La Rustica, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeI ugen op til flytningen nåede jeg at spise både restaurant to gange – ganske rart, når nu det ikke var til at komme til i køkkenet, og så var det billige steder.

Det første sted var La Rustica, som ligger på Ros Torv. Det er muligvis det spisested i Roskilde, jeg har det mest ambivalente forhold til. Jeg har spist der et par gange sammen med en af mine venner, hvor vi har fået glimrende pizzaer, og jeg har også prøvet at spise der, hvor forretten var himmelsk og hovedretten var noget, som selv et sjetteklasseskøkkenhold kunne have lavet bedre! Det er forholdsvist populært blandt unge kvinder og børnefamilier, hvilket vil sige, at der kan være et heftigt lydniveau, og det er altså noget, der kan skræmme mig væk, så jeg har undgået spisestedet så vidt muligt de seneste år. Lørdagen inden flytningen skulle vi dog på møbelindkøb efter min træning, så vi havde brug for at proviantere lidt, og da der ikke var så mange mennesker på det tidspunkt, gik vi derind.

Jeg fik en burger med blandet grønt samt serranoskinke og karrtoffelbåde til – nærmere kan jeg ikke pt. komme det, for deres hjemmeside virker ikke i øjeblikket, så jeg kan ikke skrive den præcise sammensætning. Maden var udmærket, og burgerindholdet var forholdsvist klassisk men alligevel med så meget twist, at det var værd at kaste sig ud i. Samtidig var prisen i orden – mener vi gav enten 69 eller 79 kr for en burger, og niveauet var ok til prisen. Det er stadig ikke et af mine favoritsteder, men nu kan jeg godt se et potentiale i stedet – så længe man holder sig til pizza eller burger. Stedet kunne denne gang godt snige sig op på fire stjerner.

Onsdag den 3. februar var jeg med min ven, rejsende Mac, på Allo Allo – den nye satsning fra Madklubbens ejere, efter de for nylig lukkede Den Anden. Jeg havde læst i et interview, at indretningen skulle være i stil med Moulin Rouge, og da jeg straks forestillede mig et eldorado af svulstige og farverige dekorationer som i filmen af samme navn, så blev jeg lidt skuffet, da jeg så lokalerne, for de var faktisk ret almindelige. Vi spiste der til halv pris den aften, for vi havde fået et godt tilbud via AOK’s nyhedsbrev, men så skulle man også være indforstået med, at stedet lige var startet op, og at alt nok ikke ville være perfekt her i indkøringsfasen. Af samme grund uddeler jeg heller ikke stjerner ved denne bedømmelse.

Som forret delte vi en portion muslinger samt en portion pommes frites, og det var et rigtig godt valg. Jeg fik blåmuslinger i foråret, da vi var i Frankrig, og det var godt – men denne portion var bedre! Mmm – rent guf. De havde også fået en flødelegering udover at være hvidvinsdampede, og det gav selvfølgelig lidt unfair konkurrence, men det smagte skønt. Jeg har dog ikke helt forstået kombinationen muslinger og pommes frites og kommer nok heller ikke til det. Det er en meget pudsig sammensætning.

Til hovedret havde vi begge valgt rødtunge grenobloise med kapers, brunet smør, selleri, persille og æble til. Det var dog først og fremmest fisk, der var på tallerkenen – gavmildt stegt i smør, og sundt var det absolut ikke, men det smagte dejligt og fik mig til at tænke på da jeg var barn, hvor fiskefileter blev købt hos fiskehandleren og stegt derhjemme på panden. For at det ikke skulle gå helt op i kolesterol havde jeg også bestilt en frisk, grøn salat til.

Desserten blev for mit vedkommende en mont ventoux – kastanjecreme, chokolade, vanilleis og chantilly, og det var lige så lækkert og syndigt som det lyder. Kastanjecreme er en ret overset ingrediens, som jeg flere gange har brugt i kager og holder meget af, så jeg kunne naturligvis ikke stå for dette overflødighedshorn af kalorier.

Alt i alt var maden ganske tilfredsstillende, men dog i den tungere ende kaloriemæssigt set. De andre hovedretter så også forholdsvis tunge ud – med undtagen af kyllingen – så det er solid fransk mad, der bliver serveret på stedet.

Det var dog tydeligt, at stedet lige manglede den sidste indkøring. Der var problemer med udluftningen, så der kom en del mados ind i restauranten, og da jeg kom hjem, lugtede jeg som en pommes frites – ikke videre charmerende. De venlige tjenere havde meget travlt, hvilket resulterede i et par misforståelser, som blandt andet endte med, at vi fik en portion pommes frites til deling til hovedretterne, som vi ikke behøvede at betale for.