Bone’s i Roskilde

Bone's, Bone's i Roskilde, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeBone’s er en dansk ribhouse-kæde, som startede i Jylland og kom til Roskilde for 4-5 år siden. Mit første besøg var dog i denne juleferie. Det er sjældent, jeg kommer på familierestauranter, men det er mere oplagt nu, hvor mange af vores venners børn er ved at nå den alder, hvor de gerne vil med på restaurant. Her er en familierestaurant som Bone’s et oplagt valg, da der er god plads mellem bordene, ligesom der er flere aktiviteter for børnene.

Vi besøgte Bone’s sammen med et vennepar og deres 6-årige søn ved frokosttid, hvor menuen er lidt mindre men også lidt billigere.

Bone's, Bone's i Roskilde, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeGemalen og jeg delte denne snacktallerken – kaldet Bone’s Mega Sampler – med vores venner. Den bestod af 4 Buffalo Wings, 3 Crispy Chicken Tenders, 3 Original American Spareribs, 5 løgringe, hjemmelavede chips, Franks Hotsauce samt aioli. Allerede her ventede en positiv overraskelse, hvor især de varme spareribs imponerede. De andre snacks var også gode (og rygende varme), og det eneste, der skuffede lidt, var saucerne. Aiolien kunne godt have brugt mere hvidløg, og den røde sauce var lidt for skarp/eddikeagtig til min smag.

Bone's, Bone's i Roskilde, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeGemalen valgte spareribs, så jeg besluttede mig for at tage noget andet, selvom jeg kun har hørt godt om Bone’s spareribs. Jeg endte med at tage en tykstegsfilet med pommes frites og mayonnaise til. Restauranten stegte kødet som anvist (rødt tak), men desværre var selve oksekødet ikke specielt spændende i sig selv. Oh well – det var lidt af et sats.

Jeg havde overvejet at vælge salatbar til, men da salatbarer sjældent er synderlig interessante om vinteren, og jeg var bange for, at portionen i forvejen ville være for stor, så sprang jeg over denne gang. Jeg savnede dog undervejs lidt grønt til, men det var som sagt min egen fejl.

Bone's, Bone's i Roskilde, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeNæ, jeg skulle have taget spareribs ligesom visse andre ved bordet. Gemalen valgte en str. L (spareribs serveres i str. M, L eller XL), og den portion var så stor, at der også faldt et par ribs af til mig – heldigt! De var selvfølgelig lige så gode som de spareribs, vi fik serveret på snacktallerkenen, så skulle jeg spise her igen (eller bestille take-away), ville jeg helt klart vælge spareribs. De er møre og saftige og har en dejlig, sødmefuld glaze (som gerne måtte krydres lidt mere, hvis jeg kunne bestemme, men det er jo et familiested, og så sparer man som regel på de stærke krydderier).

Betjeningen var venlig og opmærksom, men en anden ting, der også trak op, var de food bags (aka doggie bags), som hang flere steder i restauranten. Så kan gæster, der ikke kan spise op, putte resterne i en pose og tage maden med hjem. Hvor er det dog dejligt, at restauranter er begyndt at bruge dette koncept – og især at Bone’s skilter så tydeligt med det!

Alt i alt var det en hyggelig oplevelse, hvor vi fik tid og plads til at snakke, mens gruppens yngste kunne pendle mellem sin frokosttallerken og legerummet. Jeg ved ikke, om jeg kunne finde på at spise her igen, hvis det skulle være om aftenen, hvor maden er noget dyrere. Til gengæld kan jeg godt finde på at bestille noget take-away herfra på et tidspunkt.

Jeg ender på fire stjerner med pil op.

Bone's, Bone's i Roskilde, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Roskilde

6 thoughts on “Bone’s i Roskilde

  1. Synes generelt at dyppelserne i restaurantkæder altid er en keeende blege i smagen – tænker, om det er fordi at de lidt matcher dem til, at alle børn også skal kunne spise dem, uden at fortrække en mine :p Har faktisk endnu ikke selv fået prøvet Bones, men har hørt at man kan få et kødkarussels-koncept, så må derind snarest 😀

    – Anne

    • Det tror jeg, du har ret i. Det er dog nok det letteste sted at spice menukortet op – både ift. variation og holdbarhed – så lidt sært at de ikke prioriterer det højere.

  2. Nu sker det ganske vist sjældent, men jeg har faktisk været mange gange på Bone’s, og det er først og fremmest af én primær årsag: deres salatbar! Jeg får den som hovedret med nogle kartofler til, og det er fantastisk. Det er den bedste salatbar, jeg har prøvet, bl.a. fordi der er kylling, flere slags oste, kål og meget mere, så det reelt føles som en “bar” og ikke bare en “bland selv din iceberg-blanding”. Så hvis du kommer der igen, vil jeg næsten anbefale det! 😀

  3. Vi har også fået Bones her til Horsens, men jeg har ikke været der endnu. Det vil jeg da lige have i tankerne med jeres anbefalinger. Og hvis det er billigere og måske mere roligt ved frokosttid er det win.
    På studiet gik jeg i klasse med en søster til det vennepar der startede Bones op, men det er jo snart mange år siden.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Deres spareribs er i hvert fald ganske glimrende, så dem kan jeg godt anbefale. Jeg ved ikke, om vi blot var heldige, eller om der generelt ikke er så meget run på ved frokosttid, men der var ikke særlig mange besøgende den dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *