, og så smagte det i øvrigt også frisk og godt.

Betjeningen var sød og opmærksom, og Café Butler virker i det hele taget som et hyggeligt sted, hvor man kan få et fint og enkelt måltid mad til ganske rimelige priser.

Alt i alt en dejlig overraskelse. Café Butler får fire stjerner med pil op herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *