At rejse er at spise

Frokostbillede fra vores Japanrejse for et par år siden

Når gemalen og jeg planlægger en rejse, indgår den lokale mad også i overvejelserne. Madkulturen er blandt de vigtigste faktorer, og en af forberedelserne til rejsen går blandt andet ud på at læse om de lokale specialiteter og tale om, hvad vi godt vil nå at opleve på den gastronomiske front. Det er nu ikke, fordi vi plejer at tage på deciderede gourmetture (desværre), men vi kan alligevel godt lide at overveje, hvad vi vil smage af den lokale mad og spørge venner og bekendte til råds, om de kan anbefale restauranter i det område/by. Da vi var i Berlin for et par år siden, havde jeg således en liste med anbefalede restauranter og cafeer med i tasken, og det betød, at vi fik spist på nogle rigtig gode og varierede steder – i stedet for blot at vælge det første sted, vi faldt over, når sulten meldte sig.

Den anden dag læste jeg i Politiken, at det ikke er så usædvanligt at have madkulturen med i overvejelserne – for ca. 70% af danskerne er dette en del af rejseplanlægningen.

Hvor meget betyder madkulturen i det pågældende land, når du/I planlægger en rejse? Har du valgt en destination kun på grund af maden – eller har du ligefrem fravalgt et land, fordi du ikke brød dig om den mad, du ville kunne få der?

26 thoughts on “At rejse er at spise

  1. Altså nu er jeg godt nok kun femten, men jeg har dog tænkt på, hvilke ting jeg skal prøve, når jeg kommer til et nyt land.
    Fx var jeg i sommers på Lanzarote, som jo er en af de Kanariske øer, og der havde jeg i hvert fald planer om, at jeg skulle smage paella og kanariske kartofler, men fravalgt et land, det har jeg dog ikke på det endnu..
    🙂

  2. Hmm ja.. lidt… Gider ikke Spanien fordi jeg ikke bryder mig om ret meget af deres mad…

    Og ja… Vi vælger jo nok også grækenland fordi vi næsten kan lide det meste af deres mad… Der er dog visse fiskeretter der er lige… alternative nok !!! hihihi

    Hyggehygge
    Marianne

  3. Miss Crea – madglæde har heldigvis ingen alder – dejligt at høre, at du også prøver lokale specialiteter – det er unægtelig sjovere at spise retter, der er lavet lokalt – også selvom det ind imellem kan overraske, hvor anderledes 'kendte' retter kan være, når de ikke er tilpasset dansk smag 🙂

  4. Tanker skal der til – hihi, det er sjovt, du siger det, for der skal vi hen, næste gang vi skal på ferie 😀

    Jeg må dog indrømme, at jeg ikke ved sååå meget om spansk madlavning (i forhold til en række andre lande), så det bliver lidt af en opdagelsesrejse.

    Grækenland har i mange år haft et dårligt madry, men da vi var dernede for mange år siden, fandt vi flere gode fiskerestauranter, så det land tør jeg godt vende tilbage til 🙂

  5. Jeg har flere gange været i Grækenland og jeg elsker deres mad. Det er helt sikkert et sted jeg tager tilbage til med mad som en af årsagerne.
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme til Mexico og Japan og smage deres mad.

  6. Jeg synes, at maden har stor betydning. Jeg er lidt af en kræsenfis, så der er vigtigt for mig at vide, hvad madkulturen byder på, inden jeg rejser dertil.

    Jeg drømmer om en 'spis dig gennem Italien eller Bali'-rejse sammen med min kæreste 🙂

  7. Jeg synes ikke at vi vælger på den måde, men jeg synes da at Italien lyder bedre end Ungarn (alene ud fra maden….) 🙂

    Jeg vil dog sige, at vi godt kan lide at gå ind tilfældige steder, når sulten melder sig. Vi er selvfølgelig uheldige af og til, men nogle gange finder vi også små perler….

    mange hilsner
    Birthe

  8. Jeg rejser ikke så meget (kun hjem til mors kødgryder ☺), men jeg kunne sagtens vende tilbage til Galicien bare pga. maden, uhm' hvor man spiser godt i nord Spanien!

    Ps. Marianne, så har du altså ikke spist på de rigtige steder! ☺

  9. Hej Frk. Hyms!
    Japan kan bestemt anbefales – men især fordi den kultur er så anderledes i forhold til den vestlige. Mexico har jeg ikke været i, men meget pudsigt fik vi mexicansk mad i dag 🙂

  10. Det betyder helt vildt meget for mig. Min mand har et stort ønske om at komme til Færøerne … og naturmæssigt så ser det jo smukt ud. Men jeg kan overhovedet ikke abstrahere fra den madkultur, der nok er der … fårehoved, fåre-andet-spændende, hval osv…

    Jeg har det lige som dig, at jeg læser og researcher helt vildt inden en rejse. Og når vi er kommet afsted bliver diverse madguides gennemstøvet.

    Uhhhhh, får helt vildt lyst til at rejse … Rom, Paris, græske øer … og Japan. Tænk at få den helt ægte sushi 🙂

    Næste “rejse” går til Norsminde Kro – så det er jo ikke så dårligt at have i udsigt.

  11. NYBH – jeg har det til gengæld lige omvendt efter at gemalen og jeg har haft en lang 'tradition' for at starte enhver rejse med et skodspisested (ofte fordi vi først finder en restaurant, når vi er alt for sultne/desperate), så jeg kan godt lide at have en god idé om, hvor vi spiser første måltid 🙂

  12. Jamen det skulle helt klart for at spise den lokale mad, og opleve kulturen på den måde.

    Jeg ved heller ikke meget om maden i Bali. Ønsket er inspiret af filmen “Spis Bed Elsk” men Julia Roberts i hovedrollen. Og hun rejser nemlig gennem Bali, og det hele ser bare så lækkert ud – men jeg skal jo nok lige have undersøgt, om det bare er 'filmtrick' 🙂

  13. Hanne – god pointe med Færøerne! Personligt tror jeg dog mere, det er vejret, der afskrækker mig fra at tage dertil 🙂

    Grrrr…. Norsminde… din slubbert 😉

  14. Jeg synes, det er en rigtig god idé at lade madkulturen indgå, når man besøger andre lande. Hvis jeg skule ud at rejse nu, ville jeg gøre det samme som dig – dog er der ting som hønsefødder og andet, jeg ikke kunne drømme om at spise. Men det er først i de senere år, jeg har tænkt i rejser og madkultur.

  15. Det betyder helt klart meget. Det er ikke det der afgør vores destination, men når først vi har valgt et sted, så nørder jeg i bund og finder små snedige steder, som vi skal besøge. Både restauranter, gårdbutikker og lign. Sidste år kørte vi ad mange små veje, som GPSen ikke kendte, fordi jeg bare måtte have en helt speciel spegepølse.

  16. Madame – ja, jeg synes, det er meget oplagt – i stedet for blot at holde sig til mad, man kender. Meget sjovt du nævner hønsefødder – da vi var i Japan, fik vi blandt andet nogle krydrede bruskstykker fra kyllingelår – det smagte ok, men det var aldrig gået her i Danmark 😀

  17. Hverdagsmaden – hehe, sejt med en spegepølseudflugt! Jeg tror også, jeg en gang eller to er blevet rimelig insisterende med en bestemt specialbutik, vi bare SKULLE nå forbi i løbet af ferien. Heldigvis er gemalen ret overbærende på det punkt 🙂

  18. Nej, jeg har aldrig fravalgt et mad pga deres mad og jo, der er da nogle lande jeg elsker at besøge, fordi der er lækker mad, feks Spanien og Italien. Men jeg sørger ALTID for at spise lokal, original mad. Der er INTET værre end at spise “turist-designet-mad”, der altid består af en dødsyg lædersåle-bøf med over-friterede kartofler. Det er bare slet ikke mig. Jeg rejser rigtig meget og har spist og smagt virkelig meget forskellig, speciel mad i alle verdenshjørner. Det er netop en af charmerne ved at rejse, at man får deres særlige retter. En lille sjov historie er da jeg engang var i New York på forretningsrejse. Værten var af kinesisk oprindelse og da det var kinesisk nytår havde han inviteret mig med på en kinesisk restaurant (ikke særlig amerikansk-autentisk mad i øvrigt). Han bestilte maden og det var virkelig en løjerlig oplevelse. Jeg fik serveret vandmand, søpølse, hønsefødder, griseknæ, suppe med fiskeskind og ja,jeg kunne blive ved i rækken af mærkelige retter. Det eneste jeg synes smagte godt var de syltede hønsefødder, så det var en laaaaang middag, for i og med at det var en forretningsmiddag spiste jeg hvad der blev serveret, selvom jeg dog måtte kapitulere halvvejs gennem søpølsen!! Har iøvrigt også været i Kina og maden dernede er sgu stadig ret løjerlig (griseendetarm feks!!), men det afholder mig nu ikke fra at komme tilbage 🙂

  19. Camilla – nej, de turistfælder forsøger vi også at undgå. Vores første tur til Italien for en del år siden blev netop præget af den slags spisesteder, så jeg fattede simpelthen ikke, hvordan folk kunne være så begejstrede for italiensk mad. Men jeg har heldigvis oplevet de positive sider senere 🙂

    Det lyder godt nok også som noget af en madoplevelse, du har haft! Det er sjovt at tænke på, hvor forskellige madtraditioner, der kan være rundt omkring i verden 🙂

  20. Vi har lidt en treenighed der hedder kultur-natur-mad, når vi rejser. Så jeg hører også til dem, der researcher rigtig meget.
    Hvor andre har brug for udfordringer som bjergbestigning eller elastikspring, lader jeg mig udfordre af det lokale køkken. Og der kan godt ind imellem ryge en komave (tripe à la mode de Caën) eller gratineret lammehjerne indenbords (lammehjernen fik jeg engang i Lyon med lovning på gratis ombytning til en god bøf, hvis jeg ikke kunne lide den!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *