Sådan holder vi juleølssmagning

øl, ølsmagning

December er lige rundt om hjørnet, og så er det jo tid til juleølssmagning! Det er i hvert fald en tradition, vi startede sammen med et vennepar tilbage i 2014 og som er holdt ved lige siden. Jeg ved godt, at mange sværger til den traditionelle Julebryg fra Tuborg men i takt med, at der er kommet mange danske mikrobryggerier, så er udvalget af juleøl blevet helt fantastisk… og uoverskueligt stort! Hvilket selvfølgelig er endnu en god undskyldning for at holde juleølssmagning.

Juleølssmagning kan selvfølgelig gøres på mange måder. Vi plejer at holde selve smagningen hos vores venner, og så har de købt en række forskellige juleøl på forhånd, ligesom vi også medbringer nogle. Med årene er antallet af øl til smagningen blevet større, men en del af flaskerne er dog også blevet mindre, for det handler først og fremmest om at smage en lang række spændende og gode øl. Og så får vi selvfølgelig også noget god mad til – ofte julemad eller i hvert fald vintermad.

Og hvad skal man så vælge? Det er der sådan set ikke nogen regler for. Vi prøver så vidt muligt at vælge noget forskelligt hvert år – hjulpet godt på vej af, at jeg har taget noter hvert år, så vi kan tjekke, om der er gengangere. Hvis vi finder udenlandske juleøl (for juleølskonceptet er ved at brede sig til flere lande), så kan vi godt finde på at tage en eller to med, og ser vi juleøl fra små danske mikrobryggerier, som vi ikke er stødt på før, så skal de naturligvis også med.

Hvis du ofte læser med her på bloggen, så ved du, at jeg elsker at eksperimentere og prøve nye ting af, så når jeg vælger øl til smagningen, bliver jeg ikke afskrækket af, at vi ind imellem støder på nogle aparte smagskombinationer. Der er mange juleøl, der ligger i den mørke, krydrede og søde ende, så jeg prøver også på at finde nogle lyse og lette juleøl, som vil passe godt til sild til julefrokosten. Når det kommer til stykket, er det jo først og fremmest fiske- og skaldyrsretter, der serveres til en traditionel julefrokost, og så hjælper det ikke noget at servere søde mørke juleøl.

Herunder kan du se vores noter fra tidligere års juleølssmagninger.

2018

Föroya Björ Jola Bryggj – mild, behagelig, let sødme, vil være god til fisk

To Øl Frost Bite – mild, letblomstret, krydret, lidt syrlig eftersmag

Anarkist Christmas Ale – syrlig fadduft, vinøs smag, let kirsebærsmag, special, bør hældes på mindre flasker

Bie’s Bryghus Hobro Julebryg – lidt pruttet/ægget duft, mild nærmest uden smag, uinteressant

Moose Brewery X-MAS Llawen – lidt sødlig maltet duft, meget mørk maltsmag, letbitter, rugbrødssmag

Vores egen juleøl (!) – frisk porter, mørk maltsmag, let røgsmag, kaffebitterhed, kort eftersmag

Thisted Bryghus Christmas Bock – sød duft, forholdsvis mild, let bitter, let krydret og lang eftersmag

Kioskh Mikkeller Juleøl – letsødlig maltet duft, mild lidt flad smag, let sødme

Greene King Festive Pudding Ale – svag yoghurtduft med et strejf af alkohol, brunet smør, letsødlig, lidt speciel


La Rullés Cuvée Meilleors Voeux – svag lethumet duft, mild, letsødlig smag, kort eftersmag, vil passe til røde skaldyr

La Mère Noël – sød men frisk duft, mild, sødmefuld, klassisk belgisk smag, er ikke særlig julet

Barbe Noél – letsødlig og fed duft, frisk og let syrlig, lidt banan i smagen, kort eftersmag

Ægir Bryggeri Fimafeng Julebrygg – forsigtig duft, honning, fed og rig smag, kort eftersmag, fadlaget, god til ost

St Bernardus Christmas Ale – sød klassisk belgisk ølduft, sødlig, lidt banansmag, enkel

Amager Bryghus Reindeer Fuel – mørk, sød maltsmag, sød men ikke så dyb smag, meget mættende

2017

Skovlyst Julebryg m hasselnød – tydelig duft af nougat, mild og letsødlig smag af vanilje og nougat, lidt flad

Krönleins Bryggeri Juleøl Export – meget svag duft, svær at definere, meget mild og anonym

Skagen Bryghus Gårdnisse – mørk letbitter øl, lakridset uden at være for tung eller skarp, dog mættende smag

Thisted Bryghus Thy Julebryg – pilsner, frisk men afrundet, lidt blød, ok af en pilsner

Brewparts Bad Santa – flot let rødlig øl, fin sødme, let syre, lille touch af lakrids, ganske fin

Røde Port Myrraskær – mild let sødlig duft, frisk syrlig, dyb sødme, smagen er lidt svær at placere

Gouden Carolus Christmas – sødlig lakridsduft, tydelig sød lakridssmag, lidt salt

Lervig Smokes like Christmas – duft af røg og fad, frisk røget smag, for kraftig eftersmag af tobaksrøg

De Dolle Stille Nacht – sød, semidyb smag, belgisk style – trippel? Næsten vinøs

Løgismose julens ØL med syrlige kirsebær – smuk dybrød øl med flot skum, spændende kombination af humlesmag og syrlige kirsebær

Restaurant Barr, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

2016

Amager Bryghus – Winter in Bangalore IPA – frisk, bitter, citrus, Amarillo, for bitter-blomstret til mig

Bøgeskov Bryg – Capricorn Ale – Letsødlig, karamelduft, afdæmpet, letkrydret, lidt syrlig til sidst

Kongebryg – Jol-bock – Sød men ikke klistret, letkaramelliseret, lagret

Mikkeller – Hoppy Lovin’ Christmas – Letblomstret duft, noget sødme – lidt a la mandarin, frisk, humlet men ikke for blomstret

Amager Bryghus – La Santa Muerte – Sød, kraftig, letbitter, kaffe, honning

Munkebo – Ulvrun – Mediumrøget, letsødlig, letkrydret. Behagelig eftersmag.

Brasserie de la Senne – Winter Mess – Letkaramelliseret duft, lidt brændt/mørk smag, sødme med lidt bitterhed

St. Bernardus Christmas Ale – Frugtet, sødlig,

Fox & Hounds, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Sønderborg, restauranter i Sønderjylland

2015

Ørbæk juleøl – dadler og ingefær, ret sød, ubalanceret, skarp, hostesaft

Hancock hvidtøl – knapt så sød, behersket

Holm Christmas Ale – mørk gylden, sødme, megen malt, frisk uden at være skarp, ganske fin

Hoppy X-mas – mild, forholdsvis sød, svag abrikos

Leffe Christmas – sød, mørk, lidt fed, ristede nødder, røget

Corsendonk – balanceret, mørk , lidt sirupsagtig, ikke specielt krydret

Blonde Noel – lys, vinøs duft, fed sødmefuld smag

Kerst Pater – lidt maltduft, sød men med syrlighed, kort smag, let mørk karamel

Delirium Christmas – alkoholtung næsten sprittet duft, mørk gylden farve, semitung duft, semisyrlig, mediumsødme, koriander, let maltet smag

Hornbeer Julemumme – knaldsort, mørk duft af chokolade og kaffe – vag, fyldig, bitter m syre, kaffe og chokosmag, sødme men ikke dominerende

Hornbeer juleøl – ret sød men dog med noget syre, tydelig maltsmag, let anissmag

2014 – noter mangler men det var ovenstående øl, vi smagte.

Copenhell 2019

Så blev det tid til årets metalfestival – Copenhell blev afholdt i sidste uge, og igen i år var gemalen og jeg afsted. Denne gang var det ti års jubilæet. Så mange år har jeg desværre ikke været med, da jeg i en del år var forhindret på grund af arbejde, men de sidste fire år har vi været trofaste gæster.

Copenhell har ofte døjet med regnvejr, men i år holdt det tørt, og faktisk var vejret helt perfekt til festival – sol med lidt blandede skyer, lidt vind uden at det var for meget samt max tre dråber regn om fredagen.

Musikudvalget var fint i år, omend der ikke var så mange must-see-bands for mit vedkommende. Jeg skulle selvfølgelig forbi heavyklassikere som Slipknot og Lamb of God, men festivalers styrke er netop, at man kan lære nogle nye bands at kende, og det er vigtigt i en genre som metal, hvor hovedparten af de største bands efterhånden har mange år på bagen.

Jeg havde glædet mig meget til at se Skindred (som i øvrigt skulle have spillet sidste år, men måtte aflyse en uge før). Desværre glippede jeg det meste af koncerten, da arrangørerne havde fucked bustransporten (og især kommunikationen om dette) fuldstændig op, så det tog mig flere timer at nå frem. Det vil jeg ikke gå i nærmere detaljer om, men lad os bare sige, at der var flere tusinde rasende festivalgængere den første dag.

Men det jeg nåede at opleve af Skindred var fantastisk. Helt klart et band, jeg gerne vil se igen, for de formåede i den grad at sætte gang i musikfesten.

En anden fed oplevelse var Fever 333, som er et superenergisk band, der i den grad fik gang i publikum. Stilmæssigt er de en blanding af Linkin Park, Limp Bizkit og Rage Against the Machine, og det i sig selv er er i mine øjne en virkelig fed kombination. Bestemt et band jeg gerne vil høre igen.

Vi skulle selvfølgelig også se jubilæumskoncerten, hvor 40 danske rock- og metalmusikere gik sammen om at spille en række metalklassikere. Ideen var fremragende, men konferiencerne var ikke specielt gode til at gejle publikum op. Det var primært under AC/DC, Pantera samt afslutningsnummeret, hvor de spillede Gasolin med ‘Rabalderstræde’, at publikum gik amok.

Men nok udenomssnak – nu skal det naturligvis handle om maden og drikkevarerne.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg absolut ikke er fan af Royals øl, og da de er hovedsponsor på Copenhell, så er det altid lidt af en udfordring at finde øl, jeg kan lide. Sidste år var der dog et enkelt udskænkningssted med Kissmeyer øl, og det var der heldigvis også i år. Desværre havde de allerede på andendagen udsolgt at den, jeg bedst kunne lide, så det var jo lidt op af bakke…

Jeg må lige huske at nævne, at der var brygget en særlig Copenhell øl i år – en sort IPA, som var udmærket men dog trængte til lidt bid og tyngde. Den var overraskende fredelig i betragtning af, at det var en sort øl til metalfestival 😉

Men så er det jo godt, at der også serveres drinks på festivalen! I år havde Copenhell lavet et samarbejde med Nohrlund (der stod for en række cocktailboder på festivalen) om at lave en Copenhell Speciel. I videoen så den ud til at være en rigtig fæl sag, så det tuttenuttede udtryk, drinken havde i virkeligheden, kom som lidt af en overraskelse. Den smagte fint og frugtet men måtte godt have haft lidt mere tyngde.

Det kunne jeg til gengæld få i whiskybaren, hvor der også blev serveret whiskycocktails. Her nuppede jeg en Irish Mule, som også var glimrende – omend lige en anelse for mild.

Det kunne man så ikke sige om den vin, jeg prøvede hos vinbaren Husted. De er en af gengangerne fra tidligere år, hvor jeg ikke nåede forbi, men jeg kunne huske, at de serverede vinene i glas. Desværre havde jeg ikke opdaget, at de var gået væk fra det koncept i år. Sådan set ganske forståeligt for vinglas er ikke superoplagte at have med på en metalfestival, men omvendt så gør det intet som helst godt for en vin at blive serveret i en dåse. Det var en pænt skidt vinoplevelse, så det afholder jeg mig fra en anden gang.

En af de nye boder på festivalen i år var Bastard Café, som dukkede op godt belæsset med brætspil, cider og tååååst (ok toasts for de uindviede). Brætspillene fik vi gramset en del på, men nåede dog ikke at spille, men vi fik da en enkelt cider. Jeg er stadig i læringsfasen mht. ciders, for jeg synes, det er en svær balancegang mht. om de bliver for søde eller for lagrede til min smag. Her fandt jeg dog en, som havde en fin balance.

Vi delte også en enkelt toast. Den var desværre ikke så vellykket, da den trods længere tid i toastmaskinen stadig var kold i midten, så osten ikke var smeltet. Jeg hørte fra en anden, at de færdigsmurte toasts sandsynligvis var blevet opbevaret for koldt, siden de ikke blev gennemvarme.

Gemalen og jeg kan godt lide at dele, når vi spiser ude, så det gør vi selvfølgelig også, når vi er på festival. Den første aften delte vi en box med friteret japansk mad fra boden Kuma. Det var fint krydret, men jeg savnede lidt grøntsager som supplement til risene, for det blev en lidt tung servering.

Heldigvis supplerede vi denne servering med 4 tacos fra Flamin’ Tacos, som vi også delte. Hold da magle hvor var de gode! Lige en anelse for saftige til en festival (krævede en del servietter) men virkelig lækre og velsmagende. Absolut bedste måltid på festivalen.

Fredag tog vi tidligt ud til festivalen, da vi skulle høre noget allerede kl. 14. Inden da nåede vi dog forbi for at spise en kartoffelpizza fra Babbo, som var ok til prisen (65 kr), men som godt måtte have haft lidt flere krydderier.

Den blev suppleret med en portion karry-thaimad fra One Night in Bangkok. Lidt af en syndig sag med al den kokosmælk, der var puttet i. Men nu er kokosmælk jo det asiatiske køkkens svar på fløde, så det gjorde selvfølgelig ikke noget – det smagte skønt og passede fint som festivalmad.

Om aftenen smuttede vi ned for at prøve banh mi sandwich og nudelsalat med oksekød hos en bod, hvis navn jeg er lidt usikker på (den lå tæt på Smadreland). Disse portioner delte jeg med gemalen, men selvom vi virkelig prøvede at spise op, så måtte vi give fortabt og donerede resterne af nudelsalaten til et vennepar. Der var virkelig value for money – jeg mener, at sandwichen kostede 60 kr og nudelsalaten 70 kr, og det var virkelig et fund for de penge, når man tænker på kvalitets- og prisniveau generelt på musikfestivalen.

Vi gør os ikke så meget til søde sager på festivaler, men i år var udvalget lidt større, og så ville vi gøre forsøget. Første aften var vi forbi den nye doughnutbod, men de havde allerede udsolgt kl 19, så det udskød vi til dagen efter. Her havde de så hævet priserne gevaldigt (en doughnut kostede ikke længere 20 men 30 kr), og så blev vi for nærige. I stedet forsøgte vi os med en bubble waffle med is – det helt store Instagram-fænomen for 1-2 år siden. Og jo, det var da meget sjovt med en blød vaffel, men den var alt for varm, så isen smeltede med det samme, og det var i det hele taget en ret fjollet servering. Så det kan jeg ikke anbefale.

Om lørdagen spiste vi ikke på festivalen. Frokosten blev indtaget derhjemme, og aftensmaden nød vi på Broaden & Build – anmeldelse af den oplevelse kommer i løbet af de kommende uger.

Copenhell var igen i år en god oplevelse. På musikfronten var der flere gode oplevelser – heriblandt også flere bands, jeg vil holde lidt mere øje med fremover – og madfronten kunne man se, at festivalen igen i år havde taget et lille skridt fremad. Jeg fik selvfølgelig ikke prøvet alt, men niveauet lod til at være steget igen. Jeg nåede desværre ikke at smage mad og drikke fra det nye vikingeområde Udgård. Vi var skam forbi men dog på et tidspunkt, hvor vi lige havde spist, og så nåede vi aldrig tilbage, da det lå ret afsides og derfor let blev glemt.

Skal vi derud til næste år? Det håber jeg. Nu er der i hvert fald sat kryds i kalenderen.

Boltens Food Court

boltens food court, boltens gård, madmarked

SPONSORERET INDLÆG

Boltens Food Court er et nyt madmarked, der åbnede i går. Jeg var til release-event tidligere på ugen, og det var ret interessant at se, hvordan det det gamle Boltens Gård er forvandlet til et madmarked i tre etager samt en hyggelig gård, hvor man kan trække ud til et af bordene med sine forsyninger.

Og det bliver nok nødvendigt med udendørsarealerne, når varmen kommer, for pladsen er lidt trang indendørs. Der er dog borde og stole, så man ikke er 100% afhængig af vejret.

Til arrangementet serverede de fleste af de 19 stande en eller flere smagsprøver på de retter, som de sælger fremover.

Det var meget praktisk med de små hapsere, for det gav mulighed for at prøve de fleste ting, og det er en ting, som Boltens Food Court meget gerne måtte indføre – at en række af retterne serveres i miniudgave, så man kan smage flere forskellige ting ved samme besøg. De fleste af retterne er lavet i en størrelse, så de fleste kun kan spise én ret, og det er jo lidt synd, når der er så mange spændende stande at vælge imellem.

En af de mest imponerende oplevelser var veganerstanden Two Monkeys, som serverede smagsprøver på deres ‘bøf’ samt ‘oste’ lavet på nødder. Begge ting smagte vanvittigt godt, så selvom Boltens Food Court kan byde på flere indbydende burgere hos de forskellige stande, så vil jeg personligt gå efter veganerburgeren næste gang, jeg besøger stedet.

Sådan ser ‘ostene’ – de smagte lidt som røgede kvalitets-cocktailpølser, hvilket var lidt overraskende, men bestemt lækkert.

Madmarkedet kan også byde på flere asiatiske boder, som byder på både bentobokse og bao bao.

Nogle af boderne havde skruet godt op for grøntsagerne, men jeg så gerne endnu flere grøntsagsbaserede retter, for der var – ikke overraskende – en del boder med fastfood i højkalorie-afdelingen.

Lidt flere asiatiske smagsprøver…

… og en lille tur til Indien blev det søreme også til 🙂

Der var enkelte boder med retter i hapser-størrelse – selvfølgelig tapasboden Temporada Tapas, som bød på et fint og indbydende udvalg af tapas.

Hos The Fat Greek var maden let at tage med, da det kom i en lille boks, som man blot kunne hanke op i.

Ingen fastfood uden mindst én amerikansk bod! Philly’s bød på supersnaskede burgere og pommes frites, men kunne også servere spare ribs og andre gode sager.

Duck it! gik all in på pulled duck-burgere, men dem må jeg smage en anden dag, for her var jeg ret mæt, da jeg nåede til den bod.

The Fish Project bød på fish ‘n’ chips i høj kvalitet – supersprøde og lette med en god sauce til. Nåja, og lidt bobler – sådan bare fordi.

Pizzaslices…

… og såmænd også højtbelagt smørrebrød. Virkelig flotte og indbydende. Jeg kan godt lide, at der også er noget så dansk som smørrebrød hos et madmarked.

Udvalget af søde sager var begrænset. Der var en enkelt bod med skøn is fra Is a Bella samt en bod med churros (som desværre ikke havde smagsprøver, da jeg kiggede forbi).

Drikkevareudvalget var også lidt sparsomt. Der var velkomstdrink og en ølbar, der primært serverede Carlsberg-øl, og så havde flere af standene forskellige former for juice og sodavand. Jeg savnede lidt mere bredde i øl-, vin- og cocktailudvalget, for det vi oplevede var desværre ikke på højde med madudvalget.

En sidste ting, der godt kunne forbedres, var antal af affaldsbeholdere. De var til tider svære at finde – dels fordi der ikke var så mange af dem, og dels fordi de var så diskret designede. Det var lidt af et problem, eftersom madmarkedet gerne vil have, at man deler affaldet op, så nogle af affaldsbeholderne er til pantdåser og flasker, mens andre er til rent affald. Ganske fint initiativ, men ville det være en god idé at gøre det meget tydeligt – for eksempel ved at vælge forskellige farver til de slags affaldsbeholdere, så det ikke kun er et diskret piktogram og lille tekst, der angiver hvilken slags affald, den enkelte beholder er til.

Boltens Food Court ligger dejlig centralt i København, og muligheden for selv at vælge, om man vil spise indenfor eller udenfor gør det let at besøge. Her er man som besøgende ikke afhængig af vind og vejr. Til gengæld ligger madmarkedet så centralt, så der godt kan komme tryk på i turistsæsonen – hvis turisterne altså kan finde frem til stedet, for det ligger lidt skjult. Men det er helt bestemt et sted, jeg gerne kigger forbi igen, for jeg har udset mig flere retter, som jeg gerne vil prøve i fuld størrelse.

Copenhell 2018

Så blev det atter tid til Helvedes forgård – aka Copenhell 2018! Torsdag den 21. til lørdag den 23. juni lagde Refshaleøen jord til en tredages metalfestival, og gemalen og jeg var afsted igen i år. Som noget nyt var der opvarmning om onsdagen, men det sprang vi over – tre dage med musik er nok til os.

Og lad mig bare sige med det samme, at Copenhell 2018 var en rigtig god oplevelse, ja selv på madfronten var der sket noget. Men den del vender jeg tilbage til, for først handler det om musikken.

Der var ikke lige så mange af mine favoritbands med i år, men til gengæld endte jeg med at opleve flere gode koncerter end de tidligere år. Jeg havde dog også gjort en del ud af at researche på de enkelte bands inden og lytte numre igennem, så jeg nåede at lære flere bands at kende, inden vi skulle se dem. Jeg har lavet en lille liste over højdepunkter på musikfronten:

Den mest nostalgiske – Jacob Stegelmann og Aarhus Symponiorkester
At lade et symfoniorkester spille på en metalfestival lyder måske ikke lige som det oplagte valg, men når man så kombinerer det med den mest elskede nørd, Jacob Stegelmann fra Troldspejlet, så giver det rigtig god mening. Mange metalfans er også tegneserie-, film- og computerspilsnørder, og koncerten var da også et sandt overflødighedshorn af sange fra Star Wars, diverse superheltefilm samt enkelte klassiske værker, der ligger til grund for mange af de soundtracks, der produceres i dag. Og Stegelmann havde publikum i sin hule hånd, hvilket er noget af en bedrift, når man er sat til at underholde kl. 14.15 på tredjedagen. Men det var utroligt rørende at se en hel festivalplads rocke med på Darth Vader- og Indiana Jones-temaerne samt juble over det fremragende symfoniorkester. Absolut top tre oplevelse fra årets festival.

Den absolut sjoveste og over-the-top – Steel Panther
Jeg kendte ikke særlig meget til Steel Panther inden, men jeg havde læst, at de skulle gøre grin med metalgenren og have nogle ret fjollede (og sjofle) sange. Jeg havde dog på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle være flad af grin over en koncert, der mere mindede om et stand up show med metaltema end en reel metalkoncert. Det var hylemorsomt, og mine venner og jeg sang med på tekster, som absolut ikke er lødige.

Den længst ventede – Nightwish
Jeg har været fan af Nightwish i mange år, men af en eller anden tåbelig grund har jeg aldrig været til en af deres koncerter, så det var dejligt endelig at råde bod på den fejl. Og det var en skøn koncert med et meget stemningsfuldt sceneshow, hvor baggrundsskærmen understøttede musikken ganske fint. Det var i øvrigt skønt at se, hvor meget bandet nød at spille på festivalen – det smittede også af på publikum.

Den største fest – Alestorm
En af de koncerter, jeg havde set mest frem til på dette års Copenhell, var lørdag aften med piratbandet Alestorm. Jeg var ret sikker på, at det ville blive en festlig oplevelse, og jeg fik heldigvis ret. Bandet fik i den grad gang i publikum, der sang med på piraternes sange om druk og kølhanging. En række af sangene er måske lidt ensformige, men det var ikke desto mindre en god anledning til at danse og skråle løs.

Den dejlige danske – Bersærk
En af de ting, jeg virkelig nyder ved Copenhell, er at der også er plads til en række mindre danske metalbands. I år fik jeg hørt både Defecto, Kellermench og Bersærk, og det var alle sammen ret gode oplevelser. Defecto-koncerten led lidt under, at de spillede samtidig med Nothing More, som andre i vennegruppen ville høre, og derfor pendlede jeg lidt frem og tilbage mellem de to koncerter, så det må jeg råde bod på en anden gang. Men Bersærk nød vi (igen – de spillede også for to år siden), og jeg må sige, at de gør det godt. Det har altså også sin charme, at de taler klingende århusiansk mellem numrene – simpelthen så hyggeligt.

Den absolut særeste – Igorrr
Vi havde egentlig ikke planer om at se franske Igorrr men kiggede alligevel forbi koncerten. Det var dog en noget aparte oplevelse, for det var den særeste blanding af forskellige genrer – ja, det var så spøjst, at jeg har virkelig svært ved at beskrive det!

Den mest fascinerende – Ghost
Gemalens favorit på årets Copenhell var det svenske band Ghost, og jeg har derfor hørt en del af deres musik gennem tiden. Bandet har en lidt speciel historie, som tager for lang tid at fortælle om her, så den må du læse om andetsteds, men de er blandt andet kendt for at være maskerede, så reelt set kender offentligheden ikke bandets medlemmer. Og der var noget dragende, skræmmende og fascinerende over de mange maskerede bandmedlemmer, der spillede de tunge men også meget lyriske sange.

Og alt det andet
Og vi hørte selvfølgelig meget mere end det – det var hyggeligt at se Ozzy igen, det var lækkert at skråle med på Alice in Chains, og det var fascinerende at opleve Arch Enemy. Og meget meget mere.

Forbedringer på madfronten
Man kan sige meget godt om Copenhell, men nogen gastronomisk oplevelse har det aldrig været. Udvalget af drikkevarer har været ret skidt, hvis man ikke er til Royal, der som hovedsponsor dominerer øludvalget. De forrige år har der været en udmærket cocktailbar, men den kunne jeg ikke finde i år. Så var der til gengæld flere standardboder med drinks, men de var desværre hvinende søde. Det lykkedes mig dog på andendagen at finde en glimrende gin&tonic hos boden Firestarter, og så blev vi positivt overrasket, da der også var et lille udvalg af Kissmeyer-øl. Ikke de mest spændende fra det mærke men ikke desto mindre noget andet end de kedelige pilsnere. Dejligt! Vinbaren nåede jeg heller ikke at prøve i år – da jeg først havde fundet en anstændig g&t samt nogle ok øl, så holdt jeg mig til det.

På madscenen var der også et lille nøk opad. Jeg var ellers lidt bekymret, da festivalen var temmelig tilbageholdne med at informere om madudvalget på årets festival. Men det lykkedes at finde frem til nogle gode madoplevelser.

Første aften var vi forbi PMY-madboden, hvor vi fik et majsbrød hver med pulled beef, tomatsalsa og ost. Sidstnævnte virkede noget malplaceret – det havde været mere passende med lidt friske krydderurter – men samlet set en god smag, men en noget dyr servering, for jeg mener, at vi gav omkring 69 kr stykket.

Anden aften tog vi forbi Grisen – Master of Porkets for at få en burger med svin, flæskesvær, rødkål og syltede agurker. Og det er faktisk den bedste burger, jeg til dato har fået på Copenhell. Tilpas saftig og fedtet. Eneste kritikpunkt er de sprøde svær, som smagte lidt for meget af friteringsolie og for lidt af fedt.

Om lørdagen tog vi tidligt ud til Copenhell – faktisk så tidligt, at vi valgte at spise på det nye madmarked Reffen. Stedet ligger så afsides, at vi ville næppe komme forbi, hvis det ikke var for Copenhell, så det var fedt, at vi kunne kombinere de to ting.

Gemalen prøvede en madbod med gambisk mad, hvor han fik en ret til 65 kr med kylling, peanutcreme og ris. Den smagte skønt og manglede måske blot lidt grøntsager.

Selv fik jeg nogle små tacos med kylling og grøntsager. De smagte skønt, men det var lidt dyrt, da den servering kostede 69 kr.

Vi benyttede også lejligheden til at prøve et Instagram-fænomen, eller i hvert fald en isbod, der serverer meget Instagram-venlige is. Det er is, der blandes og køles på stedet, inden den rulles sammen til isruller. Meget dekorativt. Isen smagte ok men var lidt sej i det, og så kostede en portion 45 kr, hvilket var meget at give for is, der laves bedre andre steder.

Vi sluttede af med et par Kissmeyer-øl, som var en tiltrængt afveksling. Friske og dejlige.

Lørdag aften nåede vi en madbod mere på Copenhell. Her besøgte vi Bindias bod, hvor vi prøvede deres butter chicken med ris samt en mango lassi til. Retten var fint krydret, og det var virkelig godt tænkt, at maden var pakket fra start i plastbakker og opbevaret i varmeskab, for så kunne man få maden med det samme.

Alt i alt ser det ud til, at Copenhell så småt bevæger sig i den rigtige retning med hensyn til et varieret udvalg af mad og drikke. Jeg tvivler på, at det er noget, de vil prioritere lige så højt som for eksempel Roskilde Festival eller Northside, men det er dejligt at se, at der sker lidt forbedringer.

Vejr og stemning

Nu har vi lige haft 1½ måned med blændende sommervejr, så det var noget af en kold ’fornøjelse’, at vejret skiftede lige op til Copenhell, så vi pludselig havde 15-18 grader samt gråvejr og blæsevejr. Til gengæld slap vi for en gangs skyld for regnen, og vejret endte faktisk med at blive lidt mere solrigt fredag og især lørdag, så pludselig fik vi alligevel brug for solcremen.

Stemningen på Copenhell 2018 var som altid fantastisk – det kunne vejret ikke ændre på. Folk er søde og hensynsfulde – selv når de er virkelig fulde – og en del har gjort noget ud af klæde sig fantasifuldt på til lejligheden, så der var både vikinger, goths, folk i bamsedragter (… don’t ask) samt alskens udgaver af metallooks med tatoveringer, piercinger, kraftig sminke og pjuskede frisurer.

Jeg glæder mig allerede til næste år…!

Ølfestival 2018

Ølfestival 2018, øl, festivalSidste weekend var vi vanen tro på Ølfestival, og det var som altid en god oplevelse. Det lod også til, at niveauet var ekstra højt på Ølfestival 2018 – i hvert fald var vi ganske begejstrede for langt de fleste af de øl, vi smagte (og denne gang gik vi virkelig til den ;)). Man kunne godt se, at sour og IPA var hipt, mens vi ikke så særlig mange imperial stout, der ellers var meget populært for et par år siden.

Ølfestival 2018, øl, festivalEn af de smukkeste sour øl, jeg smagte – denne her var med hindbær 🙂

Ølfestival 2018, øl, festivalFlere af yndlingsbryggerierne manglede desværre i år. Hverken Amager Bryghus eller Syndikatet deltog, men vi nåede heldigvis både forbi Hornbeer og Røde Port. Hornbeer havde igen i år et fint udvalg af sour, men de faldt desværre ikke i vores smag.

Ølfestival 2018, øl, festivalDet gjorde til gengæld denne manga sour, som jeg smagte hos Dry & Bitter. Havde du spurgt mig for et par år siden, havde jeg forsvoret, at jeg nogensinde skulle drikke øl med frugt i, men jeg må sige, at denne sour var virkelig velsmagende – hverken for sød, syrlig eller bitter men en sour helt i balance! Absolut bedste øloplevelse på festivalen!

Ølfestival 2018, øl, festivalDet var ikke kun bryggerier, der var til stede på ølfestivalen – også en række forhandlere havde stande til arrangementet. Vi var ret begejstrede for de øl, vi smagte hos Ninkasira, der ligger på Nørrebro – en ølbutik, jeg desværre kun har gået forbi men endnu ikke har besøgt. Den fejl må jeg råde bod på i løbet af sommeren…

Ølfestival 2018, øl, festivalEn af de sjove oplevelser – i hvert fald hvis man er lidt lokalpatriotisk – var at besøge Musicon Mikrobryggeri, som åbnede i Roskilde i sidste måned. Jeg er endnu ikke nået forbi dem i Roskilde, men vi nåede en enkelt smagsprøve på festivalen. Her er det i øvrigt tydeligt, hvorfor det kan være en fordel at tage til arrangementet en af de første dage – bryggeriet måtte nemlig melde udsolgt på tre øl, selvom vi var forbi om lørdagen ved frokosttid.

Ølfestival 2018, øl, festivalGik det hele så op i sour, IPA og pale ale? Nej, vi nåede også enkelte mørke øl, selvom jeg ærlig talt ikke havde lyst til så tunge øl, når temperaturen nærmede sig 28 grader.

Ølfestival 2018, øl, festivalNu er ølbryggere jo ikke uden humor, så det er ikke usædvanligt at støde på nogle ret sjove og skøre etiketter samt navne på øl. Her er et eksempel fra Løkken Bryghus, der havde nogle ret… lokale navne til deres øl 🙂

Ølfestival 2018, øl, festivalOg til de mere gakkede oplevelser var der også nogle udenlandske øl, der blev serveret med flødeskum på toppen! Det var… ikke lige mig…

Min belgiske ven deltog igen i år i håndbrygningskonkurrencen i tre af de tretten kategorier, og her fik hun sørme sølv i den ene af dem! Megasejt gået!

Alt i alt endnu en vellykket ølfestival. Absolut et arrangement der kan anbefales, hvis du har lyst til at smage mange forskellige slags øl – og så kan jeg godt lide, at det primært er danske mikrobryggerier, der deltager.