Februar: Eksotiske krydderier

Det er nu tid til at afsløre månedens benspænd, og i februar skal jeg… *indsæt trommehvirvel*… lege med eksotiske krydderier!

Og hvad er eksotiske krydderier så? Jeg opererer ud fra en lidt løs definition her. Timian og basilikum hører i mine øjne ikke til denne kategori, for planen er, at jeg i høj grad skal bruge krydderier, jeg ellers sjældent bruger. Det kan også være spændende krydderiblandinger, som jeg enten selv mikser eller som jeg har købt færdigblandede. Det bliver også en glimrende anledning til at rydde lidt ud i krydderisamlingen, så jeg ikke risikerer, at de bliver gamle og mister smag.

Jeg satser på, at jeg blandt andet skal lave asiatisk mad i løbet af februar, men benspændet er sådan set ikke bundet til en bestemt madkultur, så alt kan ske! Ok, næsten alt da…

Januar: Mad fra 80’erne

1980’erne har ringet, og de vil gerne være et benspænd her på bloggen, så det er hermed vedtaget – benspændet for januar er retter, der var populære i 1980’erne!

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg et lidt anstrengt forhold til 80’er-mad. Jeg forbinder det med retter, der var udkogte (torsk og blomkål) eller lidt for ramt af (underlødige) færdigprodukter. Jeg boede dog på landet, så jeg fik heldigvis også gode retter baseret på sovs og kartofler, ligesom jeg fik en del vildtkød som barn, da flere i min familie gik på jagt.

Men tilbage til 80’er-maden. Det var noget med rejecocktail, millionbøf og regnbueis. Det var gratin og indbagte retter, og det var cheesecake fra Karolines Køkken. Sidstnævnte er en af mine personlige favoritter, og jeg har lavet et utal af varianter gennem tiden – blandt andet den brombær-cheesecake, som er på billedet herover.

Og så skal det lige siges, at bare fordi jeg har planer om at lave retter, der var populære i 80’erne, så betyder det ikke nødvendigvis, at de vil være tro kopier – jeg kan sagtens finde på at lave et moderne twist såsom denne rejecocktail-suppe.

Hvad forbinder du med 80’er-mad? Og er der noget, du vil anbefale mig at lave i løbet af måneden?

 

December: Vinter-cocktails

vinterdrink, frozen, nytårsdrink, drink, absinth, lys rom, sprite, isterninger, blå curacaoÅrets sidste måned skal naturligvis fejres på behørig vis, og derfor har jeg besluttet, at månedens benspænd skal være vinter-cocktails!

Cocktails og drinks er noget, mange primært forbinder med sol og sommer, men der er nu også mange lækre og indbydende drinks, der passer godt til den kolde årstid. Du kan for eksempel lave en varm drink såsom æbletoddy eller portvinsdrink, en fyldig kop varm chokolade med Amaretto eller måske et krus grog. Du kan naturligvis også drikke gløgg i anledning af julen – hvad med at prøve en hvid gløgg?

Men de kolde cocktails er nu også festlige – her kan jeg anbefale en Frozen, en Liquid Sky eller en Sex in the Snow 😉

Kort sagt – der er mange muligheder, og jeg glæder mig til at shake nogle spændende drinks og cocktails!

November: Ris

dirty rice, cajun risret, ris, kyllingelever, kylling, svinekød, pølser, peberfrugt, løg, bladselleri, oregano, timian, sambal oelek, bouillon, løgpulver, hvidløgssalt, hvidløgI november måned skal jeg lege med ris – eller, det er i hvert fald månedens benspænd.

Ris er ikke noget, vi spiser så tit herhjemme. Vi ender tit med at spise forskellige slags grøntsager som tilbehør i stedet for ris og pasta, men nu mente jeg, at det atter var på tide at eksperimentere lidt med ris.

Jeg bruger typisk ris som en del af asiatiske eller indiske retter, men der er jo mange madkulturer, der bruger ris, så mon ikke jeg kommer godt omkring? Og så skal man jo ikke glemme, at ris også indgår i en række desserter, så måske der også dukker sådan en op undervejs.

Lidt inspiration til risretter:
Dirty rice
Hjemmelavet sushi
Rødbede-risotto
Kantarel-risotto
Tomatrisotto
Spanakorizo – græsk spinatret
Risvaffel med rejer i rød karry
Rispandekager med karrykylling
Risengrød med karry og kokos

Lidt inspiration til risdesserter:
Tip til risengrød og risalamande
Mexicansk risbudding med kanel og lime
Belgisk risbudding
Risalamande-cheesecake
Risalamande-budding
Risalamandetærte
Italiensk ristærte

 

Oktober: Madlavning med mindre opvask

zharkoe, kartoffelret, russisk, simremad, simreret, oksekød, gulerødder, kartofler, creme fraiche, dild, laurbærbladeJeg elsker at lave mad, men jeg elsker ikke nødvendigvis at vaske op, og sådan tror jeg, at der er mange, der har det. Dette benspænd er dedikeret til jer! For lad os indrømme det – ind imellem er det nu rart at lave mad, uden at der er 117 potter, pander, knive og skeer, der skal vaskes op bagefter. Selvfølgelig kan meget af det ryge i opvaskemaskinen (hvis man har det), men vi har altså også en række køkkenredskaber, der helst skal vaskes i hånden.

Og hvad er så oplagt at lave denne måned? Tja, det er jo ret fristende at lave simreretter – det egner sig også fint til årstiden. Og apropos efteråret så måske også en suppe eller to? Vi har også frosset en masse frugt ned, så måske der også bliver tid til en smoothie.

Det kan godt være, at man mest forbinder grillen med sommermad, men jeg håber også, at der kommer nogle dage uden regn, så vi kan grille på terrassen (og spise indendørs – godt nok er vi vikinger, men alligevel… ;)).

Hvilke retter plejer du at lave, når du vil spare på opvasken?